Søren Østergaard

Hvorfor Fælleslisten?

Jeg stiller op for Fælleslisten fordi jeg tror på lokallisternes betydning for de små samfund. En lokalliste skal repræsentere lokale interesser som nemt kan blive overhørt i den store debat.
Lokalsamfundenes bekymringer, ønsker og håb skal være det der driver en lokalliste.

Mit engagement.

Siden jeg kom til kommunen har jeg involveret mig i Svenstrup Lokalarkiv, udgivet en lokalhistorisk bog og er bestyrelsesmedlem i Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord i Agerskov.
Endvidere arbejder jeg en del som guide og formidler på Historiecenter Dybbøl banke.

Min baggrund for at stille op.

Jeg har siden 1998 været politisk aktiv både for et landspolitisk parti og for en lokalliste og har i den forbindelse haft forskellige poster og tillidshverv.
Lokal- og kredsformand, formand for skolebestyrelse, formand for skolekontaktråd og medlem af integrationsråd. Endvidere har jeg været involveret i boligsocialt arbejde.

Mine mærkesager

– er alle nogle der ligger mig meget på sinde da jeg er, eller har været, direkte berørt af dem.

Til- og fraflytning:

Problematikken omkring til- og fraflytning er væsentlig.
Skal vi gøre os håb om at tiltrække nye borgere skal der være arbejdspladser – også til de nye.
Og kommer de først til kommunen skal vi arbejde massivt for at fastholde dem. Få dem til at blive en del af væres fællesskab, føle sig velkomne og få lyst til at slå rod.
Også tilflyttere i en fremskreden alder skal bydes velkommen. Nutidens pensionister er ret velhavende og bidrager for en stor del også til fællesskabets kasse.

Der skal være uddannelsesmuligheder både for vore lokale unge og for udefrakommende. Og skal vi efterfølgende holde på dem, skal der også være arbejdspladser.
Det er ikke en nem øvelse, for der er nu en gang flere tilbud og aktiviteter i de større byer. Det kan vi nok ikke konkurrere med, hvorfor vi må lave andre tilbud der kan friste.
Og kan vi ikke holde på de unge nu, skal vi være det sted de vender tilbage til af lyst.

Som tilflytter kender jeg nogle at de problematikker der følger med, når man er tilflytter.

Lokal infrastruktur, sikre veje

Vore veje skal selvfølgelig understøtte de funktioner der findes i lokalområderne. Virksomheder og de mindre samfund.
Men de skal også være sikre, både i forhold til udstyr, afmærkning og indretning. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til de svage trafikanter, ikke mindst børn.

Der skal ved fremtidig planlægning tages hensyn til trafikintensiteten, hastighed og beboelse.
Vi er gode til at tale sikre skoleveje, men er vi også gode til at tale trafiksikkerhed der hvor børnene bor?

Samtidig skal vi også have øje for, om der er strækninger med bløde trafikanter, hvor der generelt køres for stærkt.

Det skal være trygt at færdes i trafikken i Sønderborg kommune.
   

Børn med særlige udfordringer (behov) og deres nære familie.

Med vilje omdøber jeg særlige behov til særlige udfordringer. Behov er noget der kan dækkes, hvorimod udfordringer kræver stadig opmærksomhed.

Når forældre opdager at et barn er udfordret begynder nogle vanskelige år. Dels skal man vænne sig til tanken om, at ens barn er lidt anderledes og man skal måske vænne sig til ikke at have de håb og ønsker for barnets skole og arbejdsliv andre forældre har. Spørgsmål som hvilket gymnasie, hvilket studie og hvor højt snit, erstattes af ønsker om så få nederlag som muligt og spekulationer om hvorvidt de til sin tid kan bestride et almindeligt job.
Håb og drømme bliver anderledes basale.

Man skal også vænne sig til, at ikke alle har et helt fordomsfrit syn på disse børn.

Samtidig skal man nu ”lære på jobbet”. Hvad er godt for mit barn og hvad udløser negative reaktioner?
Når man kommer fra arbejde, træt som alle andre, skal man nu på arbejde som socialpædagog, psykolog, coach og meget andet, for at lappe på barnets dårlige dag for derefter at forberede banet på endnu en dårlig dag i morgen.  

Børn med særlige udfordringer kan også have gode dage, med selv de mest selvfølgelige ting kan vælte dem.

Der skal ydes støtte og undervisning til forældrene, så de tidligst muligt sættes i stand til at løse den utrolig svære og krævende opgave at være forældre med særlige udfordringer.
Der skal lyttes til disse forældre, for de er de bedste til at afkode deres børn og deres udfordringer. Derfor skal forældrene hjælpes, så de så tidligt som muligt kan yde en kvalificeret hjælp til deres børn.

Ikke mindst skal arbejdet med disse børn og unge være tværgående. Der skal være automatik i samarbejde og koordination, så børnene og deres forældre ikke pludselig står stille i systemet.  

Jeg vil gerne være talerør for disse forældre og deres børn.