Kategori arkiver: Mærkesager

Nyt udviklingsselskab i Sønderborg

Udgivet den

Sønderborg kommune har brug for mere udvikling og vækst for at opretholde velfærden i fremtiden.

Fælleslisten foreslår nu at etablere et nyt udviklingsselskab, som skal kick-starte udvikling af nye virksomheder og arbejdspladser og være drivkraften for en ny vækstperiode i Sønderborg og grænseregionen. Vi har tidligere dokumenteret, at Sønderborg kommune halter bagefter de fleste kommuner i Danmark, når det handler om at skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Derfor er der behov for en ekstra indsats for at rette op på det. Udviklingsselskabet skal ses som et banebrydende initiativ, på samme måde som Project Zero og Havneselskabet var det. Det skal i mange år fremover sætte Sønderborg på landkortet både nationalt og internationalt. Det skal bringe Sønderborg tilbage på sporet når det handler om vækst og arbejdspladser.

Offentligt privat partnerskab – en succesmodel

Vi forestiller os et OPP selskab (offentligt-privat partnerskab) på samme måde som Project Zero og Havneselskabet. Det er en velafprøvet model, som vi har haft succes med. Selskabets formål skal være både at tiltrække virksomheder og udvikle helt nye virksomheder her i området. For at gøre det skal selskabet opbygge et grænseoverskridende klyngesamarbejde indenfor klimaomstilling og energi. Selskabet skal bygge på Danmarks gode renomme som pioner indenfor grøn omstilling, energiteknologi og cleantec i det hele taget. Lokalt skal det bygge på Project Zero’s erfaringer og gode navn, som har resulteret i et stærkt internationalt netværk. Teknologisk skal det bygge på det nye CIE (Center for Industriel Elektronik) ved SDU i Sønderborg, og tilsvarende universiteter i Flensborg og Kiel. Selskabet skal være i stand til at tiltrække udenlandsk kapital, både privat kapital og kapital fra EU i kraft af grænseoverskridende projekter. Sønderborg kommune kan fortsætte i fodsporene af projekt Zero ved at fungere som et levende laboratorium for nye løsninger og forretningsmodeller.

Initiativtager og stiftere

Vi forestiller os, at initiativtagerne skal være Sønderborg kommune, Region Syddanmark, Flensborg og Landesregeringen i Kiel. Sønderborg skal gå foran og tage initiativet, fordi det giver større chance for, at en væsentlig del af aktiviteterne også bliver placeret her i kommunen. Sønderborgs finansiering kan komme fra kommunens kassebeholdning.

Klima og energi – et globalt vækstområde

Klimaomstilling og energi er et stort område, der i mange år frem vil være et af de vigtigste vækstområder i verden. Det kan bl.a. omfatte følgende:

  • Vedvarende energi, vindenergi og solenergi
  • Elektrificering af energisystemerne
  • Energibesparende systemer og produkter
  • E-mobilitet, både på vej og off-road
  • Lagring og konvertering af energi
  • Smarte energisystemer, der kan håndtere svingende produktion af vedvarende energi
  • Smarte bygninger, der kan tilpasse sig til svingende energiproduktion
  • Digitalisering, som er central for alle områder

Grænseområdet som fordel

Vi har på tværs af grænsen mange virksomheder, der er stærkt involveret i de ovennævnte områder. Mange af dem vil være interesseret i at der opbygges et nyt kraftcenter, der kan være fødekæde for nye innovative ideer og forretningsmuligheder og levere de medarbejdere der kan føre ideerne ud i livet. Nogle af dem vil forhåbentlig være med til at danne det OPP selskab, der skal være drivkraften.

Samtidig vil det være et interessant sted at være for nye opstarts virksomheder, der kan udvikle niche løsninger indenfor områderne og eventuelt samarbejde med de større virksomheder.

Fælleslisten vil arbejde for at der straks i det nye år bliver taget hul på arbejdet. En foreløbig tidsplan kunne være, at 2018 bruges til forundersøgelser og aftaler med partnere, sådan at selskabet kan starte i 2019, når det nye CIE er kommet i gang.

Del med dine venner

Bedre erhvervsudvikling i kommunen

Udgivet den

Det går jo meget godt!

Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Det ser ud til at være den almindelige opfattelse op til kommunevalget. Det går da meget godt i Sønderborg kommune! Der bliver bygget en masse, arbejdsløsheden er  lav, der er kommet ny asfalt på mange veje det sidste halve år og der er blevet indviet rigtig mange cykelstier og parkeringspladser.

Men hvis man graver et spadestik dybere og ser på fakta, så viser det sig, at det stadig går den forkerte vej med især vækst i det private erhvervsliv og jobskabelsen i Sønderborg kommune. Også selvom der er iværksat mange gode vækst tiltag i de senere år. Der skal åbenbart mere til, eller det skal gøres anderledes.

I Fælleslisten er vi ikke tilfredse med den udvikling der tegner sig. Vækst i det private erhvervsliv og jobskabelse er helt afgørende for, at kommunen kan fastholde velfærden på den lange bane. Vi kan ikke være tilfredse med en udvikling, der er ringere end i de fleste andre kommuner. Derfor foreslår vi nye initiativer, som kan iværksættes af det nye byråd, der skal vælges i november.

Vi foreslår, at der i byrådet etableres et nyt Udviklingsudvalg, som skal have det samlede ansvar for udvikling af kommunen. Samtidig foreslår vi, at den administrative ledelse deles op i et område med ansvar for driften og et andet område med ansvar for udvikling. På den måde skabes det fokus der er nødvendigt, for at opnå varige forbedringer og fremskridt.

Hvordan er situationen?

Kommunens seneste befolkningsprognose forudsiger , at vi indtil 2030 vil miste omkring 1850 indbyggere. Selvom der har været en lille stigning i indbyggertallet i 2016, så er det hovedsagelig befolkningsgruppen over 60 år der er blevet større. Sidste års befolkningsprognose forudsagde et fald på godt 5000 indbyggere. Den store forskel på bare ét år viser, at usikkerheden er stor og fraflytningen kan blive større end det der nu forudsiges. Samtidig viser prognoserne, at der bliver langt flere ældre og færre yngre indbyggere. Altså flere der skal hjælpes og færre til at tjene pengene.

Med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger vi har nu, vil kommunen i 2030 have omkring 300 millioner kroner mindre i beskatningsgrundlag – hvert år. Med sidste års prognose på 5000 færre indbyggere, ville beskatningsgrundlaget være faldet med godt 800 millioner kroner. Uanset hvilket tal der er det rigtige, vil det få store negative konsekvenser for velfærd og investeringer i kommunen.

DJØF udgav den 19. september 2017 en analyse over udviklingen i antal private fuldtidsstillinger i kommunerne fra 2011 til 2016. Analysen er baseret på Danmarks statistik. Her er Sønderborg den kommune, der har mistet sjette-flest jobs blandt alle 96 kommuner. Sønderborg mistede i perioden 6% af de private fuldtidsjobs.

Jyllandsposten offentliggjorde i maj 2017 en analyse af antallet af nye virksomheder pr. kommune i 2016. Her lå Sønderborg på den fjerde-sidste plads blandt alle kommuner, lige efter Tønder.  Se grafikken her. 

ASE Analyse udgav i april 2017 en tilsvarende analyse, hvor Sønderborg lå femte-sidst blandt alle kommuner i Danmark.

Dansk Industri og Jyllandsposten udgav den 9. oktober 2017 en undersøgelse af tilvæksten af nye virksomheder (ApS og A/S) i de danske kommuner i 2016. Her ligger Sønderborg som nr. 89 ud af 96 kommuner, lige foran Tønder.

Dansk Industri udgav i september 2017 den årlige rapport om Lokalt Erhvervsklima, hvor Sønderborg lå som nr. 60 blandt landets 96 kommuner.

Samlet tegnes der et billede af en kommune, der har problemer med at skabe nye virksomheder og arbejdspladser og hvor befolkningen går tilbage, samtidig med at den bliver ældre. Det til trods for at der er sat mange ting i værk, der skulle forbedre situationen. Men det har ikke været nok til at ændre udviklingen.

Der er heller ikke meget tvivl om, at det er nye virksomheder og vækst i de bestående, der skal trække det store læs, når denne udvikling skal vendes.

Målsætningen

Vi vil foreslå at bruge befolkningsudviklingen som mål. Det må være et rimeligt mål, at Sønderborg kommune har en befolkningsudvikling på niveau med landsgennemsnittet. Det vil sige at vi over de næste 12 år skal opnå en befolkningstilvækst på 6%, i modsætning til den tilbagegang på 2,5% som kommunens 2017 – befolknings prognose siger. Vi har altså en manko på 8,5%, som vi skal have lukket.

Kommunens opgave

Det er byrådet der har det overordnede ansvar for at drive udviklingen af kommunen. Men hvis man kigger nærmere efter, ligger ansvaret for kommunens udvikling spredt over flere udvalg og personer. Erhvervsudvalget, Udvalget for kulturel og regional udvikling, Økonomiudvalget, Teknik og Miljø, samt deres formænd og direktører har et ansvar for kommunens udvikling. Nogle vil pege på borgmesteren, og nogle vil måske pege på kommunaldirektøren. Samtidig har de alle mange andre driftsopgaver. Hvad er vigtigst, drift eller udvikling? Ansvaret for kommunens udvikling er altså ikke klart placeret og prioriteringen heller ikke.

Indenfor ledelse plejer man at sige, at når alle har ansvaret, er der ingen der har ansvaret.

Det er en rigtig stor opgave, som byrådet står med. Derfor er det vigtigt, at byrådet har de bedste forudsætninger for at kunne løse den. Det er et helt grundlæggende ledelsesprincip, at ansvaret skal være placeret ét sted for at skabe fokus og retning for opgaven. Og det er faktisk noget byrådet kan gøre noget ved.

Samling af ansvaret for udvikling

Derfor foreslår Fælleslisten at samle det politiske ansvar for kommunens udvikling ét sted, i et Udviklingsudvalg. Udvalget skal have ansvaret for alle de områder, der er vigtige for udvikling af kommunen. De områder der skaber forudsætningerne for at udvikling kan ske, mener vi er:

  1. Erhvervsudvikling i bred forstand: industri, handel og håndværk, turisme, landbrug og fødevarer
  2. Videregående uddannelser: alt det der ligger udenfor folkeskole, gymnasier og tilsvarende
  3. Overordnet infrastruktur, især de trafikforbindelser der forbinder kommunen med omverdenen: tog, fly, motorvej, broer, overordnet vejnet.
  4. Kulturen: som er en forudsætning for at kommunen er attraktiv at flytte til og bo i.

Udviklingsudvalget bør have ansvaret for de første 3 områder. Kultur er et meget bredt område, og det vil nok være for meget, at lægge hele området ind under udviklingsudvalget. I stedet skal der sikres en tæt koordinering mellem udviklingsudvalget og kulturen, så kulturområdet hele tiden er bevidst om at støtte op om udvikling af kommunen.

Erhvervsudvalget og Udvalget for kultur og regional udvikling nedlægges og deres opgaver overgår til Udviklingsudvalget.

På den måde kan byrådet adskille udviklingsområdet og driftsområderne, og dermed skabe bedre fokus. Driftsområderne er de områder, hvor kommunen har fået pålagt en opgave af staten. Indenfor driftsområderne (børn og unge, sundhed, ældre, social, teknik og miljø, osv.) sker der også meget udvikling, og det skal fortsat foregå her. Udviklingsaktiviteter der foregår indenfor de enkelte driftsområder skal fortsætte uændret.

De fire områder, der indgår i Udviklingsudvalget, er områder hvor kommunen ikke har en driftsforpligtelse overfor staten. Videregående uddannelser og overordnet infrastruktur er ikke kommunale opgaver, men det er områder af afgørende betydning for at få succes med kommunens udvikling, og derfor skal udviklingsudvalget beskæftige sig med emnet.

Den administrative ledelse

Udviklingsudvalget serviceres af en forvaltningsenhed med en udviklingsdirektør i spidsen. Hvis man skal være konsekvent med opdelingen i udvikling og drift, bør Udviklingsdirektøren rapportere direkte til byrådet på samme måde som kommunaldirektøren, som har ansvaret for driftsområderne.

Del med dine venner
Udsatte unge får mange love og paragraffer

Bedre vilkår for udsatte unge

Udgivet den

Fælleslisten ønsker bedre vilkår for udsatte unge med særlige behov.

Der er flere områder, hvor der er behov for forbedringer. Det gælder især:
  • Bedre ligestilling mellem udsatte unge med særlige behov og andre unge
  •  Bedre kommunale tilbud til de unge i form af STU (særlig tilpasset uddannelse)
  • Én indgang til kommunen for udsatte unge
  • Bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet eller en videregående uddannelse.
På alle områder er der behov for at gennemføre forbedringer til gavn for de udsatte unge. Det vil være til gavn for hele kommunen, at udsatte unge kan deltage i arbejdsmarkedet og leve en god tilværelse.

Udsatte unge skal ligestilles med andre unge

Den danske lovgivning stiller krav om, at udsatte unge skal ligestilles med andre unge. De skal have valgmuligheder ligesom andre unge har det. Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra den unges forudsætninger, behov og interesser. Det betyder, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution. Det kan heller ikke opfyldes med et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Som det er nu, så har Sønderborg kommune på forhånd udvalgt et antal STU tilbud, hvor kommunen på forhånd har betalt for et antal pladser. Det betyder at disse tilbud helst skal bruges først. Dermed er der begrænsede valgmuligheder for de unge og de kan have svært ved at komme igennem med andre ønsker.

Flere valgmuligheder for tilpasset uddannelsesforløb

Det bør laves om, så de unge sikres flere muligheder. Med den store variation i gruppen af udsatte unge, er der behov for forskellige uddannelsesforløb og uddannelsessteder. Der er behov for individuelt tilpassede forløb, som hjælper den enkelte unge bedst. Kommunen skal sikre sig større frihedsgrad til at tilbyde de uddannelsesforløb, der passer bedst til den unges behov. Det skal være muligt, også selvom tilbuddet ligger uden for kommunen. I mange tilfælde kan den unge have stor gavn af at komme væk hjemmefra. Kommunen bør derfor gå væk fra på forhånd at betale for reserverede pladser, der måske ikke bliver brug for. I stedet kunne pengene bruges bedre på at sammensætte forløb, der passer godt til den enkelte unges behov.

Én indgang til det kommunale system

Fælleslisten ønsker, at udsatte borgere med særlige behov: STU, flexjob, EGU, handicap osv., skal have én indgang til Sønderborg kommune. Borgerne skal kun have én sagsbehandler, som kan trække i alle tråde for den enkelte borger. Som det er nu eksempelvis med STU, så ligger selve STU uddannelsen under ungecenteret (Børn- og uddannelsesudvalget), mens bo-træningsdelen ligger under voksen og handicap (Socialudvalget). Det gør, at en ung på STU nogle gange mødes med 2 sagsbehandlere til et møde på kommunen. Det kan fungere, hvis sagsbehandlerne er rigtig gode til at koordinere deres indsats. Men det optimale vil være at  den unge kun behøver kontakt til én sagsbehandler, der varetager den unges sag i det kommunale system.

Bedre muligheder for varig beskæftigelse

Det er kun ganske få udsatte unge og borgere med handicap, der efter endt STU der kommer videre i uddannelse og ordinær beskæftigelse.

Det ønsker Fælleslisten at ændre. Der skal være bedre muligheder for unge med særlige behov.

Det kunne være i form af at kombinere STU-uddannelse med bo-træning: Det er vigtigt at de unge får lært at klare de helt basale ting som hygiejne, rengøring, indkøb og madlavning. Det kunne ske i et kombineret forløb. Derfor er det vigtigt at der er en STU hvor man bor.

En anden mulighed for varig beskæftigelse kunne opbygges på Kær Vestermark. Efter at kommunen overtog Kær Vestermark, har Fælleslisten arbejdet med ideen om “Kær Bypark”. Det kunne være et rekreativt område med gratis lege- og aktivitetsmuligheder. Området skulle både rette sig mod børnefamilier og andre, som ville sætte pris på et åndehul nær byen. Både opbygning af området, såvel som den løbende pasning og drift af stedet kunne være et STU forløb. Det kunne også være åbent for fleksjobbere. Stedet ville dermed både henvende sig til unge med behov for et STU-forløb, men kunne også blive et varigt arbejdssted, efter de unge har afsluttet STU forløbet.

Sønderborg Kommune bør gå foran, som et godt eksempel: Borgere med særlige behov kan også udføre et stykke arbejde på deres betingelser.

Del med dine venner
Friville skubbere

Frivillighed skal fremmes

Udgivet den

Frivillige er vigtige for Fælleslisten

Den frivillige indsats øger livskvaliteten og sammenholdet i kommunen. Rigtig mange mennesker i Sønderborg kommune gør hver dag en stor frivillig indsats. Det kan være i foreninger, i institutioner, eller mange andre steder, hvor der er behov for en ekstra indsats. Ved mange arrangementer giver mange frivillige ofte en hånd med. Den frivillige indsats er utrolig vigtig for samfundet. Den er med til at gøre ting mulige, som ellers ikke kunne lade sig gøre. Den er med til at lette tilværelsen for mange, der har behov for hjælp. Og den er med til at vise børn og unge hvordan en fælles indsats giver et godt samfund.

Fælleslisten vil gøre det lettere at være frivillig.

Der er altså mange gode grunde til at understøtte og fremme den frivillige indsats. Fælleslisten vil gøre en særlig indsats for at det bliver lettere at være frivillig i Sønderborg kommune. Vi tror at mange flere egentlig gerne ville gøre en frivillig indsats. Men de kan have svært ved at finde frem til, hvor deres kompetencer og interesser kan passe ind. Det skal være lettere at være frivillig, så mange flere får lyst til og mulighed for at deltage i frivilligt arbejde. Derfor skal der i kommunen være større fokus på at fremme frivilligheden. Kommunen skal tage ansvar for at forbedre rammerne for frivillighed, så vi får frigjort de frivillige ressourcer til fælles gavn og glæde.

Frivillige alle vil elske digBarrierer skal fjernes

Der har rundt om i landet været en del sager, hvor frivillige er blevet straffet for deres indsats ved at blive trukket i efterløn, pension eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er helt urimeligt og det skal stoppes. Der bør kun være een regel for, om en indsats er frivillig eller ej: Hvis indsatsen ikke aflønnes, er der tale om frivilligt arbejde. Dermed kan der heller ikke være konsekvenser for efterløn, pension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er et utrolig simpelt princip og det ville give alle frivillige tryghed for, at de ikke får ubehagelige efterregninger, som tak for deres frivillige indsats.

Bureaukratiet skal reduceres

Fælleslisten vil arbejde for at kommunen fjerner bureaukratiet fra det frivillige område. Mange frivillige foreninger oplever at skulle søge kommunen om tilladelse til at afholde et arrangement. Det er ofte forbundet med et stort og indviklet bureaukrati. Også denne form for barriere er det afgørende at få fjernet, så det frivillige arbejde kan udfolde sig i fuldt flor. Det er et område som kommunen har herredømmet over og som det er muligt at forbedre.

Eet sted hvor alle frivillige kan henvende sig.

Fælleslisten ønsker at kommunen laver en fælles indgang for alle frivillige. Det skal være muligt at få klaret alle forhold omkring frivilligt arbejde ved at henvende sig eet sted i kommunen. Dermed vil det frivillige arbejde blive enklere og mere overskueligt. De frivillige kan bruge deres kræfter på det de brænder for: nemlig det frivillige arbejde. En sådan “frivilligkontakt” kan tage sig af en række opgaver: De føromtalte tilladelser og bevillinger, rådgivning af frivillige, kontaktsted for de der ønsker at gøre en indsats og dem der har opgaverne, og meget mere.

Internet – baseret “frivilligbørs”

Det kan være svært at finde det rigtige frivillige arbejde, for hvor er der nogen der har behov for netop min hjælp? Det problem kan afhjælpes med en frivilligbørs. Fælleslisten mener kommunen skal etablere en internet – baseret frivilligbørs, hvor institutioner, foreninger og andre kan opslå arrangementer og opgaver, som de søger frivillige til. De frivillige kan ad den vej let melde sig som frivillig ud fra opgavetyperne og de tidsrum de kan stille sig til rådighed. De kan ad den vej booke sig ind, og på den måde bliver det let og simpelt for begge parter at matche hinanden.

Fortsat anerkendelse og påskønnelse

Sidst men ikke mindst skal vi som samfund huske at anerkende og påskønne den store indsats mange frivillige gør til fælles gavn. Vi skal huske at fejre de mennesker, der gør en indsats for andre. Den årlige frivilligfest i Sønderborg kommune er et godt eksempel på det. Men den bedste måde at påskønne indsatsen på, er at gøre det let for de mange, der gerne vil give en hånd med.

Del med dine venner
Økonomi under kontrol

Stærk og bæredygtig økonomi

Udgivet den

Sønderborg kommune har brug for at have en stærk og bæredygtig økonomi. Vi er i kommunen udfordret af vores beliggenhed i udkanten af landet. Det betyder at vi hele tiden skal arbejde hårdt for at sikre velstand og velfærd. Derfor er vi i Sønderborg kommune nødt til at investere mere i udvikling, end de fleste andre kommuner har behov for. Det er afgørende for Fælleslisten, at vi investerer tilstrækkeligt i fremtiden. Men det skal ske uden at gå på kompromis med velfærden og livskvaliteten i kommunen.

Fælleslisten sikrer en effektiv og ansvarlig forvaltning af borgernes penge.

De store udfordringer vi har, samt ønsket om at sikre velfærden, stiller store krav til økonomien. Fælleslisten vil altid arbejde for at sikre en effektiv og ansvarlig forvaltning af borgernes penge. Dermed rækker pengene længst muligt og bruges bedst muligt. I øjeblikket har kommunen en god økonomi. Men det er ikke en selvfølge. Kommunens økonomi har tidligere været i krise, men dengang var Fælleslisten drivkraften for at få rettet op på den igen. Siden har økonomien været god. Men erfaringen viser, at en god økonomi meget let bliver til en sovepude. Fælleslisten vil stå vagt om at sikre, at kommunens økonomi er stærk og bæredygtig. Fælleslisten vil sikre at vi ikke sætter de gode resultater over styr, men også i fremtiden har styr på økonomien.

Sønderborgs store udfordring: Fraflytning

Kommunens seneste befolkningsprognose forudsiger , at vi indtil 2030 vil miste omkring 1850 indbyggere. Selvom der har været en lille stigning i indbyggertallet i 2016, så er det hovedsagelig befolkningsgruppen over 60 år der er blevet større. Sidste års befolkningsprognose forudsagde et fald på godt 5000 indbyggere. Den store forskel viser, at usikkerheden er stor og fraflytningen kan sagtens blive større end det der nu forudsiges. Samtidig viser prognoserne, at der bliver langt flere ældre og færre yngre indbyggere. Altså flere der skal hjælpes og færre til at tjene pengene.

Sønderborgs store problem: Mindre indtægter

Med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger vi har nu, vil kommunen i 2030 have omkring 300 millioner kroner mindre i beskatningsgrundlag – hvert år! Med sidste års prognose på 5000 færre indbyggere, ville beskatningsgrundlaget være faldet med godt 800 millioner kroner! Uanset hvilket tal der er det rigtige, kan enhver sige sig selv, at det vil få store negative konsekvenser for velfærd og investeringer i kommunen.

Den udvikling skal vi have stoppet. Derfor skal vi have en stærk og bæredygtig økonomi!

 

Stærk økonomi giver rum til udvikling

Når man som kommune har en stærk økonomi, har man handlefrihed. Det betyder, at kommunen kan investere i aktiviteter, der skal gøre kommunen mere attraktiv for virksomheder og borgere. For at vi kan få vendt den negative udvikling er det nødvendigt med et højt ambitionsniveau for investeringer i udvikling. Det er også vigtigt at kunne investere med lang tidshorisont, for det tager tid før investeringer giver afkast i form af nye virksomheder, flere arbejdspladser og nye tilflyttere.

Velfærd og udvikling skal sikres gennem mere effektiv drift

På samme måde som vi skal have et højt ambitionsniveau for udvikling, skal kommunen have et højt ambitionsniveau for økonomisk effektivitet. For at kommunen kan frigøre midler til udviklingsaktiviteter, er det vigtigt at driften er effektiv. Den effektive drift har faktisk to gode virkninger: dels frigøres midler til udvikling, men det sikrer også velfærden. Effektiv drift gør at vi får mere velfærd ud af de samme penge. Begge er afgørende vigtige for Fælleslisten. Fælleslisten vil sikre den effektive drift og samtidig stå vagt om den rette balance mellem udvikling og velfærd.

Kommunens handlefrihed sikres gennem faste principper for økonomisk styring

Det er ikke nok, at kommunens ledelse og medarbejdere sikrer en effektiv drift. Det er mindst lige så vigtigt, at politikerne udviser økonomisk disciplin. Alt for tit har vi set politikerne falde for fristelsen til at bevilge tillægsbevillinger til projekter, der ikke var med i budgettet. Det er en rigtig farlig kurs, som tidligere har bragt kommunens økonomi i krise. Fælleslisten vil sikre, at politikerne går forrest og viser det gode eksempel, når det handler om økonomisk disciplin og ansvarlighed. Kommunen har gode, nedskrevne principper for den økonomiske styring. Men det er op til politikerne at bruge dem!

Skatteniveauet fastholdes

Sønderborg kommunes skatteniveau har adskillige gange været debatteret. Fælleslisten ønsker ikke at ændre på det nuværende skatteniveau. Vi mener det nuværende skatteniveau er det rigtige for at kunne sikre både udvikling og velfærd. Et lavere skatteniveau ville give den enkelte borger lidt flere penge mellem hænderne. Men risikoen er at kommunen ville miste sin handlefrihed og ikke være i stand til at sikre både udvikling og velfærd.

Vi er overbeviste om, at langt de fleste borgere hellere vil have en kommune, der har økonomiske muskler til at sikre, at vi fortsat kan være stolte over vores egn. At kommunen er kendt i Danmark og i udlandet for at gå foran. At vi fortsat kan have et Project Zero, som mange i ind- og udland beundrer os for.  Hvis vi kan opnå det og samtidig sikre en ordentlig velfærd, så vil de fleste med glæde betale sin skat.

Løbende forbedringer, effektiviseringer og forenklinger skal være en kontinuerlig proces, som følger det årlige budgetforløb.

Det er en selvfølge, at skolerne hvert år laver en timeplan for undervisningen. På samme måde skal det være en selvfølge, at kommunen hvert år planlægger og gennemfører løbende forbedringer, effektiviseringer og forenklinger. Sådan at kommunen hvert år bliver lidt bedre til at udnytte skatteborgernes penge og skabe værdi for borgerne. For Fælleslisten har det altid været en mærkesag, at kommunen hele tiden skal forbedre sig og blive dygtigere til at skabe værdi for skattepengene. Fælleslisten går derfor også ind for, at der hele tiden skal foreligge et opdateret handlekatalog over effektiviseringsprojekter. Det er projekter, som kan inddrages i den årlige planlægningscyklus. Derved sikres det, at kommunen løbende kan forbedre sin drift og dermed blive bedre til veksle skattekroner til udvikling og velfærd.

Del med dine venner
Sønderborg centrum set fra luften

Visionen for Sønderborg

Udgivet den

Fælleslistens vision for Sønderborg er, at den i 2030 fortsat skal være den førende handelsby i Sønderjylland. Det til trods for at kommunens indbyggertal falder og internet handlen tager omsætning fra de fysiske butikker. For at imødegå truslerne er det nødvendigt, at der i de kommende år tages en række nye og dristige initiativer, som skal styrke Sønderborgs position som handelsby.

I de kommende 10-15 år vil der ske store ændringer i handelslivet. I Sydjylland vil der ske en koncentration, så færre byer vil kunne kaldes handelsbyer. Befolknings prognoserne siger faldende indbyggertal over det meste af Sydjylland og internethandel vil overtage mere og mere af handlen. Fælleslisten mener  vi aktivt skal beslutte at Sønderborg skal være een af de få handelsbyer der overlever de store kommende forandringer.
Fælleslisten er klar til at tage de nødvendige beslutninger, for at visionen kan lade sig gøre.

Handelstrekanten Borgen – Rønhaveplads – Rådhustorvet

Handlen i Sønderborgs centrum er i store træk koncentreret indenfor  trekanten mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Det er først og fremmest det område der skal styrkes i de kommende år. Efter at Borgen er etableret, er balancen i området tippet, så en stor del af aktiviteten nu er rykket tættere på Borgen. Det er helt afgørende at vi får genoprettet balancen i området, så også gågaden op mod Rønhaveplads får nyt liv. Når det nye hotel på havnen står klar sidst i 2018, vil gågaden blive den naturlig vej ind i Sønderborgs handelscentrum. Så er der en ny chance for at få mere aktivitet i gågaden, som vi skal sørge for at udnytte.

Første prioritet – Gågaden i Sønderborg

Efter Borgen er kommet, er mange butikker på gågaden flyttet nærmere Borgen. Det betyder at der er en en del butikker der står tomme og det er svært at få ny aktivitet i dem. Det problem er det vigtigste at få gjort noget ved. De ting der nævnes herunder, burde kunne gennemføres indenfor godt et års tid.

  • Gågaden skal hurtigst muligt fornyes med den nye belægning, som i den øverste del af Perlegade. Renovering af belægningen er planlagt og går i gang i efteråret 2017.
  • Gågaden bør omfattes af et samlet info system. Borgen har et udmærket infosystem, som gør det nemt at finde de butikker man er interesseret i. Det burde udvides til at omfatte hele området mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Derved ville hele området fremstå som et samlet, attraktivt handelsområde. Det vil tilmed være nemt at finde rundt i for turister.
  • Uden parkering – ingen kunder. Der skal være flere parkeringspladser i området ved hjørnet af Helgolandsgade og Løkken. Parkeringsarealet på Rønhaveplads skal udvides med børnevenlige aktiviteter, så indkøbsområdet bliver attraktivt for forældre med børn.
  • Der skal være mulighed for at der kan laves flere små cafeer og salat/juice barer, som er med til at skabe en hyggelig atmosfære i området.
  • Der skal satses mere på små specialforretninger og boder. Nogle af de store butikker der står tomme, kunne indrettes til at indeholde flere små specialforretninger og pop-up boder, som en slags mini butikscentre. Det kunne være med til at tiltrække nye forretninger i kraft af lave etableringsomkostninger.

Forældede lokalplaner

De er vigtigt at få skabt liv i de tomme lokaler. Det er vigtigere end at de bliver til butikker igen. Hvis det ikke er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange nye butikker til at fylde lokalerne ud, så må kommunen være mere fleksibel og tillade dispensationer fra gældende lokalplaner. Der skal være mulighed for at etablere liberalt erhverv i stueetagen og samtidig børe der være mulighed for at etablere boliger på første sal.

I det hele taget er der behov for at modernisere forældede lokalplaner og tilpasse dem til virkeligheden, som den er nu og ikke mindst som den bliver i de kommende år. Det gælder i Sønderborgs centrum, hvor det skal tillades at butikker kan bruges til andet formål. Men det gælder også andre steder i Sønderborg, hvor tiden er løbet fra lokalplanen. Det kan være industriområder, som næsten ikke har industri mere, men hvor lokalplanen dikterer at der skal være industri. Der skal lokalplanerne ændres, så de ikke står i vejen for udvikling, men er med til at skabe udvikling.

Ideer til udvikling på lidt længere sigt

Men det er ikke gjort med de ting der er nævnt ovenfor. Det er nødvendigt at sætte gang i større og mere langsigtede aktiviteter, så Sønderborg ikke bare kan bevare sin position som handelsby, men kan forstærke den. Kommunen, handlen og beboerne i området bør i samarbejde udvikle de mere langsigtede udviklingsplaner. Her er nogle ideer som man kan starte med at undersøge:

  • Overdækning af den øverste del af gågaden. En overdækning af en butiksgade skaber en helt speciel stemning hele året rundt. Der bliver bedre mulighed for cafeliv og udendørs udstilling. Det giver indtryk af et indkøbscenter og ville danne en god modvægt til Borgen, så området kommer i bedre balance igen.
  • Nye innovative butiks koncepter med kombination af fysiske butikker og net butikker. Nethandlen ses af mange som en trussel mod de traditionelle butikker. Men måske kunne det også være en mulighed? Ihvertfald bliver de fysiske butikker nødt til at leve med nethandlen – den forsvinder ikke igen. Der er behov for innovation og kreativitet – igen et område hvor kommune og handlen burde samarbejde. Måske kunne specialbutikker kombinere den fysiske butik og nethandel. På den måde ville de få større rækkevidde og et bedre forretningsgrundlag. Kommunen/Vækstrådet kunne understøtte konceptet ved at gå foran og udvikle en fælles nethandelsportal. Den ville give de små specialforretninger adgang til nethandel uden at de selv skulle udvikle en netbutik. Hvis Sønderborg tilbyder den slags fordele til specialforretninger der vil etablere sig i byen, vil det sikkert tiltrække nye forretninger. Forretninger som ellers ikke ville komme til Sønderborg.

Fælleslisten vil støtte udvikling af handlen i Sønderborg. Og især gerne støtte at kommune, Vækstråd og handlen går sammen om at udvikle nye konkurrencedygtige  løsninger. Løsninger som skal være med til at sætte Sønderborg på landkortet.

Del med dine venner
Det gamle rådhus i Gråsten

Modernisering af lokalplaner

Udgivet den
Tomme butikker i Gråsten

Gråsten, tomme butikker

Områdebyerne gennemgår store ændringer, især de store som Gråsten og Nordborg. For at byerne kan følge med udviklingen og ikke blive hægtet af, er det vigtigt at de får bedre vilkår for at tilpasse sig.

Fælleslisten ønsker, at kommunen skal gøre en større indsats for at modernisere forældede lokalplaner i områdebyerne. Forældede lokalplaner må ikke være en stopklods for, at byerne kan tilpasse sig og dermed følge med udviklingen. Der skal være en større imødekommenhed overfor dem, der tager initiativ til at få skabt liv i de døde områder. De skal ikke mødes af et stort og besværligt bureaukrati, som kan tage lysten fra de fleste.

Tomme butikker

Siden kommunesammenlægningen er der sket store forandringer i områdebyerne. Det er mest synligt i de større, som Gråsten og Nordborg. De havde tidligere et godt butiksmiljø i kraft af deres størrelse som centre i hver deres område. I de sidste 5-10 år er der forsvundet mange butikker. Der er mindre aktivitet i byerne, fordi de ikke mere er centrum i en kommune, og der er færre indbyggere. En væsentlig del af handlen er flyttet til Sønderborg, hvor der er satset meget på at udvikle detailhandlen. Samtidig er netbutikkerne begyndt at gøre indhug på de fysiske butikkers omsætning. Det har alt sammen ført til, at en del butikker nu står tomme. En del af dem har været tomme i længere tid og der er ikke meget  udsigt til, at der kommer nye butikker til. For afviklingen af butikslivet i områdebyerne er ikke stoppet, det er en udviklingstendens der fortsætter.

Omdannelse af tomme butikker til liberalt erhverv og boliger

Men der er heldigvis stadig efterspørgsel efter de tomme butikker – bare ikke til butikker. Der er en del, som kan se muligheder i de tommer butikker og som gerne vil bruge dem til liberalt erhverv eller boliger. Men her det så, at lokalplanerne kommer ind som stopklods. I de gamle butiksområder er der typisk lokalplaner, der kun tillader detailhandel. Og det har stoppet mange, der gerne ville bruge de butikker der er tilovers til et andet formål.

Kommunen skal være fleksibel og hurtig

De tomme butikker skaber en trist stemning i en by og det kan skræmme andre væk. For en by er det vigtigt hurtigst muligt at komme af med det brune papir i vinduerne. Her har kommunen et stort ansvar for at hjælp med. I de områder, hvor det er meget lidt sandsynligt, at der kommer nye butikker til, skal kommunen være fleksibel og tillade, at de tomme butikker kan bruges til andre formål. Det er især liberale erhverv og boliger der er interesse for. Kommunen kunne fastholde lokalplanerne til butiksdrift i centrum, men i sidegaderne tillade liberale erhverv og boliger længst væk fra centrum. Derfor skal lokalplanerne moderniseres i de områder, hvor der ikke mere er efterspørgsel efter butiksarealer.

I Gråsten er der i øjeblikket tre tomme butikker i samme sidegade til hovedgaden. Hovedgaden er fyldt op, men behovet er ikke stort nok til at fastholde butikker i sidegaderne. Her er der behov for at være hurtig med dispensationer, når der kommer forespørgsler om at bruge bygningerne til andet formål. Da det tager lang tid at ændre en lokalplan, skal kommune være fleksibel og være villig til at dispensere indtil lokalplanen er blevet ændret.

Del med dine venner