Det går jo meget godt!

Det ser ud til at være den almindelige opfattelse op til kommunevalget. Det går da meget godt i Sønderborg kommune! Der bliver bygget en masse, arbejdsløsheden er  lav, der er kommet ny asfalt på mange veje det sidste halve år og der er blevet indviet rigtig mange cykelstier og parkeringspladser.

Men hvis man graver et spadestik dybere og ser på fakta, så viser det sig, at det stadig går den forkerte vej med især vækst i det private erhvervsliv og jobskabelsen i Sønderborg kommune. Også selvom der er iværksat mange gode vækst tiltag i de senere år. Der skal åbenbart mere til, eller det skal gøres anderledes.

I Fælleslisten er vi ikke tilfredse med den udvikling der tegner sig. Vækst i det private erhvervsliv og jobskabelse er helt afgørende for, at kommunen kan fastholde velfærden på den lange bane. Vi kan ikke være tilfredse med en udvikling, der er ringere end i de fleste andre kommuner. Derfor foreslår vi nye initiativer, som kan iværksættes af det nye byråd, der skal vælges i november.

Vi foreslår, at der i byrådet etableres et nyt Udviklingsudvalg, som skal have det samlede ansvar for udvikling af kommunen. Samtidig foreslår vi, at den administrative ledelse deles op i et område med ansvar for driften og et andet område med ansvar for udvikling. På den måde skabes det fokus der er nødvendigt, for at opnå varige forbedringer og fremskridt.

Hvordan er situationen?

Kommunens seneste befolkningsprognose forudsiger , at vi indtil 2030 vil miste omkring 1850 indbyggere. Selvom der har været en lille stigning i indbyggertallet i 2016, så er det hovedsagelig befolkningsgruppen over 60 år der er blevet større. Sidste års befolkningsprognose forudsagde et fald på godt 5000 indbyggere. Den store forskel på bare ét år viser, at usikkerheden er stor og fraflytningen kan blive større end det der nu forudsiges. Samtidig viser prognoserne, at der bliver langt flere ældre og færre yngre indbyggere. Altså flere der skal hjælpes og færre til at tjene pengene.

Med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger vi har nu, vil kommunen i 2030 have omkring 300 millioner kroner mindre i beskatningsgrundlag – hvert år. Med sidste års prognose på 5000 færre indbyggere, ville beskatningsgrundlaget være faldet med godt 800 millioner kroner. Uanset hvilket tal der er det rigtige, vil det få store negative konsekvenser for velfærd og investeringer i kommunen.

DJØF udgav den 19. september 2017 en analyse over udviklingen i antal private fuldtidsstillinger i kommunerne fra 2011 til 2016. Analysen er baseret på Danmarks statistik. Her er Sønderborg den kommune, der har mistet sjette-flest jobs blandt alle 96 kommuner. Sønderborg mistede i perioden 6% af de private fuldtidsjobs.

Jyllandsposten offentliggjorde i maj 2017 en analyse af antallet af nye virksomheder pr. kommune i 2016. Her lå Sønderborg på den fjerde-sidste plads blandt alle kommuner, lige efter Tønder.  Se grafikken her. 

ASE Analyse udgav i april 2017 en tilsvarende analyse, hvor Sønderborg lå femte-sidst blandt alle kommuner i Danmark.

Dansk Industri og Jyllandsposten udgav den 9. oktober 2017 en undersøgelse af tilvæksten af nye virksomheder (ApS og A/S) i de danske kommuner i 2016. Her ligger Sønderborg som nr. 89 ud af 96 kommuner, lige foran Tønder.

Dansk Industri udgav i september 2017 den årlige rapport om Lokalt Erhvervsklima, hvor Sønderborg lå som nr. 60 blandt landets 96 kommuner.

Samlet tegnes der et billede af en kommune, der har problemer med at skabe nye virksomheder og arbejdspladser og hvor befolkningen går tilbage, samtidig med at den bliver ældre. Det til trods for at der er sat mange ting i værk, der skulle forbedre situationen. Men det har ikke været nok til at ændre udviklingen.

Der er heller ikke meget tvivl om, at det er nye virksomheder og vækst i de bestående, der skal trække det store læs, når denne udvikling skal vendes.

Målsætningen

Vi vil foreslå at bruge befolkningsudviklingen som mål. Det må være et rimeligt mål, at Sønderborg kommune har en befolkningsudvikling på niveau med landsgennemsnittet. Det vil sige at vi over de næste 12 år skal opnå en befolkningstilvækst på 6%, i modsætning til den tilbagegang på 2,5% som kommunens 2017 – befolknings prognose siger. Vi har altså en manko på 8,5%, som vi skal have lukket.

Kommunens opgave

Det er byrådet der har det overordnede ansvar for at drive udviklingen af kommunen. Men hvis man kigger nærmere efter, ligger ansvaret for kommunens udvikling spredt over flere udvalg og personer. Erhvervsudvalget, Udvalget for kulturel og regional udvikling, Økonomiudvalget, Teknik og Miljø, samt deres formænd og direktører har et ansvar for kommunens udvikling. Nogle vil pege på borgmesteren, og nogle vil måske pege på kommunaldirektøren. Samtidig har de alle mange andre driftsopgaver. Hvad er vigtigst, drift eller udvikling? Ansvaret for kommunens udvikling er altså ikke klart placeret og prioriteringen heller ikke.

Indenfor ledelse plejer man at sige, at når alle har ansvaret, er der ingen der har ansvaret.

Det er en rigtig stor opgave, som byrådet står med. Derfor er det vigtigt, at byrådet har de bedste forudsætninger for at kunne løse den. Det er et helt grundlæggende ledelsesprincip, at ansvaret skal være placeret ét sted for at skabe fokus og retning for opgaven. Og det er faktisk noget byrådet kan gøre noget ved.

Samling af ansvaret for udvikling

Derfor foreslår Fælleslisten at samle det politiske ansvar for kommunens udvikling ét sted, i et Udviklingsudvalg. Udvalget skal have ansvaret for alle de områder, der er vigtige for udvikling af kommunen. De områder der skaber forudsætningerne for at udvikling kan ske, mener vi er:

1. Erhvervsudvikling i bred forstand: industri, handel og håndværk, turisme, landbrug og fødevarer
2. Videregående uddannelser: alt det der ligger udenfor folkeskole, gymnasier og tilsvarende
3. Overordnet infrastruktur, især de trafikforbindelser der forbinder kommunen med omverdenen: tog, fly, motorvej, broer, overordnet vejnet.
4. Kulturen: som er en forudsætning for at kommunen er attraktiv at flytte til og bo i.

Udviklingsudvalget bør have ansvaret for de første 3 områder. Kultur er et meget bredt område, og det vil nok være for meget, at lægge hele området ind under udviklingsudvalget. I stedet skal der sikres en tæt koordinering mellem udviklingsudvalget og kulturen, så kulturområdet hele tiden er bevidst om at støtte op om udvikling af kommunen.

Erhvervsudvalget og Udvalget for kultur og regional udvikling nedlægges og deres opgaver overgår til Udviklingsudvalget.

På den måde kan byrådet adskille udviklingsområdet og driftsområderne, og dermed skabe bedre fokus. Driftsområderne er de områder, hvor kommunen har fået pålagt en opgave af staten. Indenfor driftsområderne (børn og unge, sundhed, ældre, social, teknik og miljø, osv.) sker der også meget udvikling, og det skal fortsat foregå her. Udviklingsaktiviteter der foregår indenfor de enkelte driftsområder skal fortsætte uændret.

De fire områder, der indgår i Udviklingsudvalget, er områder hvor kommunen ikke har en driftsforpligtelse overfor staten. Videregående uddannelser og overordnet infrastruktur er ikke kommunale opgaver, men det er områder af afgørende betydning for at få succes med kommunens udvikling, og derfor skal udviklingsudvalget beskæftige sig med emnet.

Den administrative ledelse

Udviklingsudvalget serviceres af en forvaltningsenhed med en udviklingsdirektør i spidsen. Hvis man skal være konsekvent med opdelingen i udvikling og drift, bør Udviklingsdirektøren rapportere direkte til byrådet på samme måde som kommunaldirektøren, som har ansvaret for driftsområderne.