Kunstkolonien i Augustenborg er et rigtig godt eksempel på, hvordan frivillige ildsjæle får ting til at ske og kan skabe en ny udvikling til gavn for lokalsamfundet og hele kommunen. Kunstkolonien er blevet et unikt aktiv for Sønderborg kommune og tiltrækker hvert år mange turister langvejs fra.
Det viser hvad der kan ske, når kommunen stiller de rigtige rammer til rådighed for frivillige kræfter. Det skal vi i kommunen have mod til at gøre, så skal de frivillige nok sørge for resten.
Jens Liebe-Lindgreen
Af Jens Liebe Lindgreen
Jeg mener at det er meget vigtigt at give kommunens landsbyer mulighed for at gøre sig selv og deres arrangementer mere synlige. Det er desværre lidt vanskeligt i dag. Som eksempel kan jeg nævne mit eget lokalområde, Tandslet på Sydals, hvor der er rigtig mange arrangementer, såsom musik arrangementer, kirkelige arrangementer, sports arrangementer og jeg kan blive ved. Det resulterer i diverse mere eller mindre synlige opslag og hjemmelavede skilte ved byens indfaldsveje. Ikke alle bemærker disse opslag og skilte, hvilket bevirker at nogle af arrangementerne ikke får den opmærksomhed de har fortjent. Det gælder også fremmødet til diverse generalforsamlinger og lignende.
Et af de seneste eksempler var den ekstraordinære generalforsamling i vores lokale håndbold klub, hvor manglende opmærksomhed på arrangementet nær havde kostet klubben livet. Jeg vil derfor kæmpe for at det ikke kun er kommunens “store byer” der har elektroniske skilte ved byernes indfaldsveje. Disse skilte bør også sættes ved kommunens mindre byer.
Mit drømmescenarie er selvfølgelig, at kommunen vil prøve at finde pengene til disse skilte. Da det nok er ønsketænkning, kunne alternativet være at finansiere projektet via Landdistriktsudvalget. I det nye budgetforlig, som netop er blevet vedtaget, er der afsat yderligere 500.000,- til Landdistriktsudvalget. Derfor mener jeg at de enkelte landsbygrupper skal kunne søge penge fra Landdistriktsudvalget, hvis de ønsker at opsætte disse elektroniske skilte.
Jens Liebe-Lindgreen
Kandidat til kommunevalget for Fælleslisten
Den frivillige indsats øger livskvaliteten og sammenholdet i kommunen. Rigtig mange mennesker i Sønderborg kommune gør hver dag en stor frivillig indsats. Det kan være i foreninger, i institutioner, eller mange andre steder, hvor der er behov for en ekstra indsats. Ved mange arrangementer giver mange frivillige ofte en hånd med. Den frivillige indsats er utrolig vigtig for samfundet. Den er med til at gøre ting mulige, som ellers ikke kunne lade sig gøre. Den er med til at lette tilværelsen for mange, der har behov for hjælp. Og den er med til at vise børn og unge hvordan en fælles indsats giver et godt samfund.
Der er altså mange gode grunde til at understøtte og fremme den frivillige indsats. Fælleslisten vil gøre en særlig indsats for at det bliver lettere at være frivillig i Sønderborg kommune. Vi tror at mange flere egentlig gerne ville gøre en frivillig indsats. Men de kan have svært ved at finde frem til, hvor deres kompetencer og interesser kan passe ind. Det skal være lettere at være frivillig, så mange flere får lyst til og mulighed for at deltage i frivilligt arbejde. Derfor skal der i kommunen være større fokus på at fremme frivilligheden. Kommunen skal tage ansvar for at forbedre rammerne for frivillighed, så vi får frigjort de frivillige ressourcer til fælles gavn og glæde.
Barrierer skal fjernesDer har rundt om i landet været en del sager, hvor frivillige er blevet straffet for deres indsats ved at blive trukket i efterløn, pension eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er helt urimeligt og det skal stoppes. Der bør kun være een regel for, om en indsats er frivillig eller ej: Hvis indsatsen ikke aflønnes, er der tale om frivilligt arbejde. Dermed kan der heller ikke være konsekvenser for efterløn, pension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er et utrolig simpelt princip og det ville give alle frivillige tryghed for, at de ikke får ubehagelige efterregninger, som tak for deres frivillige indsats.
Fælleslisten vil arbejde for at kommunen fjerner bureaukratiet fra det frivillige område. Mange frivillige foreninger oplever at skulle søge kommunen om tilladelse til at afholde et arrangement. Det er ofte forbundet med et stort og indviklet bureaukrati. Også denne form for barriere er det afgørende at få fjernet, så det frivillige arbejde kan udfolde sig i fuldt flor. Det er et område som kommunen har herredømmet over og som det er muligt at forbedre.
Fælleslisten ønsker at kommunen laver en fælles indgang for alle frivillige. Det skal være muligt at få klaret alle forhold omkring frivilligt arbejde ved at henvende sig eet sted i kommunen. Dermed vil det frivillige arbejde blive enklere og mere overskueligt. De frivillige kan bruge deres kræfter på det de brænder for: nemlig det frivillige arbejde. En sådan “frivilligkontakt” kan tage sig af en række opgaver: De føromtalte tilladelser og bevillinger, rådgivning af frivillige, kontaktsted for de der ønsker at gøre en indsats og dem der har opgaverne, og meget mere.
Det kan være svært at finde det rigtige frivillige arbejde, for hvor er der nogen der har behov for netop min hjælp? Det problem kan afhjælpes med en frivilligbørs. Fælleslisten mener kommunen skal etablere en internet – baseret frivilligbørs, hvor institutioner, foreninger og andre kan opslå arrangementer og opgaver, som de søger frivillige til. De frivillige kan ad den vej let melde sig som frivillig ud fra opgavetyperne og de tidsrum de kan stille sig til rådighed. De kan ad den vej booke sig ind, og på den måde bliver det let og simpelt for begge parter at matche hinanden.
Sidst men ikke mindst skal vi som samfund huske at anerkende og påskønne den store indsats mange frivillige gør til fælles gavn. Vi skal huske at fejre de mennesker, der gør en indsats for andre. Den årlige frivilligfest i Sønderborg kommune er et godt eksempel på det. Men den bedste måde at påskønne indsatsen på, er at gøre det let for de mange, der gerne vil give en hånd med.
Handlen i Sønderborgs centrum er i store træk koncentreret indenfor trekanten mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Det er først og fremmest det område der skal styrkes i de kommende år. Efter at Borgen er etableret, er balancen i området tippet, så en stor del af aktiviteten nu er rykket tættere på Borgen. Det er helt afgørende at vi får genoprettet balancen i området, så også gågaden op mod Rønhaveplads får nyt liv. Når det nye hotel på havnen står klar sidst i 2018, vil gågaden blive den naturlig vej ind i Sønderborgs handelscentrum. Så er der en ny chance for at få mere aktivitet i gågaden, som vi skal sørge for at udnytte.
Efter Borgen er kommet, er mange butikker på gågaden flyttet nærmere Borgen. Det betyder at der er en en del butikker der står tomme og det er svært at få ny aktivitet i dem. Det problem er det vigtigste at få gjort noget ved. De ting der nævnes herunder, burde kunne gennemføres indenfor godt et års tid.
De er vigtigt at få skabt liv i de tomme lokaler. Det er vigtigere end at de bliver til butikker igen. Hvis det ikke er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange nye butikker til at fylde lokalerne ud, så må kommunen være mere fleksibel og tillade dispensationer fra gældende lokalplaner. Der skal være mulighed for at etablere liberalt erhverv i stueetagen og samtidig børe der være mulighed for at etablere boliger på første sal.
I det hele taget er der behov for at modernisere forældede lokalplaner og tilpasse dem til virkeligheden, som den er nu og ikke mindst som den bliver i de kommende år. Det gælder i Sønderborgs centrum, hvor det skal tillades at butikker kan bruges til andet formål. Men det gælder også andre steder i Sønderborg, hvor tiden er løbet fra lokalplanen. Det kan være industriområder, som næsten ikke har industri mere, men hvor lokalplanen dikterer at der skal være industri. Der skal lokalplanerne ændres, så de ikke står i vejen for udvikling, men er med til at skabe udvikling.
Men det er ikke gjort med de ting der er nævnt ovenfor. Det er nødvendigt at sætte gang i større og mere langsigtede aktiviteter, så Sønderborg ikke bare kan bevare sin position som handelsby, men kan forstærke den. Kommunen, handlen og beboerne i området bør i samarbejde udvikle de mere langsigtede udviklingsplaner. Her er nogle ideer som man kan starte med at undersøge:
Fælleslisten vil støtte udvikling af handlen i Sønderborg. Og især gerne støtte at kommune, Vækstråd og handlen går sammen om at udvikle nye konkurrencedygtige løsninger. Løsninger som skal være med til at sætte Sønderborg på landkortet.
Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.
Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.
I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.
Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.
Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.
Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by – og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.
For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.
Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.
