Borgerinddragelse – Teknikum grunden

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Borgerinddragelse er en vigtig mærkesag for Fælleslisten. Kommunen skal lytte til folk, når der gennemføres projekter, som påvirker den enkelte borger negativt.

Dårlige eksempler.

Se videoen om Teknikum grunden og døm selv om du synes det er en rimelig behandling at give borgerne:

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg,  og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi kom i den situation?

Politik for borgerinddragelse.

Byrådet vedtog faktisk en politik for borgerinddragelse i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Men efterhånden er borgerinddragelse, især i forbindelse med projekter og lokalplaner, blevet reduceret til minimumkravet i lovgivningen. Det ligger langt fra den politik, som byrådet vedtog i 2013.

Kommunens politik for borgerinddragelse skal efterleves og håndhæves kompromisløst. Det er uacceptabelt at gå på kompromis med dette princip, fordi det måske ikke er så bekvemt. Når kommunen faktisk har en politik på området, skal den efterleves konsekvent og uden slinger i valsen. Borgerinddragelse er ikke et “tag selv bord”, som man kan benytte sig af eller lade være med, som det nu bedst passer!

Du kan se hele artiklen om borgerinddragelse her: Borgerinddragelse er afgørende

 

Del med dine venner
Udgivet i Fælleslisten, Teknik og Miljø og tagget , , .