Bedre erhvervsudvikling i kommunen

Del med dine venner

Det går jo meget godt!

Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Det ser ud til at være den almindelige opfattelse op til kommunevalget. Det går da meget godt i Sønderborg kommune! Der bliver bygget en masse, arbejdsløsheden er  lav, der er kommet ny asfalt på mange veje det sidste halve år og der er blevet indviet rigtig mange cykelstier og parkeringspladser.

Men hvis man graver et spadestik dybere og ser på fakta, så viser det sig, at det stadig går den forkerte vej med især vækst i det private erhvervsliv og jobskabelsen i Sønderborg kommune. Også selvom der er iværksat mange gode vækst tiltag i de senere år. Der skal åbenbart mere til, eller det skal gøres anderledes.

I Fælleslisten er vi ikke tilfredse med den udvikling der tegner sig. Vækst i det private erhvervsliv og jobskabelse er helt afgørende for, at kommunen kan fastholde velfærden på den lange bane. Vi kan ikke være tilfredse med en udvikling, der er ringere end i de fleste andre kommuner. Derfor foreslår vi nye initiativer, som kan iværksættes af det nye byråd, der skal vælges i november.

Vi foreslår, at der i byrådet etableres et nyt Udviklingsudvalg, som skal have det samlede ansvar for udvikling af kommunen. Samtidig foreslår vi, at den administrative ledelse deles op i et område med ansvar for driften og et andet område med ansvar for udvikling. På den måde skabes det fokus der er nødvendigt, for at opnå varige forbedringer og fremskridt.

Hvordan er situationen?

Kommunens seneste befolkningsprognose forudsiger , at vi indtil 2030 vil miste omkring 1850 indbyggere. Selvom der har været en lille stigning i indbyggertallet i 2016, så er det hovedsagelig befolkningsgruppen over 60 år der er blevet større. Sidste års befolkningsprognose forudsagde et fald på godt 5000 indbyggere. Den store forskel på bare ét år viser, at usikkerheden er stor og fraflytningen kan blive større end det der nu forudsiges. Samtidig viser prognoserne, at der bliver langt flere ældre og færre yngre indbyggere. Altså flere der skal hjælpes og færre til at tjene pengene.

Med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger vi har nu, vil kommunen i 2030 have omkring 300 millioner kroner mindre i beskatningsgrundlag – hvert år. Med sidste års prognose på 5000 færre indbyggere, ville beskatningsgrundlaget være faldet med godt 800 millioner kroner. Uanset hvilket tal der er det rigtige, vil det få store negative konsekvenser for velfærd og investeringer i kommunen.

DJØF udgav den 19. september 2017 en analyse over udviklingen i antal private fuldtidsstillinger i kommunerne fra 2011 til 2016. Analysen er baseret på Danmarks statistik. Her er Sønderborg den kommune, der har mistet sjette-flest jobs blandt alle 96 kommuner. Sønderborg mistede i perioden 6% af de private fuldtidsjobs.

Jyllandsposten offentliggjorde i maj 2017 en analyse af antallet af nye virksomheder pr. kommune i 2016. Her lå Sønderborg på den fjerde-sidste plads blandt alle kommuner, lige efter Tønder.  Se grafikken her. 

ASE Analyse udgav i april 2017 en tilsvarende analyse, hvor Sønderborg lå femte-sidst blandt alle kommuner i Danmark.

Dansk Industri og Jyllandsposten udgav den 9. oktober 2017 en undersøgelse af tilvæksten af nye virksomheder (ApS og A/S) i de danske kommuner i 2016. Her ligger Sønderborg som nr. 89 ud af 96 kommuner, lige foran Tønder.

Dansk Industri udgav i september 2017 den årlige rapport om Lokalt Erhvervsklima, hvor Sønderborg lå som nr. 60 blandt landets 96 kommuner.

Samlet tegnes der et billede af en kommune, der har problemer med at skabe nye virksomheder og arbejdspladser og hvor befolkningen går tilbage, samtidig med at den bliver ældre. Det til trods for at der er sat mange ting i værk, der skulle forbedre situationen. Men det har ikke været nok til at ændre udviklingen.

Der er heller ikke meget tvivl om, at det er nye virksomheder og vækst i de bestående, der skal trække det store læs, når denne udvikling skal vendes.

Målsætningen

Vi vil foreslå at bruge befolkningsudviklingen som mål. Det må være et rimeligt mål, at Sønderborg kommune har en befolkningsudvikling på niveau med landsgennemsnittet. Det vil sige at vi over de næste 12 år skal opnå en befolkningstilvækst på 6%, i modsætning til den tilbagegang på 2,5% som kommunens 2017 – befolknings prognose siger. Vi har altså en manko på 8,5%, som vi skal have lukket.

Kommunens opgave

Det er byrådet der har det overordnede ansvar for at drive udviklingen af kommunen. Men hvis man kigger nærmere efter, ligger ansvaret for kommunens udvikling spredt over flere udvalg og personer. Erhvervsudvalget, Udvalget for kulturel og regional udvikling, Økonomiudvalget, Teknik og Miljø, samt deres formænd og direktører har et ansvar for kommunens udvikling. Nogle vil pege på borgmesteren, og nogle vil måske pege på kommunaldirektøren. Samtidig har de alle mange andre driftsopgaver. Hvad er vigtigst, drift eller udvikling? Ansvaret for kommunens udvikling er altså ikke klart placeret og prioriteringen heller ikke.

Indenfor ledelse plejer man at sige, at når alle har ansvaret, er der ingen der har ansvaret.

Det er en rigtig stor opgave, som byrådet står med. Derfor er det vigtigt, at byrådet har de bedste forudsætninger for at kunne løse den. Det er et helt grundlæggende ledelsesprincip, at ansvaret skal være placeret ét sted for at skabe fokus og retning for opgaven. Og det er faktisk noget byrådet kan gøre noget ved.

Samling af ansvaret for udvikling

Derfor foreslår Fælleslisten at samle det politiske ansvar for kommunens udvikling ét sted, i et Udviklingsudvalg. Udvalget skal have ansvaret for alle de områder, der er vigtige for udvikling af kommunen. De områder der skaber forudsætningerne for at udvikling kan ske, mener vi er:

  1. Erhvervsudvikling i bred forstand: industri, handel og håndværk, turisme, landbrug og fødevarer
  2. Videregående uddannelser: alt det der ligger udenfor folkeskole, gymnasier og tilsvarende
  3. Overordnet infrastruktur, især de trafikforbindelser der forbinder kommunen med omverdenen: tog, fly, motorvej, broer, overordnet vejnet.
  4. Kulturen: som er en forudsætning for at kommunen er attraktiv at flytte til og bo i.

Udviklingsudvalget bør have ansvaret for de første 3 områder. Kultur er et meget bredt område, og det vil nok være for meget, at lægge hele området ind under udviklingsudvalget. I stedet skal der sikres en tæt koordinering mellem udviklingsudvalget og kulturen, så kulturområdet hele tiden er bevidst om at støtte op om udvikling af kommunen.

Erhvervsudvalget og Udvalget for kultur og regional udvikling nedlægges og deres opgaver overgår til Udviklingsudvalget.

På den måde kan byrådet adskille udviklingsområdet og driftsområderne, og dermed skabe bedre fokus. Driftsområderne er de områder, hvor kommunen har fået pålagt en opgave af staten. Indenfor driftsområderne (børn og unge, sundhed, ældre, social, teknik og miljø, osv.) sker der også meget udvikling, og det skal fortsat foregå her. Udviklingsaktiviteter der foregår indenfor de enkelte driftsområder skal fortsætte uændret.

De fire områder, der indgår i Udviklingsudvalget, er områder hvor kommunen ikke har en driftsforpligtelse overfor staten. Videregående uddannelser og overordnet infrastruktur er ikke kommunale opgaver, men det er områder af afgørende betydning for at få succes med kommunens udvikling, og derfor skal udviklingsudvalget beskæftige sig med emnet.

Den administrative ledelse

Udviklingsudvalget serviceres af en forvaltningsenhed med en udviklingsdirektør i spidsen. Hvis man skal være konsekvent med opdelingen i udvikling og drift, bør Udviklingsdirektøren rapportere direkte til byrådet på samme måde som kommunaldirektøren, som har ansvaret for driftsområderne.

Del med dine venner
Økonomi under kontrol

Stærk og bæredygtig økonomi

Del med dine venner

Sønderborg kommune har brug for at have en stærk og bæredygtig økonomi. Vi er i kommunen udfordret af vores beliggenhed i udkanten af landet. Det betyder at vi hele tiden skal arbejde hårdt for at sikre velstand og velfærd. Derfor er vi i Sønderborg kommune nødt til at investere mere i udvikling, end de fleste andre kommuner har behov for. Det er afgørende for Fælleslisten, at vi investerer tilstrækkeligt i fremtiden. Men det skal ske uden at gå på kompromis med velfærden og livskvaliteten i kommunen.

Fælleslisten sikrer en effektiv og ansvarlig forvaltning af borgernes penge.

De store udfordringer vi har, samt ønsket om at sikre velfærden, stiller store krav til økonomien. Fælleslisten vil altid arbejde for at sikre en effektiv og ansvarlig forvaltning af borgernes penge. Dermed rækker pengene længst muligt og bruges bedst muligt. I øjeblikket har kommunen en god økonomi. Men det er ikke en selvfølge. Kommunens økonomi har tidligere været i krise, men dengang var Fælleslisten drivkraften for at få rettet op på den igen. Siden har økonomien været god. Men erfaringen viser, at en god økonomi meget let bliver til en sovepude. Fælleslisten vil stå vagt om at sikre, at kommunens økonomi er stærk og bæredygtig. Fælleslisten vil sikre at vi ikke sætter de gode resultater over styr, men også i fremtiden har styr på økonomien.

Sønderborgs store udfordring: Fraflytning

Kommunens seneste befolkningsprognose forudsiger , at vi indtil 2030 vil miste omkring 1850 indbyggere. Selvom der har været en lille stigning i indbyggertallet i 2016, så er det hovedsagelig befolkningsgruppen over 60 år der er blevet større. Sidste års befolkningsprognose forudsagde et fald på godt 5000 indbyggere. Den store forskel viser, at usikkerheden er stor og fraflytningen kan sagtens blive større end det der nu forudsiges. Samtidig viser prognoserne, at der bliver langt flere ældre og færre yngre indbyggere. Altså flere der skal hjælpes og færre til at tjene pengene.

Sønderborgs store problem: Mindre indtægter

Med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger vi har nu, vil kommunen i 2030 have omkring 300 millioner kroner mindre i beskatningsgrundlag – hvert år! Med sidste års prognose på 5000 færre indbyggere, ville beskatningsgrundlaget være faldet med godt 800 millioner kroner! Uanset hvilket tal der er det rigtige, kan enhver sige sig selv, at det vil få store negative konsekvenser for velfærd og investeringer i kommunen.

Den udvikling skal vi have stoppet. Derfor skal vi have en stærk og bæredygtig økonomi!

 

Stærk økonomi giver rum til udvikling

Når man som kommune har en stærk økonomi, har man handlefrihed. Det betyder, at kommunen kan investere i aktiviteter, der skal gøre kommunen mere attraktiv for virksomheder og borgere. For at vi kan få vendt den negative udvikling er det nødvendigt med et højt ambitionsniveau for investeringer i udvikling. Det er også vigtigt at kunne investere med lang tidshorisont, for det tager tid før investeringer giver afkast i form af nye virksomheder, flere arbejdspladser og nye tilflyttere.

Velfærd og udvikling skal sikres gennem mere effektiv drift

På samme måde som vi skal have et højt ambitionsniveau for udvikling, skal kommunen have et højt ambitionsniveau for økonomisk effektivitet. For at kommunen kan frigøre midler til udviklingsaktiviteter, er det vigtigt at driften er effektiv. Den effektive drift har faktisk to gode virkninger: dels frigøres midler til udvikling, men det sikrer også velfærden. Effektiv drift gør at vi får mere velfærd ud af de samme penge. Begge er afgørende vigtige for Fælleslisten. Fælleslisten vil sikre den effektive drift og samtidig stå vagt om den rette balance mellem udvikling og velfærd.

Kommunens handlefrihed sikres gennem faste principper for økonomisk styring

Det er ikke nok, at kommunens ledelse og medarbejdere sikrer en effektiv drift. Det er mindst lige så vigtigt, at politikerne udviser økonomisk disciplin. Alt for tit har vi set politikerne falde for fristelsen til at bevilge tillægsbevillinger til projekter, der ikke var med i budgettet. Det er en rigtig farlig kurs, som tidligere har bragt kommunens økonomi i krise. Fælleslisten vil sikre, at politikerne går forrest og viser det gode eksempel, når det handler om økonomisk disciplin og ansvarlighed. Kommunen har gode, nedskrevne principper for den økonomiske styring. Men det er op til politikerne at bruge dem!

Skatteniveauet fastholdes

Sønderborg kommunes skatteniveau har adskillige gange været debatteret. Fælleslisten ønsker ikke at ændre på det nuværende skatteniveau. Vi mener det nuværende skatteniveau er det rigtige for at kunne sikre både udvikling og velfærd. Et lavere skatteniveau ville give den enkelte borger lidt flere penge mellem hænderne. Men risikoen er at kommunen ville miste sin handlefrihed og ikke være i stand til at sikre både udvikling og velfærd.

Vi er overbeviste om, at langt de fleste borgere hellere vil have en kommune, der har økonomiske muskler til at sikre, at vi fortsat kan være stolte over vores egn. At kommunen er kendt i Danmark og i udlandet for at gå foran. At vi fortsat kan have et Project Zero, som mange i ind- og udland beundrer os for.  Hvis vi kan opnå det og samtidig sikre en ordentlig velfærd, så vil de fleste med glæde betale sin skat.

Løbende forbedringer, effektiviseringer og forenklinger skal være en kontinuerlig proces, som følger det årlige budgetforløb.

Det er en selvfølge, at skolerne hvert år laver en timeplan for undervisningen. På samme måde skal det være en selvfølge, at kommunen hvert år planlægger og gennemfører løbende forbedringer, effektiviseringer og forenklinger. Sådan at kommunen hvert år bliver lidt bedre til at udnytte skatteborgernes penge og skabe værdi for borgerne. For Fælleslisten har det altid været en mærkesag, at kommunen hele tiden skal forbedre sig og blive dygtigere til at skabe værdi for skattepengene. Fælleslisten går derfor også ind for, at der hele tiden skal foreligge et opdateret handlekatalog over effektiviseringsprojekter. Det er projekter, som kan inddrages i den årlige planlægningscyklus. Derved sikres det, at kommunen løbende kan forbedre sin drift og dermed blive bedre til veksle skattekroner til udvikling og velfærd.

Del med dine venner
Det gamle rådhus i Gråsten

Modernisering af lokalplaner

Del med dine venner
Tomme butikker i Gråsten

Gråsten, tomme butikker

Områdebyerne gennemgår store ændringer, især de store som Gråsten og Nordborg. For at byerne kan følge med udviklingen og ikke blive hægtet af, er det vigtigt at de får bedre vilkår for at tilpasse sig.

Fælleslisten ønsker, at kommunen skal gøre en større indsats for at modernisere forældede lokalplaner i områdebyerne. Forældede lokalplaner må ikke være en stopklods for, at byerne kan tilpasse sig og dermed følge med udviklingen. Der skal være en større imødekommenhed overfor dem, der tager initiativ til at få skabt liv i de døde områder. De skal ikke mødes af et stort og besværligt bureaukrati, som kan tage lysten fra de fleste.

Tomme butikker

Siden kommunesammenlægningen er der sket store forandringer i områdebyerne. Det er mest synligt i de større, som Gråsten og Nordborg. De havde tidligere et godt butiksmiljø i kraft af deres størrelse som centre i hver deres område. I de sidste 5-10 år er der forsvundet mange butikker. Der er mindre aktivitet i byerne, fordi de ikke mere er centrum i en kommune, og der er færre indbyggere. En væsentlig del af handlen er flyttet til Sønderborg, hvor der er satset meget på at udvikle detailhandlen. Samtidig er netbutikkerne begyndt at gøre indhug på de fysiske butikkers omsætning. Det har alt sammen ført til, at en del butikker nu står tomme. En del af dem har været tomme i længere tid og der er ikke meget  udsigt til, at der kommer nye butikker til. For afviklingen af butikslivet i områdebyerne er ikke stoppet, det er en udviklingstendens der fortsætter.

Omdannelse af tomme butikker til liberalt erhverv og boliger

Men der er heldigvis stadig efterspørgsel efter de tomme butikker – bare ikke til butikker. Der er en del, som kan se muligheder i de tommer butikker og som gerne vil bruge dem til liberalt erhverv eller boliger. Men her det så, at lokalplanerne kommer ind som stopklods. I de gamle butiksområder er der typisk lokalplaner, der kun tillader detailhandel. Og det har stoppet mange, der gerne ville bruge de butikker der er tilovers til et andet formål.

Kommunen skal være fleksibel og hurtig

De tomme butikker skaber en trist stemning i en by og det kan skræmme andre væk. For en by er det vigtigt hurtigst muligt at komme af med det brune papir i vinduerne. Her har kommunen et stort ansvar for at hjælp med. I de områder, hvor det er meget lidt sandsynligt, at der kommer nye butikker til, skal kommunen være fleksibel og tillade, at de tomme butikker kan bruges til andre formål. Det er især liberale erhverv og boliger der er interesse for. Kommunen kunne fastholde lokalplanerne til butiksdrift i centrum, men i sidegaderne tillade liberale erhverv og boliger længst væk fra centrum. Derfor skal lokalplanerne moderniseres i de områder, hvor der ikke mere er efterspørgsel efter butiksarealer.

I Gråsten er der i øjeblikket tre tomme butikker i samme sidegade til hovedgaden. Hovedgaden er fyldt op, men behovet er ikke stort nok til at fastholde butikker i sidegaderne. Her er der behov for at være hurtig med dispensationer, når der kommer forespørgsler om at bruge bygningerne til andet formål. Da det tager lang tid at ændre en lokalplan, skal kommune være fleksibel og være villig til at dispensere indtil lokalplanen er blevet ændret.

Del med dine venner
Områdebyerne med Broager by og kirke

Områdebyerne – kommunens kronjuveler

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at områdebyerne (de mindre og mellemstore byer i kommunen) skal være blomstrende samfund. De skal hver for sig fungere som udviklingscentre i deres område.

Vi har 8 områdebyer i kommunen, som alle har potentiale til at drive den lokale udvikling. Tilsammen har de stor indflydelse på hele kommunens udvikling og borgernes velstand og velfærd. Områdebyerne skal være blomstrende samfund, som er attraktive for tilflyttere og erhvervsliv. Derfor ønsker Fælleslisten at byerne får  bedre rammer for at drive den lokale udvikling.

Områdebyerne – hvem er de og hvad med de andre?

Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.

Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.

Kommunens bystrategier

I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.

Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.

Fælleslisten ønsker bedre rammer for udvikling

Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.

Fælleslistens ønsker at der etableres samarbejdsorganer for byerne, som kunne være efter følgende model:

  • Hver by skal kunne vælge et  “Bylaug”, som kommunen skal anerkende som repræsentant for byen. Det kan være en overbygning på byens foreninger, eller en selvstændig forening, som alle borgere kan være medlem af, og er stemmeberettiget til. Bylaugene samler og koordinerer borgerinitiativer til udvikling af byen, samt ansøger på byens vegne om midler til projekterne.
  • Kommunen skal etablere et “Byudvalg”, hvor alle byerne er repræsenteret. Byudvalget skal være knyttet til et af Kommunalbestyrelsens faste udvalg. Byudvalget behandler og indstiller udviklingsprojekter fra bylaugene til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Byudvalget udpeger selv  sin formand blandt medlemmerne. I Byudvalget placeres 3-4 politikere fra Kommunalbestyrelsen og 5 personer valgt fra bylaugene.
  • Hvert Bylaug får et tilskud til driften, f.eks. 5000 kr. om året, på samme måde som landsbylaugene får det.
  • Byudvalget skal have et budget til udviklingsprojekter i byerne. Det kunne til en start være på 3 – 5 mill. kr. om året.
  • Bylaugene arbejder sammen i et Byforum, bestående af formændene for alle bylaug. Byforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af byerne diskuteres og koordineres.
  • Kommunen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed for Bylaug, Byudvalg og Byforum.

Kommunens vigtigste opgave

Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by –  og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.

Vigtigt at bevare de grundlæggende faciliteter

For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.

Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.

 

Del med dine venner
Folkeskolen

Folkeskolen skal have et kvalitetsløft

Del med dine venner

Sønderborg kommune skal have et læringsmiljø der er blandt de bedste i Danmark.

Det er Fælleslistens vision for en af de vigtigste grundpiller i samfundet: uddannelse af vores børn. Ingen forældre bør opleve, at deres barn ikke er klar til at gå videre med en uddannelse efter folkeskolen.

Erik Lorenzen fra Fælleslisten er formand for Børne- og uddannelses udvalget. Han har sammen med udvalget arbejdet hårdt på at komme nærmere visionen, ved at få udviklet og gennemført en helhedsplan for bedre kvalitet i dagtilbud og folkeskolen. Byrådet vedtog den 3. maj i enighed helhedsplanen, som består af 15 nye initiativer. Dermed har Erik Lorenzen og udvalget opnået et stort fremskridt for folkeskolen, som altid har været en mærkesag for Fælleslisten. Og Sønderborg vil med helhedsplanen sætte retningen for hvordan dagtilbud og skoler i Danmark opnår store forbedringer i læringsmiljøet.

Beslutningen i byrådet den 3. maj var første trin. Nu skal planerne sættes i værk over de kommende år. Helhedsplanen er ikke en detaljeret plan. Detaljerne skal først nu udarbejdes. Derfor vil der i lang tid være behov for at følge op på og fastholde intentionerne i helhedsplanen, også langt ind i den næste byrådsperiode efter valget. Fælleslisten vil være garanten for at byrådet holder fast i visionen og ikke begynder at gå på kompromis med de 15 initiativer. Det er der altid en risiko for, når der skal findes penge og ressourcer til de enkelte tiltag.

Fælleslisten er klar og vil gøre alt for at sikre det lange, seje træk i byrådet i de kommende år!

Det er helt afgørende at fremtidige byråd holder fast i visionen og planerne. Helhedsplanen er lige så vigtig for kommunens udvikling som kommunens andre store projekter: Alsion, Project Zero, Havneprojektet m.fl. De første tre byråd i storkommunen har vist, at de kan stå sammen om at fastholde visioner og planer for dem og nu skal byrådene fremover vise, at de også kan holde sammen om at sikre kvalitetsløftet i dagtilbud og folkeskolen.

Fælleslisten vil arbejde målrettet med at sikre de nødvendige tiltag for at realisere intentionerne i helhedsplanen.
Dialog og inddragelse skal fortsat være grundstenen i arbejdet med at gennemføre anbefalingerne og i den daglige drift derefter.

Problemstillinger og udfordringer

Bag beslutningen om at iværksætte et kvalitetsløft i dagtilbud og folkeskole ligger en række store problemer og udfordringer, som kan påvirke kommunen og borgerne i mange år fremover. Blandt de vigtigste er:

  • Kommunens indbyggertal falder.
  • Faldende børnetal
  • Flere og flere forældre fravælger de kommunale tilbud /folkeskolen
  • 20 % er ikke uddannelsesparate ved afslutning af folkeskolen
  • 7 % unge er uden job og uddannelse
  • Virksomheder har svært ved at få den nødvendige arbejdskraft
  • En stigende andel af børn og unge placeres uden for normalområdet og fællesskabet.

Indsatser og løsninger

De 15 initiativer omfatter en lang række tiltag, lige fra dagpleje til afslutningen af folkeskolen. En vigtig målsætning er at sikre sammenhæng i indsatserne hele vejen fra vuggestue til sidste skoleår. Det er også vigtigt at der sættes ind tidligt. Erfaringer viser at de første år af barnets liv er afgørende for barnets udvikling og derfor skal der stort fokus på den tidlige indsats.

  • Sikre en kommunal dagpleje af høj kvalitet med stabile arbejdsvilkår.
  • Øget drengepædagogik og pædagogen tilbage til børnene
  • Uddannet personale med bred faglig kompetence omkring børnene.
  • Flere børn og unge skal have mulighed for at forblive i normalområdet (altså ikke henvises til specialskole/specialklasse).
  • Stabile og trygge overgange mellem tilbuddene i børnenes opvækst.
  • Intensive læringsforløb så tidligt som muligt
  • Forpligtende samarbejde mellem institutionerne i kommunens distrikter for at sikre udnyttelse af de faglige ressourcer og sikre et volumen der giver de unge valgmuligheder. Samtidig med at vi bevarer kommunale tilbud i lokalområderne.
  • Medarbejdere fra Børn og Familie knyttes decentralt til de enkelte distrikter, for at sikre en hurtig og effektiv indsats når behov opstår.
  • Virksomheds samarbejde og øget vejledning i de unges uddannelses valg.
  • De unge skal allerede i folkeskolen have kendskab og forbindelser til virksomheder og arbejdsmarkedet.
  • Projektbaserede læringsforløb med baggrund i virkeligheden.

Overordnede mål

De overordnede mål for kvalitetsløftet handler både om en bedre fremtid for forældrene og deres børn, men også om kommunen. Vi har behov for at fastholde de unge og tiltrække nye indbyggere udefra, og her spiller kvaliteten i folkeskolen en afgørende rolle for, om folk vælger at lægge deres fremtid i vores kommune.

  • Halvering af de unge der ikke er uddannelsesparate efter folkeskolen til maks. 10 %
  • Flere vælger de kommunale dagtilbud og folkeskoler til.
  • Faldende andel af børn og unge, der ikke er en del af fællesskabet.
  • Flere unge vender tilbage til Sønderborg området efter afsluttet uddannelse.
  • Færre på offentlig forsørgelse.
  • Tiltrække nye borgere til Sønderborg kommune.
  • Sikre nuværende og kommende virksomheder den nødvendige arbejdskraft.
Del med dine venner

Nye principper for lokalplaner

Del med dine venner

Fælleslisten foreslår nye principper for godkendelse af lokalplaner og borgerinddragelse i den forbindelse.

I vores sidste indlæg skrev vi om en række aktuelle sager, hvor lokalbefolkningen protesterer imod gennemførelse af projekter og lokalplaner.

Disse sager og en lang række sager før dem, får nu Fælleslisten til at foreslå indførelse af nye principper for beslutninger om projekter og lokalplaner, hvor lokalbefolkningen påvirkes negativt af de nye initiativer.
Fælleslisten mener ikke kommunen skal gennemføre lokalplaner, som har negative konsekvenser for det omkringliggende samfund, medmindre det er afgørende for kommunens udvikling.

Inddrag borgerne og undgå klagesager.

Stat og kommuner har muligheden for at træffe beslutninger, som går imod lokalbefolkningers ønsker, i form af ekspropriationer og lokalplaner. Ideen med stat og kommuners magtbeføjelser er at kunne tage varetage samfundets interesser. De nye principper skal sikre, at anvendelsen af denne magt begrænses til de sager, der virkelig er afgørende for kommunens udvikling. De nye principper skal også sikre at lokalbefolkningen inddrages og  høres før planerne laves. Både fordi vi skal behandle folk ordentligt, men også for at undgå alle de langvarige klagesager, der som regel følger efter en beslutning, der påfører lokalbefolkningen gener eller omkostninger. Det betyder et stort spild af tid og ressourcer og ender som regel med, at alle er tabere og ingen er vindere. Det gavner i sidste ende ingen i kommunen.

Udviklingen må ikke sættes i stå.

Selvom de nye principper betyder begrænsninger for gennemførelse af lokalplaner, må udviklingen af kommunen ikke gå i stå. Derfor er det vigtigt at skelne mellem projekter der er afgørende for kommunens udvikling og de projekter der ikke er afgørende. For de afgørende projekter skal kommunen have de samme muligheder som hidtil. På den måde sikres kommunens fortsatte udvikling, samtidig med at borgernes tryghed sikres i størst muligt omfang.

De nye principper.

  1. Som udgangspunkt skal borgerne altid inddrages før lokalplaner udarbejdes. Det er for sent at inddrage borgerne når planerne er lavet og alting er fastlagt. Så er det besværligt at ændre i planen og borgernes gode ideer og forslag kommer heller ikke i spil.
  2. Kun hvis projektet har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, kan det accepteres at kommunen godkender projektet og planen mod lokalsamfundets ønsker.
  3. Hvis projektet ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, skal den “indtrængende part” og kommunen fremover have ansvar for at inddrage lokalbefolkningen inden planerne fastlægges og i størst muligt omfang opnå accept inden lokalplanerne udarbejdes.
  4. Projekter uden afgørende betydning for Sønderborgs udvikling, kan vedtages når den ”indtrængende part” og kommunen har opnået accept i lokalområdet.

Hvilke projekter har afgørende betydning og hvilke ikke ?

Det er nemmest at se forskel på de to slags projekter, ved at se på nogle eksempler. Vi har en række meget kendte projekter, som efter Fælleslistens mening har afgørende betydning for kommunens udvikling. Det er projekter som Alsion, Havneprojektet, resort projektet på Nordals, motorvej, lufthavn.

Sager som efter Fælleslistens mening ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling: Boligbyggeri på Teknikum-grunden og på Bülowsvej.

Byrådet bør samarbejde om denne sag.

Når der skal tages principielle beslutninger, som vedrører et område som kommunens udvikling, er det vigtigt at beslutningerne er langtidsholdbare. Derfor bør hele byrådet samarbejde om at gennemføre de nye principper. Vi håber at et enigt byråd vil stå bag de nye principper. Det vil give tryghed til borgerne og tilfredshed med at blive hørt.

Del med dine venner

Borgerinddragelse er afgørende

Del med dine venner

Dialog og borgerinddragelse er et afgørende princip for Fælleslisten, der skal efterleves uden kompromisser i alle områder af kommunens drift. Det er en mærkesag for Fælleslisten, at borgerinddragelse og dialog bliver en selvfølge i kommunen.

Dialog og borgerinddragelse skal efter Fælleslistens mening være et grundlæggende princip for driften af kommunen, på tværs af alle områder. Fælleslisten ønsker, at kommunen skal være borgernes medspiller og ikke modspiller. Det vil vi arbejde hårdt for.

Slingrekurs.

Vi oplever at der er en slingrekurs i kommunen, når det handler om borgerinddragelse. På nogle områder går det udmærket, som for eksempel når der skal laves udviklingsplaner for byerne i kommunen, senest i Augustenborg. Men når det handler om større projekter og lokalplaner, er kommunen noget fodslæbende med borgerinddragelse. Det ser ud som om kommunen praktiserer borgerinddragelse forskelligt , hvor man forventer en positiv respons, og hvor borgerne bliver påvirket negativt af planerne.

Dårlige eksempler.

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler på det sidste, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg, ny børnehave på Vesterbakke i Broager og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi kom i den situation?

Politik for borgerinddragelse.

Byrådet vedtog faktisk en politik for borgerinddragelse i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Men efterhånden er borgerinddragelse, især i forbindelse med projekter og lokalplaner, blevet reduceret til minimumkravet i lovgivningen. Det ligger langt fra den politik, som byrådet vedtog i 2013.

Kommunens politik for borgerinddragelse skal efterleves og håndhæves kompromisløst. Det er uacceptabelt at gå på kompromis med dette princip, fordi det måske ikke er så bekvemt. Når kommunen faktisk har en politik på området, skal den efterleves konsekvent og uden slinger i valsen. Borgerinddragelse er ikke et “tag selv bord”, som man kan benytte sig af eller lade være med, som det nu bedst passer!

Respekt for borgerne.

Vi vil allesammen gerne behandles ordentligt og føle os respekteret. Vi vil gerne have en kommune i øjenhøjde. Det vil også være langt det mest effektive at inddrage borgerne tidligt i processen. Så vil man bedre kunne undgå langvarige klagesager og besvær, hvor alle er tabere og ingen vindere. I Fælleslisten tror vi på gensidig dialog som forudsætning for gode resultater. Vi vil gå foran og bruge dialogen og den gensidige respekt som de bedste værktøjer, når vi skal bygge en vinderkommune.

Som der står i politikken for borgerinddragelse: “- er det vigtigt at involvere og engagere borgere og brugere i at tænke nyt og turde løse opgaver anderledes”.

Vi tør godt og vi vil opfordre alle andre til også at turde tænke anderledes!

Se kommunens hjemmeside her: http://sonderborgkommune.dk/politik-og-indflydelse/politik-borgerinddragelse

Del med dine venner