Det gamle rådhus i Gråsten

Modernisering af lokalplaner

Del med dine venner
Tomme butikker i Gråsten

Gråsten, tomme butikker

Områdebyerne gennemgår store ændringer, især de store som Gråsten og Nordborg. For at byerne kan følge med udviklingen og ikke blive hægtet af, er det vigtigt at de får bedre vilkår for at tilpasse sig.

Fælleslisten ønsker, at kommunen skal gøre en større indsats for at modernisere forældede lokalplaner i områdebyerne. Forældede lokalplaner må ikke være en stopklods for, at byerne kan tilpasse sig og dermed følge med udviklingen. Der skal være en større imødekommenhed overfor dem, der tager initiativ til at få skabt liv i de døde områder. De skal ikke mødes af et stort og besværligt bureaukrati, som kan tage lysten fra de fleste.

Tomme butikker

Siden kommunesammenlægningen er der sket store forandringer i områdebyerne. Det er mest synligt i de større, som Gråsten og Nordborg. De havde tidligere et godt butiksmiljø i kraft af deres størrelse som centre i hver deres område. I de sidste 5-10 år er der forsvundet mange butikker. Der er mindre aktivitet i byerne, fordi de ikke mere er centrum i en kommune, og der er færre indbyggere. En væsentlig del af handlen er flyttet til Sønderborg, hvor der er satset meget på at udvikle detailhandlen. Samtidig er netbutikkerne begyndt at gøre indhug på de fysiske butikkers omsætning. Det har alt sammen ført til, at en del butikker nu står tomme. En del af dem har været tomme i længere tid og der er ikke meget  udsigt til, at der kommer nye butikker til. For afviklingen af butikslivet i områdebyerne er ikke stoppet, det er en udviklingstendens der fortsætter.

Omdannelse af tomme butikker til liberalt erhverv og boliger

Men der er heldigvis stadig efterspørgsel efter de tomme butikker – bare ikke til butikker. Der er en del, som kan se muligheder i de tommer butikker og som gerne vil bruge dem til liberalt erhverv eller boliger. Men her det så, at lokalplanerne kommer ind som stopklods. I de gamle butiksområder er der typisk lokalplaner, der kun tillader detailhandel. Og det har stoppet mange, der gerne ville bruge de butikker der er tilovers til et andet formål.

Kommunen skal være fleksibel og hurtig

De tomme butikker skaber en trist stemning i en by og det kan skræmme andre væk. For en by er det vigtigt hurtigst muligt at komme af med det brune papir i vinduerne. Her har kommunen et stort ansvar for at hjælp med. I de områder, hvor det er meget lidt sandsynligt, at der kommer nye butikker til, skal kommunen være fleksibel og tillade, at de tomme butikker kan bruges til andre formål. Det er især liberale erhverv og boliger der er interesse for. Kommunen kunne fastholde lokalplanerne til butiksdrift i centrum, men i sidegaderne tillade liberale erhverv og boliger længst væk fra centrum. Derfor skal lokalplanerne moderniseres i de områder, hvor der ikke mere er efterspørgsel efter butiksarealer.

I Gråsten er der i øjeblikket tre tomme butikker i samme sidegade til hovedgaden. Hovedgaden er fyldt op, men behovet er ikke stort nok til at fastholde butikker i sidegaderne. Her er der behov for at være hurtig med dispensationer, når der kommer forespørgsler om at bruge bygningerne til andet formål. Da det tager lang tid at ændre en lokalplan, skal kommune være fleksibel og være villig til at dispensere indtil lokalplanen er blevet ændret.

Del med dine venner

Nye principper for lokalplaner

Del med dine venner

Fælleslisten foreslår nye principper for godkendelse af lokalplaner og borgerinddragelse i den forbindelse.

I vores sidste indlæg skrev vi om en række aktuelle sager, hvor lokalbefolkningen protesterer imod gennemførelse af projekter og lokalplaner.

Disse sager og en lang række sager før dem, får nu Fælleslisten til at foreslå indførelse af nye principper for beslutninger om projekter og lokalplaner, hvor lokalbefolkningen påvirkes negativt af de nye initiativer.
Fælleslisten mener ikke kommunen skal gennemføre lokalplaner, som har negative konsekvenser for det omkringliggende samfund, medmindre det er afgørende for kommunens udvikling.

Inddrag borgerne og undgå klagesager.

Stat og kommuner har muligheden for at træffe beslutninger, som går imod lokalbefolkningers ønsker, i form af ekspropriationer og lokalplaner. Ideen med stat og kommuners magtbeføjelser er at kunne tage varetage samfundets interesser. De nye principper skal sikre, at anvendelsen af denne magt begrænses til de sager, der virkelig er afgørende for kommunens udvikling. De nye principper skal også sikre at lokalbefolkningen inddrages og  høres før planerne laves. Både fordi vi skal behandle folk ordentligt, men også for at undgå alle de langvarige klagesager, der som regel følger efter en beslutning, der påfører lokalbefolkningen gener eller omkostninger. Det betyder et stort spild af tid og ressourcer og ender som regel med, at alle er tabere og ingen er vindere. Det gavner i sidste ende ingen i kommunen.

Udviklingen må ikke sættes i stå.

Selvom de nye principper betyder begrænsninger for gennemførelse af lokalplaner, må udviklingen af kommunen ikke gå i stå. Derfor er det vigtigt at skelne mellem projekter der er afgørende for kommunens udvikling og de projekter der ikke er afgørende. For de afgørende projekter har kommunen de samme muligheder som hidtil. På den måde sikres kommunens fortsatte udvikling, samtidig med at borgernes tryghed sikres i størst muligt omfang.

De nye principper.

  1. Som udgangspunkt skal borgerne altid inddrages før lokalplaner udarbejdes. Det er for sent at inddrage borgerne når planerne er lavet og alting er fastlagt. Så er det besværligt at ændre i planen og borgernes gode ideer og forslag kommer heller ikke i spil.
  2. Kun hvis projektet har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, kan det accepteres at kommunen godkender projektet og planen mod lokalsamfundets ønsker.
  3. Hvis projektet ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, skal den “indtrængende part” fremover have ansvar for at inddrage lokalbefolkningen inden planerne fastlægges og i størst muligt omfang opnå accept inden lokalplanerne udarbejdes. I denne proces medvirker kommunen aktivt som mægler.
  4. Projekter uden afgørende betydning for Sønderborgs udvikling, kan vedtages når den ”indtrængende part” med kommunen som mægler har opnået accept i lokalområdet.

Hvilke projekter har afgørende betydning og hvilke ikke ?

Det er nemmest at se forskel på de to slags projekter, ved at se på nogle eksempler. Vi har en række meget kendte projekter, som efter Fælleslistens mening har afgørende betydning for kommunens udvikling. Det er projekter som Alsion, Havneprojektet, resort projektet på Nordals, motorvej, lufthavn.

Sager som efter Fælleslistens mening ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling: Boligbyggeri på Teknikum-grunden og på Bülowsvej.

Byrådet bør samarbejde om denne sag.

Når der skal tages principielle beslutninger, som vedrører et område som kommunens udvikling, er det vigtigt at beslutningerne er langtidsholdbare. Derfor bør hele byrådet samarbejde om at gennemføre de nye principper. Vi håber at et enigt byråd vil stå bag de nye principper. Det vil give tryghed til borgerne og tilfredshed med at blive hørt.

Del med dine venner