Medborgerhuse i landsbysamfund

Del med dine venner

Hvordan et medborgerhus skaber liv i lokalsamfundet.

Aase besøger Ullerup og Notmark, som er to eksempler på, at medborgerhuse gør en stor forskel. De tidligere skoler blev lavet til medborgerhuse, og det har ført til en masse aktivitet i lokalsamfundet. Hør hvad borgerne siger.

 

Del med dine venner

Synliggørelse i yderområder

Del med dine venner
Jens Liebe-Lindgreen, kandidat for Fælleslisten

Jens Liebe-Lindgreen

Bedre synliggørelse af aktiviteterne i kommunens yderområder.

Af Jens Liebe Lindgreen

Der findes rigtig mange ildsjæle ude i kommunens yderområder og landsbyer, der yder en kæmpe indsats for at gøre netop deres område attraktivt for områdets indbyggere og mulige tilflyttere. For Fælleslisten er dette arbejde et meget vigtigt element i dagligdagen og dermed også i den igangværende valgkamp.

Jeg mener at det er meget vigtigt at give kommunens landsbyer mulighed for at gøre sig selv og deres arrangementer mere synlige. Det er desværre lidt vanskeligt i dag. Som eksempel kan jeg nævne mit eget lokalområde, Tandslet på Sydals, hvor der er rigtig mange arrangementer, såsom musik arrangementer, kirkelige arrangementer, sports arrangementer og jeg kan blive ved. Det resulterer i diverse mere eller mindre synlige opslag og hjemmelavede skilte ved byens indfaldsveje. Ikke alle bemærker disse opslag og skilte, hvilket bevirker at nogle af arrangementerne ikke får den opmærksomhed de har fortjent. Det gælder også fremmødet til diverse generalforsamlinger og lignende.

Også elektroniske skilte ved de mindre byer

Et af de seneste eksempler var den ekstraordinære generalforsamling i vores lokale håndbold klub, hvor manglende opmærksomhed på arrangementet nær havde kostet klubben livet. Jeg vil derfor kæmpe for at det ikke kun er kommunens “store byer” der har elektroniske skilte ved byernes indfaldsveje. Disse skilte bør også sættes ved kommunens mindre byer.

Kommunen bør betale for skilte ved de mindre byer

Mit drømmescenarie er selvfølgelig, at kommunen vil prøve at finde pengene til disse skilte. Da det nok er ønsketænkning, kunne alternativet være at finansiere projektet via Landdistriktsudvalget. I det nye budgetforlig, som netop er blevet vedtaget, er der afsat yderligere 500.000,- til Landdistriktsudvalget. Derfor mener jeg at de enkelte landsbygrupper skal kunne søge penge fra Landdistriktsudvalget, hvis de ønsker at opsætte disse elektroniske skilte.

En stemme på Fælleslisten, er en stemme for lokal samfundet.

Jens Liebe-Lindgreen

Kandidat til kommunevalget for Fælleslisten

Del med dine venner
grønne områder i landsbyer

Bedre vilkår for landsbyer

Del med dine venner

Erik Lorenzen

Serviceniveauet i landsbyerne skal være i orden og lige så godt som i resten af kommunen. I vores sidste indlæg skrev vi om  udvikling i landdistrikter og landsbyer. Men for at udvikling nytter noget og får folk til at blive i landsbyen, skal serviceniveauet også være i orden.

Jyske Vestkysten skrev den 7. juni, at landsbyerne i Sønderjylland affolkes, også i Sønderborg kommune. Årsagen er især, at der mangler arbejdspladser indenfor en rimelig afstand. Men artiklen nævner også, at landsbyens udseende og vedligeholdelses standard, et godt foreningsliv, god infrastruktur, ikke alt for langt til skole, daginstitution og indkøbs muligheder, betyder meget for folks lyst til at bo der. Med andre ord, kommunens serviceniveau skal også være i orden ude i landsbyerne. De basale ting, der er vigtige for en almindelig familie, skal være i orden. Ellers gør vi det meget svært for folk at vælge landsbyen.

Nogle af de nævnte områder er vanskelige at gøre noget ved på kort sigt. Men der er tre områder, som kommunen næsten her og nu kan gøre noget ved og som gør en stor forskel for landsbyerne. Og det er områder, der samtidig giver landsbyens ildsjæle bedre vilkår for at få succes med deres indsats, nemlig udvikling af landsbyen.

Landsbyens udseende og vedligeholdelses standard

Det er et område der har direkte indflydelse på lysten til at bo i landsbyen, men som også kan påvirke ejendomspriserne. Ud over at få fjernet faldefærdige bygninger, er det afgørende at opretholde en rimelig vedligeholdelses standard. Men der er en række områder, hvor serviceniveauet har været faldende i en årrække. Det skal genoprettes, så vi kommer tilbage til et acceptabelt og tilfredsstillende niveau.

  • Klipning og vedligeholdelse af hegn, grøftekanter og grønne områder. Niveauet er vel halveret i forhold til tidligere. Billedet ovenfor viser et aktuelt billede af situationen i dag et sted i kommunen! Det er noget af det der allermest signalerer “udkant” og skaber en trist stemning.
  • Nedprioritering af vintervedligeholdelsen. Det er vigtigt at folk kan komme på arbejde og børnene i skole – også i landsbyen.
  • Asfalt på vejene. Dårligt vedligeholdte veje gør transporten besværlig – og signalerer igen “udkant”.
  • Færdiggørelse efter kloakering/separering – afstribninger mangler ofte. Skaber et rodet indtryk og giver daglige besværligheder for indbyggerne.
  • Besværligheder i forhold til skiltning. Når en landsby har noget interessant og gerne vil vise vej til det, skal det være muligt at få opsat skilte – ligesom i de større byer.
  • Lang og besværlig vej til den offentlige forvaltning – ingen eller dårlig kommunikation. Når landsbyboerne selv prøver at få noget gjort ved problemerne, oplever de ofte at det er  svært at få tilbagemeldinger om tidsplan for igangsætning og ikke mindst færdiggørelse af tiltag.

Erhvervsudvikling

Det skal være lettere at etablere virksomhed i landdistrikter og landsbyer. Der er først og fremmest behov for en mere fleksibel tolkning af love og regler, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser. Hvis kommunen beslutter sig for en mere smidig praksis på dette område, kan det få effekt med meget kort varsel og begynde at virke til gavn for landsbyer og landdistrikter.

Borgerservice

Da de gamle kommuner blev samlet i storkommunen, blev også borgerservice centraliseret. Ikke med det samme, men over nogle år skete der en gradvis centralisering. Samtidig blev det muligt at ordne mange ting over internettet. Men vi har stadig mange medborgere, som ikke er fortrolige med internettet. Der er stadig en række ting, der kræver fysisk fremmøde. Hvorfor ikke lade borgerservice kommet til borgerne i stedet for omvendt? I dag kræver borgerservice ikke meget andet end en transportabel computer, så kan opgaverne løses hvor som helst.

Fælleslisten foreslår at indføre en mobil borgerservice efter samme model som biblioteks busserne. Den mobile borgerservice kan dække landdistrikterne med en enkelt medarbejder, der på faste datoer besøger de enkelte landsbyer. Meromkostningen er begrænset og serviceniveauet vil blive langt højere end ved en centraliseret borgerservice.

 

Del med dine venner
En landsby i et af landdistrikterne

Mere udvikling i landdistrikterne

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker landdistrikternes udvikling styrket. Vi skal bringe stoltheden tilbage i landsbyerne. Derfor vil Fælleslisten investere mere i landsbyer og landdistrikter, så de kan være med til at løfte hele kommunen.Vi skal turde tænke stort – også på landet og i landsbyerne.

Vi vil have en kommune, hvor udviklingen også sker i landsbyer og landdistrikter. Vi skal passe og pleje kommunens image som et dejligt og idyllisk sted, og her spiller landsbyerne en stor og vigtig rolle. Vores landsbyer skal signalere udvikling, velstand og livskvalitet, så flere får lyst til at bosætte sig der.

Den frivillige indsats skal være drivkraften.

Vi har allerede flere eksempler på landsbyer, hvor beboerne tager initiativer og gør en frivillig indsats for at udvikle deres landsby. Det skal vi understøtte og bygge videre på. For Fælleslisten er det vigtigt, at det lokale engagement og den frivillige indsats driver udviklingen i landsbyerne. Men så skal kommunen også være klar til at gøre sin del af opgaven.

Fælleslisten vil arbejde for at sikre borgerne større medindflydelse. Kommune og borgere i tæt dialog skal drive udviklingen i landsbyerne. Fælleslisten er stærk fortaler for at inddrage borgerne mest muligt i kommunens drift og udvikling. Det har vi beskrevet i indlægget om borgerinddragelse.

Bedre forudsætninger for udviklingen af landdistrikterne

Byrådet skal sikre bedre forudsætninger for at den frivillige indsats kan blomstre og skabe resultater. Det er kommunens ansvar at fjerne barrierer for at det lokale initiativ kan bære frugt. Det er især på følgende områder, der er behov for at kommunen baner vejen:

  • Intensivere oprydningen af faldefærdige huse, så landsbyerne holder en god standard og ser velholdte og indbydende ud. Det skaber en trist stemning hvis der er “sorte pletter” i landsbyer og landdistrikter. En velholdt og indbydende visuel standard giver optimisme og lyst til at gøre mere.
  • En mere smidig og fleksibel tolkning af Planloven, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Vi kender alle historierne om de succesfulde virksomheder, der startede i en garage. Det er en god historie, men der er også sandhed i dem. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser.
  • Etablere samlingssteder for befolkningen både i de gamle kommunebyer og i landsbyerne. Vi har flere eksempler på landsbyer, hvor befolkningen har overtaget en skole eller en anden offentlig bygning og lavet det om til et samlingssted. Det har ført til en stærkt stigende aktivitet i lokalsamfundet og er blevet til samlingsstedet, hvor man i fællesskab starter nye initiativer til gavn for lokalsamfundet. Den udvikling vil vi gerne have sat i gang i alle landsbyer i kommunen. Ved nedlæggelser af kommunale institutioner, skal det i første række vurderes, om områdets befolkning kan overtage dem. Kommunen skal stadig eje bygningerne, men det er beboerne, der tager sig af drift og indvendigt vedligehold.

Kommunen skal investere mere i udvikling af landsbyerne.

I budgettet for 2017 er der afsat ca. 500.000 kr.  til drift af landdistrikterne, heraf får hvert landsbylaug (34 stk.) 5.500 kr. om året til administrative udgifter. Så er der en pulje på 500.000 kr. til borgerinitiativer fra landsbylaugene, samt 250.000 kr. til forprojekter og undersøgelser. Desuden er der i 2016 og 2017 en pulje på 500.000 kr. og kommunale timer for 175.000 kr. til alternativ kollektiv transport i landdistrikterne ( landsbybusser, delebiler).

Fælleslisten ønsker at der afsættes betydelig flere midler specielt rettet mod udvikling af landsbyerne. De nuværende rammer skal udvides, så der kan gennemføres betydelig mere slagkraftige udviklings initiativer, end de nuværende midler tillader.
Fælleslisten ønsker at de nuværende rammer øges til et samlet budget på 3-5 millioner kr. pr. år til udviklingsprojekter i landsbyerne.

Der skal være klare retningslinjer for godkendelse af projekter, så landsbyerne får størst mulig udvikling og værdi for pengene. Landbyernes befolkning får ansvaret for at finde egnede projekter. Dermed sikres det lokale initiativ, den lokale forankring og det lokale engagement. Hvis der ikke bliver fremlagt projekter nok til at budgettet bliver brugt, går de ikke – forbrugte midler tilbage til kommunen.

Mere indflydelse til landdistrikterne

Landdistrikterne i kommunen har i dag en række samarbejdsorganer, som ikke er dårlige sammenlignet med mange andre kommuner. Men landdistrikterne inddrages mest i form af høringer, altså uden direkte medindflydelse på beslutningerne. Det giver ikke de bedste betingelser for det lokale initiativ og den frivillige indsats til gavn for kommunen.
Det kan vi og det skal vi gøre bedre.
Vi mener, at landdistrikterne, (i form af Landdistriktsudvalget) fremover skal kobles til – og have en direkte adgang til – et stående udvalg, f.eks. Kulturudvalget.
Hermed sikres direkte forbindelse til det politiske system, hvilket er både nødvendigt og sikrer at landsbyer og landdistrikter behandles ligeværdigt med andre områder i kommunen.

Fælleslisten vil bevare Landdistriktsudvalget.

Til forskel fra i dag, så skal udvalget fremover selv udpege sin formand. Kravet om at formanden skal være politiker og sidde i byrådet fjernes. Landdistriksudvalget skal selv kunne vælge den bedst egnede formand. I Landdistriktsudvalget placeres 3-4 politikere fra Kulturudvalget og 5 personer valgt fra landsbylaug- og råd. De fem medlemmer fra landsbylaug- og råd sidder i 2 år ad gangen. Prioritering af udviklingsprojekter med tilhørende midler, indstilles af Landdistriktsudvalget til godkendes i Kulturudvalget.

Landsbylaug- og råd arbejder sammen i et forum, bestående af formændene for alle laug og råd. Landsbyforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med Kulturudvalget, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af landsbyerne diskuteres. Sekretariatsfunktionen i kommunen bevares, men justeres eventuelt i forhold til den nye organisation.

Del med dine venner