Meningsmåling borgerinddragelse

Del med dine venner

Nu har I muligheden for at sige jeres mening ved at deltage i meningsmålingen herunder.

Vi har i den seneste tid vist flere eksempler på, at der er behov for at forbedre borgerinddragelsen og dialogen i kommunen. Nu vil vi gerne høre jeres mening.

Resultatet bliver senere vist her på siden og på Facebook.

Klik på linket herunder og svar på spørgsmålene.

https://goo.gl/forms/513mJBUJ9LRPNFPm2 

 

Del med dine venner

Fælleslistens krav om borgerinddragelse

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Fælleslisten og jeg vil arbejde hårdt for, at vi i næste byrådsperiode får gennemført nye principper for borgerinddragelse, så borgerne ikke skal gå og være bange for at blive klemt af deres egen kommune.

Det er en mærkesag for Fælleslisten, at borgerinddragelse og dialog skal være en selvfølge i kommunen.

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler på at borgerne ikke bliver hørt og inddraget, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Der er også gode eksempler på, at borgerne bliver hørt. Men borgerinddragelse må ikke være et “tag selv bord”, som kommunen kan bruge efter forgodtbefindende.

Vi vil alle sammen gerne behandles ordentligt og føle os respekteret, især af vores egen kommune. Vi vil gerne have en kommune i øjenhøjde. Det er kun rimeligt at vores egen kommune behandler os ordentligt.

Fælleslistens krav er følgende:

  1. Kommunens politik for borgerinddragelse skal gøres obligatorisk at følge for alle kommunale instanser. Politikken blev vedtaget i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Hidtil har den haft karakter af en hensigtserklæring, men det er tydeligvis ikke nok. Derfor skal den nu være obligatorisk at følge for alle kommunale instanser.
  2. Der skal indføres nye principper for lokalplaner og større projekter, som kan påvirke borgere negativt.
    • Som udgangspunkt skal borgerne altid inddrages før lokalplaner udarbejdes. Det er for sent at inddrage borgerne når planerne er lavet og alting er fastlagt. Så er det besværligt at ændre i planen og borgernes gode ideer og forslag kommer heller ikke i spil.
    • Kun hvis projektet har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, kan det accepteres at kommunen godkender projektet og planen imod lokalsamfundets ønsker.
    • Hvis projektet ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, skal den “indtrængende part” og kommunen fremover have ansvar for at inddrage lokalbefolkningen inden planerne fastlægges og i størst muligt omfang opnå accept inden lokalplanerne udarbejdes.
    • Projekter uden afgørende betydning for Sønderborgs udvikling, kan vedtages når den ”indtrængende part” og kommunen har opnået accept i lokalområdet.

 

Link til: Indlæg om Borgerinddragelse

Link til: Indlæg om Nye principper om lokalplaner

 

Del med dine venner

Borgerinddragelse – Teknikum grunden

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Borgerinddragelse er en vigtig mærkesag for Fælleslisten. Kommunen skal lytte til folk, når der gennemføres projekter, som påvirker den enkelte borger negativt.

Dårlige eksempler.

Se videoen om Teknikum grunden og døm selv om du synes det er en rimelig behandling at give borgerne:

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg,  og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi kom i den situation?

Politik for borgerinddragelse.

Byrådet vedtog faktisk en politik for borgerinddragelse i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Men efterhånden er borgerinddragelse, især i forbindelse med projekter og lokalplaner, blevet reduceret til minimumkravet i lovgivningen. Det ligger langt fra den politik, som byrådet vedtog i 2013.

Kommunens politik for borgerinddragelse skal efterleves og håndhæves kompromisløst. Det er uacceptabelt at gå på kompromis med dette princip, fordi det måske ikke er så bekvemt. Når kommunen faktisk har en politik på området, skal den efterleves konsekvent og uden slinger i valsen. Borgerinddragelse er ikke et “tag selv bord”, som man kan benytte sig af eller lade være med, som det nu bedst passer!

Du kan se hele artiklen om borgerinddragelse her: Borgerinddragelse er afgørende

 

Del med dine venner

Lokalplan er en ommer

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Pressemeddelelse fra Fælleslisten.

Lokalplan er en ommer.

Fælleslisten siger nej til, at lokalplanforslaget vedr. Nordvesthavnsvej i Sønderborg sendes i høring i den foreliggende udgave.
I stedet opfordrer Fælleslisten kommunens Teknik- og miljøudvalg til på sit møde i morgen tirsdag den 10. oktober, at sende den foreliggende plan tilbage til forvaltningen med en klar besked om, at embedsmændene skal tage en dialog med de berørte borgere, for på den måde at nå frem til et forslag, som alle kan tilslutte sig. Derefter kan planen sendes i den lovpligtige 8 ugers høringsfase.

-Vi ønsker dialog med borgerne, og er imod at noget trækkes ned over hovederne på folk. For os er det vigtigt at lytte til borgerne. Det er jo derfor vi har to ører og én mund, siger Fælleslistens borgmesterkandidat, viceborgmester Aase Nyegaard.
-Vi ønsker, at kommunen bliver en samarbejdspartner og ikke en modspiller. Ved samarbejde og dialog kan vi skabe en kommune, hvor der er sammenhængskraft på alle niveauer.
Det handler om at lytte til borgerne. Gør vi det på et tidligt tidspunkt, kan vi undgå megen negativ støj, og efterfølgende meget unødvendigt arbejde.

Del med dine venner

Nordvesthavnsvej

Del med dine venner
Erik Lorenzen, kandidat hos Fælleslisten

Erik Lorenzen

Nordvesthavnsvej: En ny sag hvor borgerne ikke bliver hørt?

Erik Lorenzen har skrevet et læserbrev om en ny sag, hvor kommunen ikke vil lytte til borgerne:

Der skal laves en ny lokalplan for Nordvesthavnsvej. Kommunen har afholdt et orienteringsmøde med borgerne i området. Men her er Fælleslisten er ikke enig med Teknik og Miljøudvalgets formand Frode Sørensen. Det er ikke nok bare at informere borgere i et område. De skal inddrages inden lokalplanen behandles i byrådet og sendes i høring. Vi er en politisk styret organisation og selvfølgelig kan vi pålægge forvaltningen at gå i dialog med borgerne om en kommende lokalplans indhold. Vi kan også deltage politisk i disse møder, om nødvendigt.

Borgerne skal være med tidligt i processen.

Vi skal inddrage borgerne i planlægningen, så det ikke ender i konflikt og ankesager. Tidligere erhvervsgrunde der ligger i boligområder, skal selvfølgelig udnyttes. Det er den vej udviklingen går, når virksomhederne flytter ud af byen. Men vi skal gøre det på en inddragende måde, til gavn for alle parter.
Der har gennem årene været adskillige byggerier og udstykninger hvor naboerne føler sig kørt over, fordi de først i høringsperioden får mulighed for at komme med deres kommentarer. Er vi først kommet så langt viser virkeligheden, at det er svært at ændre meget i disse planer.
Investorer er i flere tilfælde allerede på banen med deres projekter. Det gør det endnu mere problematisk.

Fælleslistens mærkesag

Lad os nu udvikle lokalplanen for Nordvesthavnsvej sammen med borgerne i lokalområdet. Det er en af Fælleslistens mærkesager, at vi skal inddrage borgerne tidligt. Vi vil kæmpe hårdt for at få det med i den næste konstitueringsaftale efter det kommende kommunalvalg.
Men det forhindrer jo ikke at vi allerede nu inddrager borgerne og bruger deres ideer konstruktivt.

Del med dine venner
Områdebyerne med Broager by og kirke

Områdebyerne – kommunens kronjuveler

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at områdebyerne (de mindre og mellemstore byer i kommunen) skal være blomstrende samfund. De skal hver for sig fungere som udviklingscentre i deres område.

Vi har 8 områdebyer i kommunen, som alle har potentiale til at drive den lokale udvikling. Tilsammen har de stor indflydelse på hele kommunens udvikling og borgernes velstand og velfærd. Områdebyerne skal være blomstrende samfund, som er attraktive for tilflyttere og erhvervsliv. Derfor ønsker Fælleslisten at byerne får  bedre rammer for at drive den lokale udvikling.

Områdebyerne – hvem er de og hvad med de andre?

Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.

Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.

Kommunens bystrategier

I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.

Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.

Fælleslisten ønsker bedre rammer for udvikling

Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.

Fælleslistens ønsker at der etableres samarbejdsorganer for byerne, som kunne være efter følgende model:

  • Hver by skal kunne vælge et  “Bylaug”, som kommunen skal anerkende som repræsentant for byen. Det kan være en overbygning på byens foreninger, eller en selvstændig forening, som alle borgere kan være medlem af, og er stemmeberettiget til. Bylaugene samler og koordinerer borgerinitiativer til udvikling af byen, samt ansøger på byens vegne om midler til projekterne.
  • Kommunen skal etablere et “Byudvalg”, hvor alle byerne er repræsenteret. Byudvalget skal være knyttet til et af Kommunalbestyrelsens faste udvalg. Byudvalget behandler og indstiller udviklingsprojekter fra bylaugene til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Byudvalget udpeger selv  sin formand blandt medlemmerne. I Byudvalget placeres 3-4 politikere fra Kommunalbestyrelsen og 5 personer valgt fra bylaugene.
  • Hvert Bylaug får et tilskud til driften, f.eks. 5000 kr. om året, på samme måde som landsbylaugene får det.
  • Byudvalget skal have et budget til udviklingsprojekter i byerne. Det kunne til en start være på 3 – 5 mill. kr. om året.
  • Bylaugene arbejder sammen i et Byforum, bestående af formændene for alle bylaug. Byforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af byerne diskuteres og koordineres.
  • Kommunen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed for Bylaug, Byudvalg og Byforum.

Kommunens vigtigste opgave

Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by –  og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.

Vigtigt at bevare de grundlæggende faciliteter

For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.

Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.

 

Del med dine venner
En landsby i et af landdistrikterne

Mere udvikling i landdistrikterne

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker landdistrikternes udvikling styrket. Vi skal bringe stoltheden tilbage i landsbyerne. Derfor vil Fælleslisten investere mere i landsbyer og landdistrikter, så de kan være med til at løfte hele kommunen.Vi skal turde tænke stort – også på landet og i landsbyerne.

Vi vil have en kommune, hvor udviklingen også sker i landsbyer og landdistrikter. Vi skal passe og pleje kommunens image som et dejligt og idyllisk sted, og her spiller landsbyerne en stor og vigtig rolle. Vores landsbyer skal signalere udvikling, velstand og livskvalitet, så flere får lyst til at bosætte sig der.

Den frivillige indsats skal være drivkraften.

Vi har allerede flere eksempler på landsbyer, hvor beboerne tager initiativer og gør en frivillig indsats for at udvikle deres landsby. Det skal vi understøtte og bygge videre på. For Fælleslisten er det vigtigt, at det lokale engagement og den frivillige indsats driver udviklingen i landsbyerne. Men så skal kommunen også være klar til at gøre sin del af opgaven.

Fælleslisten vil arbejde for at sikre borgerne større medindflydelse. Kommune og borgere i tæt dialog skal drive udviklingen i landsbyerne. Fælleslisten er stærk fortaler for at inddrage borgerne mest muligt i kommunens drift og udvikling. Det har vi beskrevet i indlægget om borgerinddragelse.

Bedre forudsætninger for udviklingen af landdistrikterne

Byrådet skal sikre bedre forudsætninger for at den frivillige indsats kan blomstre og skabe resultater. Det er kommunens ansvar at fjerne barrierer for at det lokale initiativ kan bære frugt. Det er især på følgende områder, der er behov for at kommunen baner vejen:

  • Intensivere oprydningen af faldefærdige huse, så landsbyerne holder en god standard og ser velholdte og indbydende ud. Det skaber en trist stemning hvis der er “sorte pletter” i landsbyer og landdistrikter. En velholdt og indbydende visuel standard giver optimisme og lyst til at gøre mere.
  • En mere smidig og fleksibel tolkning af Planloven, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Vi kender alle historierne om de succesfulde virksomheder, der startede i en garage. Det er en god historie, men der er også sandhed i dem. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser.
  • Etablere samlingssteder for befolkningen både i de gamle kommunebyer og i landsbyerne. Vi har flere eksempler på landsbyer, hvor befolkningen har overtaget en skole eller en anden offentlig bygning og lavet det om til et samlingssted. Det har ført til en stærkt stigende aktivitet i lokalsamfundet og er blevet til samlingsstedet, hvor man i fællesskab starter nye initiativer til gavn for lokalsamfundet. Den udvikling vil vi gerne have sat i gang i alle landsbyer i kommunen. Ved nedlæggelser af kommunale institutioner, skal det i første række vurderes, om områdets befolkning kan overtage dem. Kommunen skal stadig eje bygningerne, men det er beboerne, der tager sig af drift og indvendigt vedligehold.

Kommunen skal investere mere i udvikling af landsbyerne.

I budgettet for 2017 er der afsat ca. 500.000 kr.  til drift af landdistrikterne, heraf får hvert landsbylaug (34 stk.) 5.500 kr. om året til administrative udgifter. Så er der en pulje på 500.000 kr. til borgerinitiativer fra landsbylaugene, samt 250.000 kr. til forprojekter og undersøgelser. Desuden er der i 2016 og 2017 en pulje på 500.000 kr. og kommunale timer for 175.000 kr. til alternativ kollektiv transport i landdistrikterne ( landsbybusser, delebiler).

Fælleslisten ønsker at der afsættes betydelig flere midler specielt rettet mod udvikling af landsbyerne. De nuværende rammer skal udvides, så der kan gennemføres betydelig mere slagkraftige udviklings initiativer, end de nuværende midler tillader.
Fælleslisten ønsker at de nuværende rammer øges til et samlet budget på 3-5 millioner kr. pr. år til udviklingsprojekter i landsbyerne.

Der skal være klare retningslinjer for godkendelse af projekter, så landsbyerne får størst mulig udvikling og værdi for pengene. Landbyernes befolkning får ansvaret for at finde egnede projekter. Dermed sikres det lokale initiativ, den lokale forankring og det lokale engagement. Hvis der ikke bliver fremlagt projekter nok til at budgettet bliver brugt, går de ikke – forbrugte midler tilbage til kommunen.

Mere indflydelse til landdistrikterne

Landdistrikterne i kommunen har i dag en række samarbejdsorganer, som ikke er dårlige sammenlignet med mange andre kommuner. Men landdistrikterne inddrages mest i form af høringer, altså uden direkte medindflydelse på beslutningerne. Det giver ikke de bedste betingelser for det lokale initiativ og den frivillige indsats til gavn for kommunen.
Det kan vi og det skal vi gøre bedre.
Vi mener, at landdistrikterne, (i form af Landdistriktsudvalget) fremover skal kobles til – og have en direkte adgang til – et stående udvalg, f.eks. Kulturudvalget.
Hermed sikres direkte forbindelse til det politiske system, hvilket er både nødvendigt og sikrer at landsbyer og landdistrikter behandles ligeværdigt med andre områder i kommunen.

Fælleslisten vil bevare Landdistriktsudvalget.

Til forskel fra i dag, så skal udvalget fremover selv udpege sin formand. Kravet om at formanden skal være politiker og sidde i byrådet fjernes. Landdistriksudvalget skal selv kunne vælge den bedst egnede formand. I Landdistriktsudvalget placeres 3-4 politikere fra Kulturudvalget og 5 personer valgt fra landsbylaug- og råd. De fem medlemmer fra landsbylaug- og råd sidder i 2 år ad gangen. Prioritering af udviklingsprojekter med tilhørende midler, indstilles af Landdistriktsudvalget til godkendes i Kulturudvalget.

Landsbylaug- og råd arbejder sammen i et forum, bestående af formændene for alle laug og råd. Landsbyforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med Kulturudvalget, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af landsbyerne diskuteres. Sekretariatsfunktionen i kommunen bevares, men justeres eventuelt i forhold til den nye organisation.

Del med dine venner