Områdebyerne med Broager by og kirke

Områdebyerne – kommunens kronjuveler

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at områdebyerne (de mindre og mellemstore byer i kommunen) skal være blomstrende samfund. De skal hver for sig fungere som udviklingscentre i deres område.

Vi har 8 områdebyer i kommunen, som alle har potentiale til at drive den lokale udvikling. Tilsammen har de stor indflydelse på hele kommunens udvikling og borgernes velstand og velfærd. Områdebyerne skal være blomstrende samfund, som er attraktive for tilflyttere og erhvervsliv. Derfor ønsker Fælleslisten at byerne får  bedre rammer for at drive den lokale udvikling.

Områdebyerne – hvem er de og hvad med de andre?

Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.

Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.

Kommunens bystrategier

I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.

Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.

Fælleslisten ønsker bedre rammer for udvikling

Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.

Fælleslistens ønsker at der etableres samarbejdsorganer for byerne, som kunne være efter følgende model:

  • Hver by skal kunne vælge et  “Bylaug”, som kommunen skal anerkende som repræsentant for byen. Det kan være en overbygning på byens foreninger, eller en selvstændig forening, som alle borgere kan være medlem af, og er stemmeberettiget til. Bylaugene samler og koordinerer borgerinitiativer til udvikling af byen, samt ansøger på byens vegne om midler til projekterne.
  • Kommunen skal etablere et “Byudvalg”, hvor alle byerne er repræsenteret. Byudvalget skal være knyttet til et af Kommunalbestyrelsens faste udvalg. Byudvalget behandler og indstiller udviklingsprojekter fra bylaugene til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Byudvalget udpeger selv  sin formand blandt medlemmerne. I Byudvalget placeres 3-4 politikere fra Kommunalbestyrelsen og 5 personer valgt fra bylaugene.
  • Hvert Bylaug får et tilskud til driften, f.eks. 5000 kr. om året, på samme måde som landsbylaugene får det.
  • Byudvalget skal have et budget til udviklingsprojekter i byerne. Det kunne til en start være på 3 – 5 mill. kr. om året.
  • Bylaugene arbejder sammen i et Byforum, bestående af formændene for alle bylaug. Byforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af byerne diskuteres og koordineres.
  • Kommunen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed for Bylaug, Byudvalg og Byforum.

Kommunens vigtigste opgave

Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by –  og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.

Vigtigt at bevare de grundlæggende faciliteter

For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.

Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.

 

Del med dine venner
En landsby i et af landdistrikterne

Mere udvikling i landdistrikterne

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker landdistrikternes udvikling styrket. Vi skal bringe stoltheden tilbage i landsbyerne. Derfor vil Fælleslisten investere mere i landsbyer og landdistrikter, så de kan være med til at løfte hele kommunen.Vi skal turde tænke stort – også på landet og i landsbyerne.

Vi vil have en kommune, hvor udviklingen også sker i landsbyer og landdistrikter. Vi skal passe og pleje kommunens image som et dejligt og idyllisk sted, og her spiller landsbyerne en stor og vigtig rolle. Vores landsbyer skal signalere udvikling, velstand og livskvalitet, så flere får lyst til at bosætte sig der.

Den frivillige indsats skal være drivkraften.

Vi har allerede flere eksempler på landsbyer, hvor beboerne tager initiativer og gør en frivillig indsats for at udvikle deres landsby. Det skal vi understøtte og bygge videre på. For Fælleslisten er det vigtigt, at det lokale engagement og den frivillige indsats driver udviklingen i landsbyerne. Men så skal kommunen også være klar til at gøre sin del af opgaven.

Fælleslisten vil arbejde for at sikre borgerne større medindflydelse. Kommune og borgere i tæt dialog skal drive udviklingen i landsbyerne. Fælleslisten er stærk fortaler for at inddrage borgerne mest muligt i kommunens drift og udvikling. Det har vi beskrevet i indlægget om borgerinddragelse.

Bedre forudsætninger for udviklingen af landdistrikterne

Byrådet skal sikre bedre forudsætninger for at den frivillige indsats kan blomstre og skabe resultater. Det er kommunens ansvar at fjerne barrierer for at det lokale initiativ kan bære frugt. Det er især på følgende områder, der er behov for at kommunen baner vejen:

  • Intensivere oprydningen af faldefærdige huse, så landsbyerne holder en god standard og ser velholdte og indbydende ud. Det skaber en trist stemning hvis der er “sorte pletter” i landsbyer og landdistrikter. En velholdt og indbydende visuel standard giver optimisme og lyst til at gøre mere.
  • En mere smidig og fleksibel tolkning af Planloven, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Vi kender alle historierne om de succesfulde virksomheder, der startede i en garage. Det er en god historie, men der er også sandhed i dem. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser.
  • Etablere samlingssteder for befolkningen både i de gamle kommunebyer og i landsbyerne. Vi har flere eksempler på landsbyer, hvor befolkningen har overtaget en skole eller en anden offentlig bygning og lavet det om til et samlingssted. Det har ført til en stærkt stigende aktivitet i lokalsamfundet og er blevet til samlingsstedet, hvor man i fællesskab starter nye initiativer til gavn for lokalsamfundet. Den udvikling vil vi gerne have sat i gang i alle landsbyer i kommunen. Ved nedlæggelser af kommunale institutioner, skal det i første række vurderes, om områdets befolkning kan overtage dem. Kommunen skal stadig eje bygningerne, men det er beboerne, der tager sig af drift og indvendigt vedligehold.

Kommunen skal investere mere i udvikling af landsbyerne.

I budgettet for 2017 er der afsat ca. 500.000 kr.  til drift af landdistrikterne, heraf får hvert landsbylaug (34 stk.) 5.500 kr. om året til administrative udgifter. Så er der en pulje på 500.000 kr. til borgerinitiativer fra landsbylaugene, samt 250.000 kr. til forprojekter og undersøgelser. Desuden er der i 2016 og 2017 en pulje på 500.000 kr. og kommunale timer for 175.000 kr. til alternativ kollektiv transport i landdistrikterne ( landsbybusser, delebiler).

Fælleslisten ønsker at der afsættes betydelig flere midler specielt rettet mod udvikling af landsbyerne. De nuværende rammer skal udvides, så der kan gennemføres betydelig mere slagkraftige udviklings initiativer, end de nuværende midler tillader.
Fælleslisten ønsker at de nuværende rammer øges til et samlet budget på 3-5 millioner kr. pr. år til udviklingsprojekter i landsbyerne.

Der skal være klare retningslinjer for godkendelse af projekter, så landsbyerne får størst mulig udvikling og værdi for pengene. Landbyernes befolkning får ansvaret for at finde egnede projekter. Dermed sikres det lokale initiativ, den lokale forankring og det lokale engagement. Hvis der ikke bliver fremlagt projekter nok til at budgettet bliver brugt, går de ikke – forbrugte midler tilbage til kommunen.

Mere indflydelse til landdistrikterne

Landdistrikterne i kommunen har i dag en række samarbejdsorganer, som ikke er dårlige sammenlignet med mange andre kommuner. Men landdistrikterne inddrages mest i form af høringer, altså uden direkte medindflydelse på beslutningerne. Det giver ikke de bedste betingelser for det lokale initiativ og den frivillige indsats til gavn for kommunen.
Det kan vi og det skal vi gøre bedre.
Vi mener, at landdistrikterne, (i form af Landdistriktsudvalget) fremover skal kobles til – og have en direkte adgang til – et stående udvalg, f.eks. Kulturudvalget.
Hermed sikres direkte forbindelse til det politiske system, hvilket er både nødvendigt og sikrer at landsbyer og landdistrikter behandles ligeværdigt med andre områder i kommunen.

Fælleslisten vil bevare Landdistriktsudvalget.

Til forskel fra i dag, så skal udvalget fremover selv udpege sin formand. Kravet om at formanden skal være politiker og sidde i byrådet fjernes. Landdistriksudvalget skal selv kunne vælge den bedst egnede formand. I Landdistriktsudvalget placeres 3-4 politikere fra Kulturudvalget og 5 personer valgt fra landsbylaug- og råd. De fem medlemmer fra landsbylaug- og råd sidder i 2 år ad gangen. Prioritering af udviklingsprojekter med tilhørende midler, indstilles af Landdistriktsudvalget til godkendes i Kulturudvalget.

Landsbylaug- og råd arbejder sammen i et forum, bestående af formændene for alle laug og råd. Landsbyforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med Kulturudvalget, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af landsbyerne diskuteres. Sekretariatsfunktionen i kommunen bevares, men justeres eventuelt i forhold til den nye organisation.

Del med dine venner

Nye principper for lokalplaner

Del med dine venner

Fælleslisten foreslår nye principper for godkendelse af lokalplaner og borgerinddragelse i den forbindelse.

I vores sidste indlæg skrev vi om en række aktuelle sager, hvor lokalbefolkningen protesterer imod gennemførelse af projekter og lokalplaner.

Disse sager og en lang række sager før dem, får nu Fælleslisten til at foreslå indførelse af nye principper for beslutninger om projekter og lokalplaner, hvor lokalbefolkningen påvirkes negativt af de nye initiativer.
Fælleslisten mener ikke kommunen skal gennemføre lokalplaner, som har negative konsekvenser for det omkringliggende samfund, medmindre det er afgørende for kommunens udvikling.

Inddrag borgerne og undgå klagesager.

Stat og kommuner har muligheden for at træffe beslutninger, som går imod lokalbefolkningers ønsker, i form af ekspropriationer og lokalplaner. Ideen med stat og kommuners magtbeføjelser er at kunne tage varetage samfundets interesser. De nye principper skal sikre, at anvendelsen af denne magt begrænses til de sager, der virkelig er afgørende for kommunens udvikling. De nye principper skal også sikre at lokalbefolkningen inddrages og  høres før planerne laves. Både fordi vi skal behandle folk ordentligt, men også for at undgå alle de langvarige klagesager, der som regel følger efter en beslutning, der påfører lokalbefolkningen gener eller omkostninger. Det betyder et stort spild af tid og ressourcer og ender som regel med, at alle er tabere og ingen er vindere. Det gavner i sidste ende ingen i kommunen.

Udviklingen må ikke sættes i stå.

Selvom de nye principper betyder begrænsninger for gennemførelse af lokalplaner, må udviklingen af kommunen ikke gå i stå. Derfor er det vigtigt at skelne mellem projekter der er afgørende for kommunens udvikling og de projekter der ikke er afgørende. For de afgørende projekter har kommunen de samme muligheder som hidtil. På den måde sikres kommunens fortsatte udvikling, samtidig med at borgernes tryghed sikres i størst muligt omfang.

De nye principper.

  1. Som udgangspunkt skal borgerne altid inddrages før lokalplaner udarbejdes. Det er for sent at inddrage borgerne når planerne er lavet og alting er fastlagt. Så er det besværligt at ændre i planen og borgernes gode ideer og forslag kommer heller ikke i spil.
  2. Kun hvis projektet har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, kan det accepteres at kommunen godkender projektet og planen mod lokalsamfundets ønsker.
  3. Hvis projektet ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, skal den “indtrængende part” fremover have ansvar for at inddrage lokalbefolkningen inden planerne fastlægges og i størst muligt omfang opnå accept inden lokalplanerne udarbejdes. I denne proces medvirker kommunen aktivt som mægler.
  4. Projekter uden afgørende betydning for Sønderborgs udvikling, kan vedtages når den ”indtrængende part” med kommunen som mægler har opnået accept i lokalområdet.

Hvilke projekter har afgørende betydning og hvilke ikke ?

Det er nemmest at se forskel på de to slags projekter, ved at se på nogle eksempler. Vi har en række meget kendte projekter, som efter Fælleslistens mening har afgørende betydning for kommunens udvikling. Det er projekter som Alsion, Havneprojektet, resort projektet på Nordals, motorvej, lufthavn.

Sager som efter Fælleslistens mening ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling: Boligbyggeri på Teknikum-grunden og på Bülowsvej.

Byrådet bør samarbejde om denne sag.

Når der skal tages principielle beslutninger, som vedrører et område som kommunens udvikling, er det vigtigt at beslutningerne er langtidsholdbare. Derfor bør hele byrådet samarbejde om at gennemføre de nye principper. Vi håber at et enigt byråd vil stå bag de nye principper. Det vil give tryghed til borgerne og tilfredshed med at blive hørt.

Del med dine venner

Borgerinddragelse er afgørende

Del med dine venner

Dialog og borgerinddragelse er et afgørende princip for Fælleslisten, der skal efterleves uden kompromisser i alle områder af kommunens drift. Det er en mærkesag for Fælleslisten, at borgerinddragelse og dialog bliver en selvfølge i kommunen.

Dialog og borgerinddragelse skal efter Fælleslistens mening være et grundlæggende princip for driften af kommunen, på tværs af alle områder. Fælleslisten ønsker, at kommunen skal være borgernes medspiller og ikke modspiller. Det vil vi arbejde hårdt for.

Slingrekurs.

Vi oplever at der er en slingrekurs i kommunen, når det handler om borgerinddragelse. På nogle områder går det udmærket, som for eksempel når der skal laves udviklingsplaner for byerne i kommunen, senest i Augustenborg. Men når det handler om større projekter og lokalplaner, er kommunen noget fodslæbende med borgerinddragelse. Det ser ud som om kommunen praktiserer borgerinddragelse forskelligt , hvor man forventer en positiv respons, og hvor borgerne bliver påvirket negativt af planerne.

Dårlige eksempler.

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler på det sidste, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg, ny børnehave på Vesterbakke i Broager og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi kom i den situation?

Politik for borgerinddragelse.

Byrådet vedtog faktisk en politik for borgerinddragelse i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Men efterhånden er borgerinddragelse, især i forbindelse med projekter og lokalplaner, blevet reduceret til minimumkravet i lovgivningen. Det ligger langt fra den politik, som byrådet vedtog i 2013.

Kommunens politik for borgerinddragelse skal efterleves og håndhæves kompromisløst. Det er uacceptabelt at gå på kompromis med dette princip, fordi det måske ikke er så bekvemt. Når kommunen faktisk har en politik på området, skal den efterleves konsekvent og uden slinger i valsen. Borgerinddragelse er ikke et “tag selv bord”, som man kan benytte sig af eller lade være med, som det nu bedst passer!

Respekt for borgerne.

Vi vil allesammen gerne behandles ordentligt og føle os respekteret. Vi vil gerne have en kommune i øjenhøjde. Det vil også være langt det mest effektive at inddrage borgerne tidligt i processen. Så vil man bedre kunne undgå langvarige klagesager og besvær, hvor alle er tabere og ingen vindere. I Fælleslisten tror vi på gensidig dialog som forudsætning for gode resultater. Vi vil gå foran og bruge dialogen og den gensidige respekt som de bedste værktøjer, når vi skal bygge en vinderkommune.

Som der står i politikken for borgerinddragelse: “- er det vigtigt at involvere og engagere borgere og brugere i at tænke nyt og turde løse opgaver anderledes”.

Vi tør godt og vi vil opfordre alle andre til også at turde tænke anderledes!

Se kommunens hjemmeside her: http://sonderborgkommune.dk/politik-og-indflydelse/politik-borgerinddragelse

Følg Fælleslisten:
Fælleslisten vil i den kommende tid bringe indlæg her og på Facebook, som handler om Fælleslistens mærkesager. Tilmeld dig nyheder fra Fælleslisten her på siden og følg os på Facebook, så du løbende kan følge med i aktuelle emner og debat. Del gerne vores indlæg på Facebook og her på siden via mail.
Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at borgerne på Vesterbakke skal høres

Del med dine venner

Erik Lorenzen

Erik Lorenzen, medlem af Fælleslisten og formand for Børn og Uddannelsesudvalget udtaler sig om Vesterbakkesagen i Broager:

Der har været mange forskellige udmeldinger i denne sag. Både fra forvaltningen og politisk. Hvis man fra starten havde fastholdt at der skulle laves en lokalplan, ligesom i alle andre sager hvor der opføres en daginstitution, så havde sagen haft et helt andet forløb. Så var borgerne i området blevet hørt og inddraget som ved alle andre lokalplaner.
Fælleslistens holdning er at kommunens politik for borgerinddragelse og dialog skal udøves i praksis, uden dog at alle har vetoret.
Derfor har vi før byrådsmødet meldt ud, at vi støtter forslaget fra DF om en lokalplan for byggeriet af børnehaven på Vesterbakke og dermed også borgernes mulighed for at afgive høringssvar på sædvanlig vis.
Jeg kan tælle til 15 ud af 31 byrådsmedlemmer, der sammen med Fælleslisten vil have lavet en lokalplan. Det giver ikke et flertal og dermed ville planen falde.
Derfor har vi fra Fælleslisten arbejdet på et ændringsforslag der stiller borgerne på Vesterbakke i Broager bedst muligt i den givne situation.

Ændringsforslaget

Den planlagte administrative proces fastholdes, herunder at der i forbindelse med byggeansøgningen er foretaget høring af selve byggeriet og støjskærmen ved de nærmeste naboer, genboer og bagboer. I den forbindelse er der modtaget bemærkninger og indsigelser, som skal indgå i den samlede byggesagsbehandling. Samt at der gennemføres en høring af hele Vesterbakke vedrørende de trafikale forhold. Høringen gennemføres og svarene behandles, inden byggetilladelsen udstedes.

Byrådet beslutter, at sagen behandles politisk i Teknik- og Miljøudvalget, inden der udstedes endelig byggetilladelse jf. delegationsplanen, grundet væsentlige indsigelser i forbindelse med høringer. Byrådet beslutter samtidig, at byggesagen behandles med endelig godkendelse i byrådet.

Hermed bliver borgerne i praksis hørt på samme måde som hvis der var lavet en lokalplan. Der bliver en dialog med borgerne, sådan som Fælleslisten ønsker at det sker i alle den slags sager,  siger Erik Lorenzen.

Del med dine venner