Kunstkolonien Augustenborg

Del med dine venner

Kunstkolonien – et eksempel på frivillighedens kræfter

Kunstkolonien i Augustenborg er et rigtig godt eksempel på, hvordan frivillige ildsjæle får ting til at ske og kan skabe en ny udvikling til gavn for lokalsamfundet og hele kommunen. Kunstkolonien er blevet et unikt aktiv for Sønderborg kommune og tiltrækker hvert år mange turister langvejs fra.
Det viser hvad der kan ske, når kommunen stiller de rigtige rammer til rådighed for frivillige kræfter. Det skal vi i kommunen have mod til at gøre, så skal de frivillige nok sørge for resten.

 

Del med dine venner

Enestående kunstnermiljø i Augustenborg

Del med dine venner

Af Aase Nyegaard

Fælleslisten vil sikre det enestående kunstnermiljø i Augustenborg ved at kommunen overtager Palæet hvor Augustiana har til huse. Allerede nu tiltrækker kunstnermiljøet mellem 20.000 og 40.000 gæster hvert år. Samtidig rækker kunstnermiljøet ud internationalt, senest til Mexico.

Søndag den 22. Januar var der fernisering af vandreudstillingen GRÆNZELAND og KINESISKE DAGE PÅ AUGUSTIANA i Augustenborg. 300 mennesker fra hele kommunen og syd for grænsen deltog i nogle fantastiske flotte åbninger. Der var 5 forskellige åbninger i kunstner miljøet den søndag.

Læs mere om det spændende kunstnermiljø og hvordan vi sikrer fremtiden: Læs mere

Del med dine venner

Augustenborg ønsker udvikling

Del med dine venner

Byrådet har besluttet, at der skal laves en bystrategi for ni mellemstore byer i kommunen, herunder Hertugbyen Augustenborg.

Af Aase Nyegaard, Fælleslisten

Stort engagement i Augustenborg.

Mandag den 9. januar var der inviteret til borgermøde i kultursalen. Jeg blev meget glad over at se, at ca. 300 borgere tog tiden til at deltage med stort engagement og iderigdom.
Det var tydeligt at Augustenborg ønsker vækst og udvikling. I Augustenborg har der altid været stor interesse for at tage del i byens udvikling. Vi så det allerede fra 2002 og fremefter, da byrådet i Augustenborg besluttede at lave en bevarende lokalplan for den historiske del af byen samt udvikling af havnen.
Der blev arrangeret en tur sammen med alle interesserede borgere til Middelfart, Nyborg og Fåborg, for at se og opleve dels hvordan det kan gøres og hvordan det ikke skal gøres. En utrolig interessant tur, der bevirkede at vi nedsatte 6 forskellige grupper af borgere med lyst og interesse i udvalgte temaer. Et af dem var de historiske bygninger. Den bevarende lokalplan blev derefter udformet efter denne gruppes idé.

Vi skal investere i Hertugbyens udvikling.

Og nu igen tager Augustenborgs borgere handsken op og viser vilje til at gøre en indsats for byens udvikling. Det er flot!
Nu er det så op til os i byrådet, at tage alle de frivillige og engagerede borgeres ideer alvorligt. Vi skal investere i Hertugbyens udvikling. Hvem ved om vi i sidste ende kan komme på Unescos liste over verdens naturarv!

Borgerne ønsker tilflyttere, vækst og liv i byen.

Et af de mest fremtrædende ønsker til Augustenborgs udvikling, var ønsket om flere tilflyttere, flere børnefamilier og dermed mere liv i byen. Det bliver rigtig interessant at se om dette ønske går igen i de otte andre byer. Det er der nok en stor sandsynlighed for, for hvem ønsker ikke vækst og liv i ens by? Men Sønderborgs egen befolknings prognose viser, at befolkningstallet falder støt. I 2027 vil vi være ca. 5000 færre end i dag.

Sønderborg skal investere i at vende den negative udvikling

Så borgerne i de mellemstore byer kan altså kun få opfyldt deres vigtigste ønske, hvis Sønderborg kommune får vendt den negative udvikling vi er inde i!
Derfor er det allervigtigste for os alle, at Sønderborg kommune gør en meget større indsats. Der skal investeres flere ressourcer i at skabe vækst og udvikling i kommunen. Kun derved kan borgernes vigtigste ønske blive opfyldt.

Del med dine venner