Områdebyerne med Broager by og kirke

Områdebyerne – kommunens kronjuveler

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at områdebyerne (de mindre og mellemstore byer i kommunen) skal være blomstrende samfund. De skal hver for sig fungere som udviklingscentre i deres område.

Vi har 8 områdebyer i kommunen, som alle har potentiale til at drive den lokale udvikling. Tilsammen har de stor indflydelse på hele kommunens udvikling og borgernes velstand og velfærd. Områdebyerne skal være blomstrende samfund, som er attraktive for tilflyttere og erhvervsliv. Derfor ønsker Fælleslisten at byerne får  bedre rammer for at drive den lokale udvikling.

Områdebyerne – hvem er de og hvad med de andre?

Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.

Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.

Kommunens bystrategier

I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.

Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.

Fælleslisten ønsker bedre rammer for udvikling

Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.

Fælleslistens ønsker at der etableres samarbejdsorganer for byerne, som kunne være efter følgende model:

  • Hver by skal kunne vælge et  “Bylaug”, som kommunen skal anerkende som repræsentant for byen. Det kan være en overbygning på byens foreninger, eller en selvstændig forening, som alle borgere kan være medlem af, og er stemmeberettiget til. Bylaugene samler og koordinerer borgerinitiativer til udvikling af byen, samt ansøger på byens vegne om midler til projekterne.
  • Kommunen skal etablere et “Byudvalg”, hvor alle byerne er repræsenteret. Byudvalget skal være knyttet til et af Kommunalbestyrelsens faste udvalg. Byudvalget behandler og indstiller udviklingsprojekter fra bylaugene til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Byudvalget udpeger selv  sin formand blandt medlemmerne. I Byudvalget placeres 3-4 politikere fra Kommunalbestyrelsen og 5 personer valgt fra bylaugene.
  • Hvert Bylaug får et tilskud til driften, f.eks. 5000 kr. om året, på samme måde som landsbylaugene får det.
  • Byudvalget skal have et budget til udviklingsprojekter i byerne. Det kunne til en start være på 3 – 5 mill. kr. om året.
  • Bylaugene arbejder sammen i et Byforum, bestående af formændene for alle bylaug. Byforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af byerne diskuteres og koordineres.
  • Kommunen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed for Bylaug, Byudvalg og Byforum.

Kommunens vigtigste opgave

Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by –  og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.

Vigtigt at bevare de grundlæggende faciliteter

For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.

Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.

 

Del med dine venner
Posted in Erhvervsudvikling, Kommuneudvikling, Kultur og fritid, Mærkesager, Teknik og Miljø and tagged , , , .