Jens Liebe-Lindgreen

Jens Liebe-Lindgreen, kandidat for Fælleslisten

Jens Liebe-Lindgreen

Tlf: 22 62 86 86

Mailadresse: jens@listel.dk

Kort om mig selv:

  • Jeg er 51 år, gift med Bente, der er privat dagplejer og vi bor i Tandselle på Sydals. Jeg har en Søn, Rasmus på 22, der bor i Tønder og en ”bonus” datter, Annette på 38 der bor i Jyderup på Sjælland.
  • Jeg er udlært Elektriker i hos Ludvigsen & Hermansen i Sønderborg og tog efterfølgende en uddannelse som Stærkstrømstekniker på Håndværkerskolen i Sønderborg.
  • Jeg har de seneste 25 år beskæftiget mig med Industri Automation og er i dag ansat i et større El- og Automations firma i Esbjerg, med primær arbejdsplads på min privatadresse.
  • Bente og jeg har desuden engageret os i forhold til børn der har det svært, blandt andet som aflastningsfamilie for børn med ADHD og OCD.
Tidligere tillidsposter:
  • Formand for bestyrelsen i Engelhøjsgades Børnehave bestyrelse.
  • Medlem af ”Friskolens Venner” bestyrelse. (Tandslet Friskole).

Mine ambitioner

  • Optimale forhold for kommunens indbyggere hvad angår børnepasning, arbejdsliv og alderdom. At bo i Sønderborg kommune, skal være ensbetydende med tryghed og trivsel og at du kan leve et helt liv i vores kommune og vide, at du som borger er i centrum.
  • Udvikling af forholdene for børn der har udfordringer i hverdagen.
  • Als skal stå stærkere i områderne der ligger udenfor Sønderborgs centrum. Det vil, blandt andet, sige optimale forhold for virksomhederne i lokalområderne.
  • Fokus på turisme i alle vores attraktive lokalområder.
  • Bedre service for kommunens indbyggere vedrørende den daglige kontakt til kommunen.
  • Optimering af kommunens infrastruktur.
  • Lytte og forstå indbyggernes meninger, og kæmpe for at føre dem ”ud i livet”..