Enestående kunstnermiljø i Augustenborg

Del med dine venner

Af Aase Nyegaard

Fælleslisten vil sikre det enestående kunstnermiljø i Augustenborg ved at kommunen overtager Palæet hvor Augustiana har til huse. Allerede nu tiltrækker kunstnermiljøet mellem 20.000 og 40.000 gæster hvert år. Samtidig rækker kunstnermiljøet ud internationalt, senest til Mexico.

Søndag den 22. Januar var der fernisering af vandreudstillingen GRÆNZELAND og KINESISKE DAGE PÅ AUGUSTIANA i Augustenborg. 300 mennesker fra hele kommunen og syd for grænsen deltog i nogle fantastiske flotte åbninger. Der var 5 forskellige åbninger i kunstner miljøet den søndag.

Læs mere om det spændende kunstnermiljø og hvordan vi sikrer fremtiden: 

Med alle de aktiviteter, der finder sted i KunstPunkt, KunstVærket og Augustiana er Augustenborg blevet til kunstnerkolonien i Sønderborg Kommune. Alt er båret af mange frivillige kræfter.
Augustiana, Kunstnersammenslutningen KunstPunkt med 200 kunstnere og KunstVærket med 52 kunstværksteder. Disse tre huse trækker imellem 20.000 og 40.000 endagsgæster til Augustenborg hvert år.

Augustiana

Augustiana er hele regionens nye kunstcenter og skulpturpark. Augustiana ligger i Palæet ved Augustenborg Slot og er udstillingssted for nutidig billedkunst og skulpturer. Her finder skandinaviske og internationale udstillinger med kendte kunstnere sted. Samtidig er der et stort internationalt netværk og et godt samarbejde med blandt andet NordArt i Büdelsdorf.

KunstPunkt

KunstPunkts medlemsskare på over 200 kunstnere kommer fra hele regionen. Det er kunstnernes eget udstillingshus. Der er stort set udstillinger hver dag hele året. KunstPunkt afholder en åben censureret udstilling hvert år med kunstnere fra hele Danmark og syd fra grænsen. Da jeg åbnede den censurerede udstilling i 2016, sagde den ene af dommerne: De kunstnere der er optaget her, ligger på et meget højt niveau.

KunstVærket

KunstVærket med sine værksteder er et specielt miljø i kraft af, at det er et skabende miljø. Her udvikler kunsten sig. Det er ikke kun de kunstnere, der er i huset, men det er også samlingsstedet for mange ude fra, kommende kunstnere, der grupperer sig og løser temaer og udstillinger sammen over hele landet og i udlandet. Af grupper kan nævnes The Nordic, der netop lige er kommet hjem Mexico City, hvor de har udstillet i den samlede mexicanske presses palæ under stor media bevågenhed samt gruppen AZUR, der gør sig bemærket og bliver brugt i mange offentlige sammenhænge. For ikke at glemme KunstVærkets overtagelse af afdøde Eiler Madsens bronzestøberi, hvor KunstVærket tilbyder Sønderborg Kommune at rykke ind i “Kartoffelhuset” ved Augustiana med bronze støberi og keramiske værksteder.

Politisk lederskab skal sikre kunstnermiljøet

Alt dette betyder, at vi politikere i Sønderborg Byråd skal få taget beslutningen om køb af Palæet med Augustiana samt udvise det lederskab, der skal til for at skabe ro om de fantastiske udviklende miljøer og alle frivillige ildsjæle og sikre, at vi også i fremtiden kan være stolte af at bo i Augustenborg og Sønderborg Kommune. Det vil FÆLLESLISTEN arbejde for.

Del med dine venner
Udgivet i Byrådet, Fælleslisten, Kultur og fritid og tagget , , , .