Medlemsmøde i Fælleslisten

Del med dine venner

Kære medlemmer i Fælleslisten,

Som tidligere varslet, så inviterer bestyrelsen til medlemsmøde med gratis fællesspisning:

Torsdag den 29. november kl. 18, på Lysabild skole.

Tilmelding pr. mail til: aksel.jepsen@jeny.dk senest søndag den 25. november.

Husk at tilmelde. Af hensyn til maden er vi nødt til at have jeres tilmelding i god tid!

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til det sidste medlemsmøde i år. Vi ser frem til en rigtig god aften, hvor vi både kan hygge os med fællesspisning og bagefter have et godt medlemsmøde. Vi vil gøre status for dette år og kaste et blik på, hvad der skal ske i 2019.

Menuen til fællesspisning:

  • Lækker pastafad i ovn med skinkestykker og grøntsager
  • Dertil serveres flutes og spidskålsalat

Efter fællesspisningen afholder vi medlemsmødet, hvor vi har sammensat følgende dagsorden:

  • Status på arbejdet i byrådet. Aase Nyegaard vil fortælle om det første års byrådsarbejde, hvordan er det gået og hvad har Fælleslisten opnået.
  • Budget 2019. Aase fortæller hvordan det er gået med de første budget forhandlinger i det nye byråd og hvor Fælleslisten har sat aftryk på budgettet.
  • Status på bestyrelsens strategiarbejde. Bjarke Valeur Rasmussen vil fortælle om det strategiarbejde der er pågået igennem året, og hvad vi er kommet frem til.
  • Til sidst runder vi af med at kaste et blik ind i 2019. Hvad er det især Fælleslisten skal have fokus på i det næste år?

Under alle punkter er der plads til spørgsmål, kommentarer og ikke mindst forslag til hvad Fælleslisten skal fokusere på næste år.

Og så slutter vi mødet af med at ønske hinanden en rigtig god jul!

Husk nu tilmelding!

Vel mødt og venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Aksel Jepsen

Del med dine venner