Sønderborg centrum set fra luften

Visionen for Sønderborg

Del med dine venner

Fælleslistens vision for Sønderborg er, at den i 2030 fortsat skal være den førende handelsby i Sønderjylland. Det til trods for at kommunens indbyggertal falder og internet handlen tager omsætning fra de fysiske butikker. For at imødegå truslerne er det nødvendigt, at der i de kommende år tages en række nye og dristige initiativer, som skal styrke Sønderborgs position som handelsby.

I de kommende 10-15 år vil der ske store ændringer i handelslivet. I Sydjylland vil der ske en koncentration, så færre byer vil kunne kaldes handelsbyer. Befolknings prognoserne siger faldende indbyggertal over det meste af Sydjylland og internethandel vil overtage mere og mere af handlen. Fælleslisten mener  vi aktivt skal beslutte at Sønderborg skal være een af de få handelsbyer der overlever de store kommende forandringer.
Fælleslisten er klar til at tage de nødvendige beslutninger, for at visionen kan lade sig gøre.

Handelstrekanten Borgen – Rønhaveplads – Rådhustorvet

Handlen i Sønderborgs centrum er i store træk koncentreret indenfor  trekanten mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Det er først og fremmest det område der skal styrkes i de kommende år. Efter at Borgen er etableret, er balancen i området tippet, så en stor del af aktiviteten nu er rykket tættere på Borgen. Det er helt afgørende at vi får genoprettet balancen i området, så også gågaden op mod Rønhaveplads får nyt liv. Når det nye hotel på havnen står klar sidst i 2018, vil gågaden blive den naturlig vej ind i Sønderborgs handelscentrum. Så er der en ny chance for at få mere aktivitet i gågaden, som vi skal sørge for at udnytte.

Første prioritet – Gågaden i Sønderborg

Efter Borgen er kommet, er mange butikker på gågaden flyttet nærmere Borgen. Det betyder at der er en en del butikker der står tomme og det er svært at få ny aktivitet i dem. Det problem er det vigtigste at få gjort noget ved. De ting der nævnes herunder, burde kunne gennemføres indenfor godt et års tid.

  • Gågaden skal hurtigst muligt fornyes med den nye belægning, som i den øverste del af Perlegade. Renovering af belægningen er planlagt og går i gang i efteråret 2017.
  • Gågaden bør omfattes af et samlet info system. Borgen har et udmærket infosystem, som gør det nemt at finde de butikker man er interesseret i. Det burde udvides til at omfatte hele området mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Derved ville hele området fremstå som et samlet, attraktivt handelsområde. Det vil tilmed være nemt at finde rundt i for turister.
  • Uden parkering – ingen kunder. Der skal være flere parkeringspladser i området ved hjørnet af Helgolandsgade og Løkken. Parkeringsarealet på Rønhaveplads skal udvides med børnevenlige aktiviteter, så indkøbsområdet bliver attraktivt for forældre med børn.
  • Der skal være mulighed for at der kan laves flere små cafeer og salat/juice barer, som er med til at skabe en hyggelig atmosfære i området.
  • Der skal satses mere på små specialforretninger og boder. Nogle af de store butikker der står tomme, kunne indrettes til at indeholde flere små specialforretninger og pop-up boder, som en slags mini butikscentre. Det kunne være med til at tiltrække nye forretninger i kraft af lave etableringsomkostninger.

Forældede lokalplaner

De er vigtigt at få skabt liv i de tomme lokaler. Det er vigtigere end at de bliver til butikker igen. Hvis det ikke er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange nye butikker til at fylde lokalerne ud, så må kommunen være mere fleksibel og tillade dispensationer fra gældende lokalplaner. Der skal være mulighed for at etablere liberalt erhverv i stueetagen og samtidig børe der være mulighed for at etablere boliger på første sal.

I det hele taget er der behov for at modernisere forældede lokalplaner og tilpasse dem til virkeligheden, som den er nu og ikke mindst som den bliver i de kommende år. Det gælder i Sønderborgs centrum, hvor det skal tillades at butikker kan bruges til andet formål. Men det gælder også andre steder i Sønderborg, hvor tiden er løbet fra lokalplanen. Det kan være industriområder, som næsten ikke har industri mere, men hvor lokalplanen dikterer at der skal være industri. Der skal lokalplanerne ændres, så de ikke står i vejen for udvikling, men er med til at skabe udvikling.

Ideer til udvikling på lidt længere sigt

Men det er ikke gjort med de ting der er nævnt ovenfor. Det er nødvendigt at sætte gang i større og mere langsigtede aktiviteter, så Sønderborg ikke bare kan bevare sin position som handelsby, men kan forstærke den. Kommunen, handlen og beboerne i området bør i samarbejde udvikle de mere langsigtede udviklingsplaner. Her er nogle ideer som man kan starte med at undersøge:

  • Overdækning af den øverste del af gågaden. En overdækning af en butiksgade skaber en helt speciel stemning hele året rundt. Der bliver bedre mulighed for cafeliv og udendørs udstilling. Det giver indtryk af et indkøbscenter og ville danne en god modvægt til Borgen, så området kommer i bedre balance igen.
  • Nye innovative butiks koncepter med kombination af fysiske butikker og net butikker. Nethandlen ses af mange som en trussel mod de traditionelle butikker. Men måske kunne det også være en mulighed? Ihvertfald bliver de fysiske butikker nødt til at leve med nethandlen – den forsvinder ikke igen. Der er behov for innovation og kreativitet – igen et område hvor kommune og handlen burde samarbejde. Måske kunne specialbutikker kombinere den fysiske butik og nethandel. På den måde ville de få større rækkevidde og et bedre forretningsgrundlag. Kommunen/Vækstrådet kunne understøtte konceptet ved at gå foran og udvikle en fælles nethandelsportal. Den ville give de små specialforretninger adgang til nethandel uden at de selv skulle udvikle en netbutik. Hvis Sønderborg tilbyder den slags fordele til specialforretninger der vil etablere sig i byen, vil det sikkert tiltrække nye forretninger. Forretninger som ellers ikke ville komme til Sønderborg.

Fælleslisten vil støtte udvikling af handlen i Sønderborg. Og især gerne støtte at kommune, Vækstråd og handlen går sammen om at udvikle nye konkurrencedygtige  løsninger. Løsninger som skal være med til at sætte Sønderborg på landkortet.

Del med dine venner
Det gamle rådhus i Gråsten

Modernisering af lokalplaner

Del med dine venner
Tomme butikker i Gråsten

Gråsten, tomme butikker

Områdebyerne gennemgår store ændringer, især de store som Gråsten og Nordborg. For at byerne kan følge med udviklingen og ikke blive hægtet af, er det vigtigt at de får bedre vilkår for at tilpasse sig.

Fælleslisten ønsker, at kommunen skal gøre en større indsats for at modernisere forældede lokalplaner i områdebyerne. Forældede lokalplaner må ikke være en stopklods for, at byerne kan tilpasse sig og dermed følge med udviklingen. Der skal være en større imødekommenhed overfor dem, der tager initiativ til at få skabt liv i de døde områder. De skal ikke mødes af et stort og besværligt bureaukrati, som kan tage lysten fra de fleste.

Tomme butikker

Siden kommunesammenlægningen er der sket store forandringer i områdebyerne. Det er mest synligt i de større, som Gråsten og Nordborg. De havde tidligere et godt butiksmiljø i kraft af deres størrelse som centre i hver deres område. I de sidste 5-10 år er der forsvundet mange butikker. Der er mindre aktivitet i byerne, fordi de ikke mere er centrum i en kommune, og der er færre indbyggere. En væsentlig del af handlen er flyttet til Sønderborg, hvor der er satset meget på at udvikle detailhandlen. Samtidig er netbutikkerne begyndt at gøre indhug på de fysiske butikkers omsætning. Det har alt sammen ført til, at en del butikker nu står tomme. En del af dem har været tomme i længere tid og der er ikke meget  udsigt til, at der kommer nye butikker til. For afviklingen af butikslivet i områdebyerne er ikke stoppet, det er en udviklingstendens der fortsætter.

Omdannelse af tomme butikker til liberalt erhverv og boliger

Men der er heldigvis stadig efterspørgsel efter de tomme butikker – bare ikke til butikker. Der er en del, som kan se muligheder i de tommer butikker og som gerne vil bruge dem til liberalt erhverv eller boliger. Men her det så, at lokalplanerne kommer ind som stopklods. I de gamle butiksområder er der typisk lokalplaner, der kun tillader detailhandel. Og det har stoppet mange, der gerne ville bruge de butikker der er tilovers til et andet formål.

Kommunen skal være fleksibel og hurtig

De tomme butikker skaber en trist stemning i en by og det kan skræmme andre væk. For en by er det vigtigt hurtigst muligt at komme af med det brune papir i vinduerne. Her har kommunen et stort ansvar for at hjælp med. I de områder, hvor det er meget lidt sandsynligt, at der kommer nye butikker til, skal kommunen være fleksibel og tillade, at de tomme butikker kan bruges til andre formål. Det er især liberale erhverv og boliger der er interesse for. Kommunen kunne fastholde lokalplanerne til butiksdrift i centrum, men i sidegaderne tillade liberale erhverv og boliger længst væk fra centrum. Derfor skal lokalplanerne moderniseres i de områder, hvor der ikke mere er efterspørgsel efter butiksarealer.

I Gråsten er der i øjeblikket tre tomme butikker i samme sidegade til hovedgaden. Hovedgaden er fyldt op, men behovet er ikke stort nok til at fastholde butikker i sidegaderne. Her er der behov for at være hurtig med dispensationer, når der kommer forespørgsler om at bruge bygningerne til andet formål. Da det tager lang tid at ændre en lokalplan, skal kommune være fleksibel og være villig til at dispensere indtil lokalplanen er blevet ændret.

Del med dine venner
Områdebyerne med Broager by og kirke

Områdebyerne – kommunens kronjuveler

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at områdebyerne (de mindre og mellemstore byer i kommunen) skal være blomstrende samfund. De skal hver for sig fungere som udviklingscentre i deres område.

Vi har 8 områdebyer i kommunen, som alle har potentiale til at drive den lokale udvikling. Tilsammen har de stor indflydelse på hele kommunens udvikling og borgernes velstand og velfærd. Områdebyerne skal være blomstrende samfund, som er attraktive for tilflyttere og erhvervsliv. Derfor ønsker Fælleslisten at byerne får  bedre rammer for at drive den lokale udvikling.

Områdebyerne – hvem er de og hvad med de andre?

Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.

Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.

Kommunens bystrategier

I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.

Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.

Fælleslisten ønsker bedre rammer for udvikling

Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.

Fælleslistens ønsker at der etableres samarbejdsorganer for byerne, som kunne være efter følgende model:

  • Hver by skal kunne vælge et  “Bylaug”, som kommunen skal anerkende som repræsentant for byen. Det kan være en overbygning på byens foreninger, eller en selvstændig forening, som alle borgere kan være medlem af, og er stemmeberettiget til. Bylaugene samler og koordinerer borgerinitiativer til udvikling af byen, samt ansøger på byens vegne om midler til projekterne.
  • Kommunen skal etablere et “Byudvalg”, hvor alle byerne er repræsenteret. Byudvalget skal være knyttet til et af Kommunalbestyrelsens faste udvalg. Byudvalget behandler og indstiller udviklingsprojekter fra bylaugene til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Byudvalget udpeger selv  sin formand blandt medlemmerne. I Byudvalget placeres 3-4 politikere fra Kommunalbestyrelsen og 5 personer valgt fra bylaugene.
  • Hvert Bylaug får et tilskud til driften, f.eks. 5000 kr. om året, på samme måde som landsbylaugene får det.
  • Byudvalget skal have et budget til udviklingsprojekter i byerne. Det kunne til en start være på 3 – 5 mill. kr. om året.
  • Bylaugene arbejder sammen i et Byforum, bestående af formændene for alle bylaug. Byforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af byerne diskuteres og koordineres.
  • Kommunen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed for Bylaug, Byudvalg og Byforum.

Kommunens vigtigste opgave

Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by –  og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.

Vigtigt at bevare de grundlæggende faciliteter

For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.

Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.

 

Del med dine venner
grønne områder i landsbyer

Bedre vilkår for landsbyer

Del med dine venner

Erik Lorenzen

Serviceniveauet i landsbyerne skal være i orden og lige så godt som i resten af kommunen. I vores sidste indlæg skrev vi om  udvikling i landdistrikter og landsbyer. Men for at udvikling nytter noget og får folk til at blive i landsbyen, skal serviceniveauet også være i orden.

Jyske Vestkysten skrev den 7. juni, at landsbyerne i Sønderjylland affolkes, også i Sønderborg kommune. Årsagen er især, at der mangler arbejdspladser indenfor en rimelig afstand. Men artiklen nævner også, at landsbyens udseende og vedligeholdelses standard, et godt foreningsliv, god infrastruktur, ikke alt for langt til skole, daginstitution og indkøbs muligheder, betyder meget for folks lyst til at bo der. Med andre ord, kommunens serviceniveau skal også være i orden ude i landsbyerne. De basale ting, der er vigtige for en almindelig familie, skal være i orden. Ellers gør vi det meget svært for folk at vælge landsbyen.

Nogle af de nævnte områder er vanskelige at gøre noget ved på kort sigt. Men der er tre områder, som kommunen næsten her og nu kan gøre noget ved og som gør en stor forskel for landsbyerne. Og det er områder, der samtidig giver landsbyens ildsjæle bedre vilkår for at få succes med deres indsats, nemlig udvikling af landsbyen.

Landsbyens udseende og vedligeholdelses standard

Det er et område der har direkte indflydelse på lysten til at bo i landsbyen, men som også kan påvirke ejendomspriserne. Ud over at få fjernet faldefærdige bygninger, er det afgørende at opretholde en rimelig vedligeholdelses standard. Men der er en række områder, hvor serviceniveauet har været faldende i en årrække. Det skal genoprettes, så vi kommer tilbage til et acceptabelt og tilfredsstillende niveau.

  • Klipning og vedligeholdelse af hegn, grøftekanter og grønne områder. Niveauet er vel halveret i forhold til tidligere. Billedet ovenfor viser et aktuelt billede af situationen i dag et sted i kommunen! Det er noget af det der allermest signalerer “udkant” og skaber en trist stemning.
  • Nedprioritering af vintervedligeholdelsen. Det er vigtigt at folk kan komme på arbejde og børnene i skole – også i landsbyen.
  • Asfalt på vejene. Dårligt vedligeholdte veje gør transporten besværlig – og signalerer igen “udkant”.
  • Færdiggørelse efter kloakering/separering – afstribninger mangler ofte. Skaber et rodet indtryk og giver daglige besværligheder for indbyggerne.
  • Besværligheder i forhold til skiltning. Når en landsby har noget interessant og gerne vil vise vej til det, skal det være muligt at få opsat skilte – ligesom i de større byer.
  • Lang og besværlig vej til den offentlige forvaltning – ingen eller dårlig kommunikation. Når landsbyboerne selv prøver at få noget gjort ved problemerne, oplever de ofte at det er  svært at få tilbagemeldinger om tidsplan for igangsætning og ikke mindst færdiggørelse af tiltag.

Erhvervsudvikling

Det skal være lettere at etablere virksomhed i landdistrikter og landsbyer. Der er først og fremmest behov for en mere fleksibel tolkning af love og regler, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser. Hvis kommunen beslutter sig for en mere smidig praksis på dette område, kan det få effekt med meget kort varsel og begynde at virke til gavn for landsbyer og landdistrikter.

Borgerservice

Da de gamle kommuner blev samlet i storkommunen, blev også borgerservice centraliseret. Ikke med det samme, men over nogle år skete der en gradvis centralisering. Samtidig blev det muligt at ordne mange ting over internettet. Men vi har stadig mange medborgere, som ikke er fortrolige med internettet. Der er stadig en række ting, der kræver fysisk fremmøde. Hvorfor ikke lade borgerservice kommet til borgerne i stedet for omvendt? I dag kræver borgerservice ikke meget andet end en transportabel computer, så kan opgaverne løses hvor som helst.

Fælleslisten foreslår at indføre en mobil borgerservice efter samme model som biblioteks busserne. Den mobile borgerservice kan dække landdistrikterne med en enkelt medarbejder, der på faste datoer besøger de enkelte landsbyer. Meromkostningen er begrænset og serviceniveauet vil blive langt højere end ved en centraliseret borgerservice.

 

Del med dine venner

Nye principper for lokalplaner

Del med dine venner

Fælleslisten foreslår nye principper for godkendelse af lokalplaner og borgerinddragelse i den forbindelse.

I vores sidste indlæg skrev vi om en række aktuelle sager, hvor lokalbefolkningen protesterer imod gennemførelse af projekter og lokalplaner.

Disse sager og en lang række sager før dem, får nu Fælleslisten til at foreslå indførelse af nye principper for beslutninger om projekter og lokalplaner, hvor lokalbefolkningen påvirkes negativt af de nye initiativer.
Fælleslisten mener ikke kommunen skal gennemføre lokalplaner, som har negative konsekvenser for det omkringliggende samfund, medmindre det er afgørende for kommunens udvikling.

Inddrag borgerne og undgå klagesager.

Stat og kommuner har muligheden for at træffe beslutninger, som går imod lokalbefolkningers ønsker, i form af ekspropriationer og lokalplaner. Ideen med stat og kommuners magtbeføjelser er at kunne tage varetage samfundets interesser. De nye principper skal sikre, at anvendelsen af denne magt begrænses til de sager, der virkelig er afgørende for kommunens udvikling. De nye principper skal også sikre at lokalbefolkningen inddrages og  høres før planerne laves. Både fordi vi skal behandle folk ordentligt, men også for at undgå alle de langvarige klagesager, der som regel følger efter en beslutning, der påfører lokalbefolkningen gener eller omkostninger. Det betyder et stort spild af tid og ressourcer og ender som regel med, at alle er tabere og ingen er vindere. Det gavner i sidste ende ingen i kommunen.

Udviklingen må ikke sættes i stå.

Selvom de nye principper betyder begrænsninger for gennemførelse af lokalplaner, må udviklingen af kommunen ikke gå i stå. Derfor er det vigtigt at skelne mellem projekter der er afgørende for kommunens udvikling og de projekter der ikke er afgørende. For de afgørende projekter har kommunen de samme muligheder som hidtil. På den måde sikres kommunens fortsatte udvikling, samtidig med at borgernes tryghed sikres i størst muligt omfang.

De nye principper.

  1. Som udgangspunkt skal borgerne altid inddrages før lokalplaner udarbejdes. Det er for sent at inddrage borgerne når planerne er lavet og alting er fastlagt. Så er det besværligt at ændre i planen og borgernes gode ideer og forslag kommer heller ikke i spil.
  2. Kun hvis projektet har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, kan det accepteres at kommunen godkender projektet og planen mod lokalsamfundets ønsker.
  3. Hvis projektet ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, skal den “indtrængende part” fremover have ansvar for at inddrage lokalbefolkningen inden planerne fastlægges og i størst muligt omfang opnå accept inden lokalplanerne udarbejdes. I denne proces medvirker kommunen aktivt som mægler.
  4. Projekter uden afgørende betydning for Sønderborgs udvikling, kan vedtages når den ”indtrængende part” med kommunen som mægler har opnået accept i lokalområdet.

Hvilke projekter har afgørende betydning og hvilke ikke ?

Det er nemmest at se forskel på de to slags projekter, ved at se på nogle eksempler. Vi har en række meget kendte projekter, som efter Fælleslistens mening har afgørende betydning for kommunens udvikling. Det er projekter som Alsion, Havneprojektet, resort projektet på Nordals, motorvej, lufthavn.

Sager som efter Fælleslistens mening ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling: Boligbyggeri på Teknikum-grunden og på Bülowsvej.

Byrådet bør samarbejde om denne sag.

Når der skal tages principielle beslutninger, som vedrører et område som kommunens udvikling, er det vigtigt at beslutningerne er langtidsholdbare. Derfor bør hele byrådet samarbejde om at gennemføre de nye principper. Vi håber at et enigt byråd vil stå bag de nye principper. Det vil give tryghed til borgerne og tilfredshed med at blive hørt.

Del med dine venner

Borgerinddragelse er afgørende

Del med dine venner

Dialog og borgerinddragelse er et afgørende princip for Fælleslisten, der skal efterleves uden kompromisser i alle områder af kommunens drift. Det er en mærkesag for Fælleslisten, at borgerinddragelse og dialog bliver en selvfølge i kommunen.

Dialog og borgerinddragelse skal efter Fælleslistens mening være et grundlæggende princip for driften af kommunen, på tværs af alle områder. Fælleslisten ønsker, at kommunen skal være borgernes medspiller og ikke modspiller. Det vil vi arbejde hårdt for.

Slingrekurs.

Vi oplever at der er en slingrekurs i kommunen, når det handler om borgerinddragelse. På nogle områder går det udmærket, som for eksempel når der skal laves udviklingsplaner for byerne i kommunen, senest i Augustenborg. Men når det handler om større projekter og lokalplaner, er kommunen noget fodslæbende med borgerinddragelse. Det ser ud som om kommunen praktiserer borgerinddragelse forskelligt , hvor man forventer en positiv respons, og hvor borgerne bliver påvirket negativt af planerne.

Dårlige eksempler.

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler på det sidste, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg, ny børnehave på Vesterbakke i Broager og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi kom i den situation?

Politik for borgerinddragelse.

Byrådet vedtog faktisk en politik for borgerinddragelse i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Men efterhånden er borgerinddragelse, især i forbindelse med projekter og lokalplaner, blevet reduceret til minimumkravet i lovgivningen. Det ligger langt fra den politik, som byrådet vedtog i 2013.

Kommunens politik for borgerinddragelse skal efterleves og håndhæves kompromisløst. Det er uacceptabelt at gå på kompromis med dette princip, fordi det måske ikke er så bekvemt. Når kommunen faktisk har en politik på området, skal den efterleves konsekvent og uden slinger i valsen. Borgerinddragelse er ikke et “tag selv bord”, som man kan benytte sig af eller lade være med, som det nu bedst passer!

Respekt for borgerne.

Vi vil allesammen gerne behandles ordentligt og føle os respekteret. Vi vil gerne have en kommune i øjenhøjde. Det vil også være langt det mest effektive at inddrage borgerne tidligt i processen. Så vil man bedre kunne undgå langvarige klagesager og besvær, hvor alle er tabere og ingen vindere. I Fælleslisten tror vi på gensidig dialog som forudsætning for gode resultater. Vi vil gå foran og bruge dialogen og den gensidige respekt som de bedste værktøjer, når vi skal bygge en vinderkommune.

Som der står i politikken for borgerinddragelse: “- er det vigtigt at involvere og engagere borgere og brugere i at tænke nyt og turde løse opgaver anderledes”.

Vi tør godt og vi vil opfordre alle andre til også at turde tænke anderledes!

Se kommunens hjemmeside her: http://sonderborgkommune.dk/politik-og-indflydelse/politik-borgerinddragelse

Følg Fælleslisten:
Fælleslisten vil i den kommende tid bringe indlæg her og på Facebook, som handler om Fælleslistens mærkesager. Tilmeld dig nyheder fra Fælleslisten her på siden og følg os på Facebook, så du løbende kan følge med i aktuelle emner og debat. Del gerne vores indlæg på Facebook og her på siden via mail.
Del med dine venner

Fælleslisten vil hjælpe landmænd

Del med dine venner

 

På byrådsmødet onsdag den 1. februar var kommunens planer for vandindvinding til beslutning. Det handler især om at landmændene ikke må bruge sprøjtemidler i de områder hvor vandet kommer fra. Det er jo klart at vandet skal beskyttes, men det kan have store konsekvenser for  de landmænd, der tilfældigvis har marker der hvor vandet kommer fra.

Hvad skal man så gøre? Trække på skuldrene og sige at det er ærgerligt for dem? Det mener Erik Lorenzen og Fælleslisten ikke vi kan være bekendt. Her er Erik Lorenzens indlæg og ændringsforslag fra byrådsmødet.

 

Erik Lorenzens indlæg:

“Ingen tvivl om at vi skal sikre rent drikkevand til kommende generationer. Vi er heller ikke i tvivl om at dette skal gøres ved hjælp af indsatsplaner på boringsnære og indvindings-oplande til vandværkernes boringer.

Til gengæld er den konstruktion vi har fået sammensat, hvor det er Naturstyrelsen der har kortlagt områderne hvor grundvandet findes, Natur og miljø forvaltningen der udarbejder forslag til indsatsområder, som dem vi så skal tage stilling til i byrådet i dag og det overlades til vandværkerne at indgå frivillige aftaler med landmændene om pesticidfri dyrkning og erstatning for det udbyttetab der helt naturligt vil være. Dette er en meget vanskelig opgave for vandværkerne idet der I enkelte tilfælde er så store arealer af ejendommene i spil, at disse får svært ved at fortsætte eller kunne afhændes til fortsat landbrugsdrift.

I 2011 vedtog vi lignende indsatsplaner for vandværkerne ved Miangdam og det er endnu ikke lykkedes vandværkerne at nå til enighed med de berørte landmænd i det område.

Vi vil gerne pålægge byrådet til at gå aktivt ind i løsningen med at realisere både tidligere og kommende indsatsplaner. Dette kan ske ved at være primus motor i forhold til en jordfordeling således de berørte landmænd ikke straffes fordi de tilfældigvis ligger lige der, hvor vandværkerne henter deres rene vand til kommunens borgere. Byrådet har Jordkøbsnævnet og vandværkerne har Vandrådet. Disse to instanser kan i fællesskab og i samarbejde med de berørte landmænd sikre det rene vand i fremtiden”.

 

Efter byrådets behandling, blev Fælleslistens ændringsforslag vedtaget med følgende ordlyd:

“Økonomiudvalgets indstilling godkendes og Sønderborg Kommune pålægges at gå aktivt ind i løsningen med at realisere både tidligere og kommende indsatsplaner. Dette kan ske ved at byrådet er primus motor i forhold til en jordfordeling, der dels sikrer det rene vand i fremtiden og dels tilgodeser de berørte landmænd på en hensigtsmæssig måde.
Sønderborg Kommunes Jordkøbsnævn og vandværkernes Vandråd kan i fællesskab og i samarbejde med de berørte landmænd arbejde med realisering af indsatsplanen”

Dette forslag blev godkendt af alle partier på nær Venstre.

Del med dine venner