Økonomi under kontrol

Stærk og bæredygtig økonomi

Del med dine venner

Sønderborg kommune har brug for at have en stærk og bæredygtig økonomi. Vi er i kommunen udfordret af vores beliggenhed i udkanten af landet. Det betyder at vi hele tiden skal arbejde hårdt for at sikre velstand og velfærd. Derfor er vi i Sønderborg kommune nødt til at investere mere i udvikling, end de fleste andre kommuner har behov for. Det er afgørende for Fælleslisten, at vi investerer tilstrækkeligt i fremtiden. Men det skal ske uden at gå på kompromis med velfærden og livskvaliteten i kommunen.

Fælleslisten sikrer en effektiv og ansvarlig forvaltning af borgernes penge.

De store udfordringer vi har, samt ønsket om at sikre velfærden, stiller store krav til økonomien. Fælleslisten vil altid arbejde for at sikre en effektiv og ansvarlig forvaltning af borgernes penge. Dermed rækker pengene længst muligt og bruges bedst muligt. I øjeblikket har kommunen en god økonomi. Men det er ikke en selvfølge. Kommunens økonomi har tidligere været i krise, men dengang var Fælleslisten drivkraften for at få rettet op på den igen. Siden har økonomien været god. Men erfaringen viser, at en god økonomi meget let bliver til en sovepude. Fælleslisten vil stå vagt om at sikre, at kommunens økonomi er stærk og bæredygtig. Fælleslisten vil sikre at vi ikke sætter de gode resultater over styr, men også i fremtiden har styr på økonomien.

Sønderborgs store udfordring: Fraflytning

Kommunens seneste befolkningsprognose forudsiger , at vi indtil 2030 vil miste omkring 1850 indbyggere. Selvom der har været en lille stigning i indbyggertallet i 2016, så er det hovedsagelig befolkningsgruppen over 60 år der er blevet større. Sidste års befolkningsprognose forudsagde et fald på godt 5000 indbyggere. Den store forskel viser, at usikkerheden er stor og fraflytningen kan sagtens blive større end det der nu forudsiges. Samtidig viser prognoserne, at der bliver langt flere ældre og færre yngre indbyggere. Altså flere der skal hjælpes og færre til at tjene pengene.

Sønderborgs store problem: Mindre indtægter

Med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger vi har nu, vil kommunen i 2030 have omkring 300 millioner kroner mindre i beskatningsgrundlag – hvert år! Med sidste års prognose på 5000 færre indbyggere, ville beskatningsgrundlaget være faldet med godt 800 millioner kroner! Uanset hvilket tal der er det rigtige, kan enhver kan sige sig selv, at det vil få store negative konsekvenser for velfærd og investeringer i kommunen.

Den udvikling skal vi have stoppet. Derfor skal vi have en stærk og bæredygtig økonomi!

 

Stærk økonomi giver rum til udvikling

Når man som kommune har en stærk økonomi, har man handlefrihed. Det betyder, at kommunen kan investere i aktiviteter, der skal gøre kommunen mere attraktiv for virksomheder og borgere. For at vi kan få vendt den negative udvikling er det nødvendigt med et højt ambitionsniveau for investeringer i udvikling. Det er også vigtigt at kunne investere med lang tidshorisont, for det tager tid før investeringer giver afkast i form af nye virksomheder, flere arbejdspladser og nye tilflyttere.

Velfærd og udvikling skal sikres gennem mere effektiv drift

På samme måde som vi skal have et højt ambitionsniveau for udvikling, skal kommunen have et højt ambitionsniveau for økonomisk effektivitet. For at kommunen kan frigøre midler til udviklingsaktiviteter, er det vigtigt at driften er effektiv. Den effektive drift har faktisk to gode virkninger: dels frigøres midler til udvikling, men det sikrer også velfærden. Effektiv drift gør at vi får mere velfærd ud af de samme penge. Begge er afgørende vigtige for Fælleslisten. Fælleslisten vil sikre den effektive drift og samtidig stå vagt om den rette balance mellem udvikling og velfærd.

Kommunens handlefrihed sikres gennem faste principper for økonomisk styring

Det er ikke nok, at kommunens ledelse og medarbejdere sikrer en effektiv drift. Det er mindst lige så vigtigt, at politikerne udviser økonomisk disciplin. Alt for tit har vi set politikerne falde for fristelsen til at bevilge tillægsbevillinger til projekter, der ikke var med i budgettet. Det er en rigtig farlig kurs, som tidligere har bragt kommunens økonomi i krise. Fælleslisten vil sikre, at politikerne går forrest og viser det gode eksempel, når det handler om økonomisk disciplin og ansvarlighed. Kommunen har gode, nedskrevne principper for den økonomiske styring. Men det er op til politikerne at bruge dem!

Skatteniveauet fastholdes

Sønderborg kommunes skatteniveau har adskillige gange været debatteret. Fælleslisten ønsker ikke at ændre på det nuværende skatteniveau. Vi mener det nuværende skatteniveau er det rigtige for at kunne sikre både udvikling og velfærd. Et lavere skatteniveau ville give den enkelte borger lidt flere penge mellem hænderne. Men risikoen er at kommunen ville miste sin handlefrihed og ikke være i stand til at sikre både udvikling og velfærd.

Vi er overbeviste om, at langt de fleste borgere hellere vil have en kommune, der har økonomiske muskler til at sikre, at vi fortsat kan være stolte over vores egn. At kommunen er kendt i Danmark og i udlandet for at gå foran. At vi fortsat kan have et Project Zero, som mange i ind- og udland beundrer os for.  Hvis vi kan opnå det og samtidig sikre en ordentlig velfærd, så vil de fleste med glæde betale sin skat.

Løbende forbedringer, effektiviseringer og forenklinger skal være en kontinuerlig proces, som følger det årlige budgetforløb.

Det er en selvfølge, at skolerne hvert år laver en timeplan for undervisningen. På samme måde skal det være en selvfølge, at kommunen hvert år planlægger og gennemfører løbende forbedringer, effektiviseringer og forenklinger. Sådan at kommunen hvert år bliver lidt bedre til at udnytte skatteborgernes penge og skabe værdi for borgerne. For Fælleslisten har det altid været en mærkesag, at kommunen hele tiden skal forbedre sig og blive dygtigere til at skabe værdi for skattepengene. Fælleslisten går derfor også ind for, at der hele tiden skal foreligge et opdateret handlekatalog over effektiviseringsprojekter. Det er projekter, som kan inddrages i den årlige planlægningscyklus. Derved sikres det, at kommunen løbende kan forbedre sin drift og dermed blive bedre til veksle skattekroner til udvikling og velfærd.

Del med dine venner

Nyt budgetforlig

Del med dine venner

aase-thumbnail

Pressemeddelelse

Aase Nyegaard

Anstrengelserne for et bredt budgetforlig glippede.

Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg, meddeler her til aften, at forhandlingerne med alle byrådets partier med henblik på et bredt budgetforlig for 2017, er afbrudt.

– Mindretalsgruppen valgte at trække sig fra forhandlingerne og meddelte, at de ikke ønsker at indgå bredt forlig om næste års budget. Jeg synes ellers, vi har haft gode og konstruktive drøftelser, og jeg er ærgerlig over, at det ikke lykkedes at få et samlet byråd bag budgettet. Men jeg er glad for, at jeg til det kommende møde i økonomiudvalget kan fremlægge et forslag til budget, som samtlige flertalsgruppens fem partier står bag, siger borgmesteren.Læs mere

Del med dine venner

Fælleslistens budgetforslag

Del med dine venner

erik

 

Erik Lorenzen

 

Vi har brug for en budgetopfølgning for 2016.

Vi skal holde fast i effektiviserings strategien.

 Budget opfølgningen burde finde sted inden vi snakker budget 2017 – så vi har overblik over det der er gennemført i 2016 budgettet og det der ikke når at blive sat i gang. Der er behov for disciplin omkring budgettet, så det der er planlagt i budgettet også bliver gennemført. Det er vigtigt fremadrettet, hvor der bl.a. er forslag om forundersøgelser af cykelstier og 50 m svømmebad.
Fælleslisten mener desuden, at vi skal bruge en andel af kassebeholdningen til engangsudgifter. Det kunne f.eks være Idrætshallen ved Sønderskovskolen, 50 m svømmebassin, Nordals Rideskole.
Børn og unge
  • Der har lige været afholdt et møde mellem Erhvervsliv og Børn- og Uddannelsesudvalget. Vi skal have en central person, der har det som sit primære ansvarsområde at sørge for kontakten mellem skoler og erhvervsliv. En person, der forstår erhvervslivets struktur og har de rette kompetencer. Dette tiltag er en del af kvalitetsarbejdet i skolen og der skal, når arbejdet er færdigt næste forår og der foreligger en rapport,  laves en gentlemanaftale om dette og mange andre tiltag i rapporten.
  • Puljerne til pædagogisk udvikling og anlægsrenovering inden for dagtilbud og skole blev fjernet sidste år. Det indkomne forslag skal budgetlægges i 2017 og overslagsårene. Det samme med Kultur og Fritid. Ubrugte midler i 2016 af de afsatte (2 mio) til dagplejen bruges til anskaffelse af PCer i dagplejen.
  • Ny institution på Møllegade etableres gennem B42 og budgetlægges med 400.000 kr. I årlig drift og 6 mio som indskudsgaranti. Denne institution er ikke afhængig af kvalitetsarbejdet.
Trafik og infrastruktur -herunder er der en lang række sager der skal prioriteres:
  • Cykelstien Nybøl/Broager skal med i budgettet som et projekt, der undersøges og beskrives, så den kan prioriteres ved budgetforhandlinger for 2018.
  • Avnbøl-Ullerup og Broager Nybøl – her skal konsekvensen af motorvejen undersøges.
  • Selv om vi ikke kender anlægsoverslag for cykelstierne i Skelde/Broager, Avnbøl/Ullerup og Fynshav/Guderup skal der afsættes anlægsmidler til disse i 2017 og 2018.
  • Hvad ligger der i Facility Management? Kan vi forvente, at tiltagene bliver lavet af disse midler? Vi vil gerne have beskrevet, hvad der hører ind under, og hvad der bliver lavet under Facility Management og de mange midler, der er samlet i denne enhed.
STU og efter STU  – arbejde til de unge

Det er en kendsgerning at kun ganske få procent af unge der har fået en STU kommer videre i uddannelse, job eller anden beskæftigelse. Fælleslisten vil afsætte midler ( 1 mio om året ) til at sikre disse unge får mulighed for uddannelse og beskæftigelse med et relevant indhold. Det kunne være drift af cafeteria i vores kommunale haller. Humlehøj hallen ville være oplagt som prototype, eftersom det ikke har været muligt at få udliciteret på almindelige vilkår. Afsatte midler skal gå til ansættelse af personale, der skal stå for den overordnede ledelse og drift. Som kan og vil arbejde med disse unge mennesker og udvikle de kompetencer, de hver især har. Det gælder både i forhold til den daglige drift af Humlehøjcafeteriet, men også som uddannelsessted,  således de unge senere, med en kompetencegivende uddannelse, kan indgå i produktionen af mad på andre kommunale institutioner eller i det private for nogles vedkommende.

Kultur og fritid
  • Nordals Ridehal bør renoveres – der skal laves en plan sammen med bestyrelsen.
  • Vi skal have lavet selvbetjening på de biblioteker, som ikke har det endnu – bl.a. Ulkebøl Bibliotek.
  • Idrætshal ved Sønderskovskolen bør budgetlægges – 19 mio. halvt 2017 og halvt i 2018 eksempelvis.
  • Vi skal have fundet et andet sted til Danse- og Balletakademi samt Sønderjysk Pigekor jf. oplægget, der er sendt til Kultur, Borger og Fritid.
Et socialt liv for de ældre også efter kl. 15.

Fælleslisten ønsker en ændring i brug af personaleresurser på plejecentrene. Eksempelvis har Broager Plejecenter 4 enheder hvor hver har 1 fast aftenvagt 15.00-23.00. Derudover 1 springer der står til rådighed for alle fire enheder. Vi ønsker 2 faste aftenvagter i hver enhed i kommunen for at sikre det sociale liv efter kl. 15.00.

Det giver mulighed for at de enkelte enheder kan lave aktiviteter resten af dagen. Sommeraftner med aftensmaden på grill, tilgodese de ældres ønsker i forhold til udeliv, de ældres dagsrytme med sengetid, fjernsyn og fælles socialt samværd. Et værdigt liv.

Af hensyn til økonomien vil der kunne flyttes opgaver fra daghold til aftenvagter (tøjvask og lign. ) og der vil kunne suppleres om nødvendigt med penge fra velfærdsmilliarden. Samtidig vil der med to på arbejde sikres en mere ensartet service for de ældre. Kunne evt. ske som forsøg på et par plejecentre.

Naturvejledere for ældre

Vi skal ansætte en-to naturvejledere med erfaring i ældrepleje. Formålet er at skabe flere naturoplevelser for ældre og demensramte samt fokus på de sundhedsfremmende effekter, som naturen har. Målgruppen er ældre i plejehjem, ældreboliger eller eget hjem, som ikke længere er i stand til at tage ud i naturen på egen hånd. Særlig fokus på demensramte. Inspiration fra Dalsmark Plejecenter, der har kørt et treårigt projekt med støtte fra Friluftsrådet, i form af løntilskud til en naturvejleder.

Socialområdet

Der ligger inden for socialudvalget en pulje på 1 mio 2016 og og en pulje på 1 mio i 2017. Hvorfor ligger de som ubeskrevne puljer? Puljer bør altid have et velbeskrevet formål.

Del med dine venner