Medborgerhuse i landsbysamfund

Del med dine venner

Hvordan et medborgerhus skaber liv i lokalsamfundet.

Aase besøger Ullerup og Notmark, som er to eksempler på, at medborgerhuse gør en stor forskel. De tidligere skoler blev lavet til medborgerhuse, og det har ført til en masse aktivitet i lokalsamfundet. Hør hvad borgerne siger.

 

Del med dine venner

Kunstkolonien Augustenborg

Del med dine venner

Kunstkolonien – et eksempel på frivillighedens kræfter

Kunstkolonien i Augustenborg er et rigtig godt eksempel på, hvordan frivillige ildsjæle får ting til at ske og kan skabe en ny udvikling til gavn for lokalsamfundet og hele kommunen. Kunstkolonien er blevet et unikt aktiv for Sønderborg kommune og tiltrækker hvert år mange turister langvejs fra.
Det viser hvad der kan ske, når kommunen stiller de rigtige rammer til rådighed for frivillige kræfter. Det skal vi i kommunen have mod til at gøre, så skal de frivillige nok sørge for resten.

 

Del med dine venner

Kulturen i Sønderborg kommune

Del med dine venner

Kulturen er fundamentet for både den enkelte og samfundet.

Else Redzepovic fortæller om kulturens betydning for livskvaliteten, men også for erhvervslivets udvikling.

 

Del med dine venner

Synliggørelse i yderområder

Del med dine venner
Jens Liebe-Lindgreen, kandidat for Fælleslisten

Jens Liebe-Lindgreen

Bedre synliggørelse af aktiviteterne i kommunens yderområder.

Af Jens Liebe Lindgreen

Der findes rigtig mange ildsjæle ude i kommunens yderområder og landsbyer, der yder en kæmpe indsats for at gøre netop deres område attraktivt for områdets indbyggere og mulige tilflyttere. For Fælleslisten er dette arbejde et meget vigtigt element i dagligdagen og dermed også i den igangværende valgkamp.

Jeg mener at det er meget vigtigt at give kommunens landsbyer mulighed for at gøre sig selv og deres arrangementer mere synlige. Det er desværre lidt vanskeligt i dag. Som eksempel kan jeg nævne mit eget lokalområde, Tandslet på Sydals, hvor der er rigtig mange arrangementer, såsom musik arrangementer, kirkelige arrangementer, sports arrangementer og jeg kan blive ved. Det resulterer i diverse mere eller mindre synlige opslag og hjemmelavede skilte ved byens indfaldsveje. Ikke alle bemærker disse opslag og skilte, hvilket bevirker at nogle af arrangementerne ikke får den opmærksomhed de har fortjent. Det gælder også fremmødet til diverse generalforsamlinger og lignende.

Også elektroniske skilte ved de mindre byer

Et af de seneste eksempler var den ekstraordinære generalforsamling i vores lokale håndbold klub, hvor manglende opmærksomhed på arrangementet nær havde kostet klubben livet. Jeg vil derfor kæmpe for at det ikke kun er kommunens “store byer” der har elektroniske skilte ved byernes indfaldsveje. Disse skilte bør også sættes ved kommunens mindre byer.

Kommunen bør betale for skilte ved de mindre byer

Mit drømmescenarie er selvfølgelig, at kommunen vil prøve at finde pengene til disse skilte. Da det nok er ønsketænkning, kunne alternativet være at finansiere projektet via Landdistriktsudvalget. I det nye budgetforlig, som netop er blevet vedtaget, er der afsat yderligere 500.000,- til Landdistriktsudvalget. Derfor mener jeg at de enkelte landsbygrupper skal kunne søge penge fra Landdistriktsudvalget, hvis de ønsker at opsætte disse elektroniske skilte.

En stemme på Fælleslisten, er en stemme for lokal samfundet.

Jens Liebe-Lindgreen

Kandidat til kommunevalget for Fælleslisten

Del med dine venner
Friville skubbere

Frivillighed skal fremmes

Del med dine venner

Frivillige er vigtige for Fælleslisten

Den frivillige indsats øger livskvaliteten og sammenholdet i kommunen. Rigtig mange mennesker i Sønderborg kommune gør hver dag en stor frivillig indsats. Det kan være i foreninger, i institutioner, eller mange andre steder, hvor der er behov for en ekstra indsats. Ved mange arrangementer giver mange frivillige ofte en hånd med. Den frivillige indsats er utrolig vigtig for samfundet. Den er med til at gøre ting mulige, som ellers ikke kunne lade sig gøre. Den er med til at lette tilværelsen for mange, der har behov for hjælp. Og den er med til at vise børn og unge hvordan en fælles indsats giver et godt samfund.

Fælleslisten vil gøre det lettere at være frivillig.

Der er altså mange gode grunde til at understøtte og fremme den frivillige indsats. Fælleslisten vil gøre en særlig indsats for at det bliver lettere at være frivillig i Sønderborg kommune. Vi tror at mange flere egentlig gerne ville gøre en frivillig indsats. Men de kan have svært ved at finde frem til, hvor deres kompetencer og interesser kan passe ind. Det skal være lettere at være frivillig, så mange flere får lyst til og mulighed for at deltage i frivilligt arbejde. Derfor skal der i kommunen være større fokus på at fremme frivilligheden. Kommunen skal tage ansvar for at forbedre rammerne for frivillighed, så vi får frigjort de frivillige ressourcer til fælles gavn og glæde.

Frivillige alle vil elske digBarrierer skal fjernes

Der har rundt om i landet været en del sager, hvor frivillige er blevet straffet for deres indsats ved at blive trukket i efterløn, pension eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er helt urimeligt og det skal stoppes. Der bør kun være een regel for, om en indsats er frivillig eller ej: Hvis indsatsen ikke aflønnes, er der tale om frivilligt arbejde. Dermed kan der heller ikke være konsekvenser for efterløn, pension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er et utrolig simpelt princip og det ville give alle frivillige tryghed for, at de ikke får ubehagelige efterregninger, som tak for deres frivillige indsats.

Bureaukratiet skal reduceres

Fælleslisten vil arbejde for at kommunen fjerner bureaukratiet fra det frivillige område. Mange frivillige foreninger oplever at skulle søge kommunen om tilladelse til at afholde et arrangement. Det er ofte forbundet med et stort og indviklet bureaukrati. Også denne form for barriere er det afgørende at få fjernet, så det frivillige arbejde kan udfolde sig i fuldt flor. Det er et område som kommunen har herredømmet over og som det er muligt at forbedre.

Eet sted hvor alle frivillige kan henvende sig.

Fælleslisten ønsker at kommunen laver en fælles indgang for alle frivillige. Det skal være muligt at få klaret alle forhold omkring frivilligt arbejde ved at henvende sig eet sted i kommunen. Dermed vil det frivillige arbejde blive enklere og mere overskueligt. De frivillige kan bruge deres kræfter på det de brænder for: nemlig det frivillige arbejde. En sådan “frivilligkontakt” kan tage sig af en række opgaver: De føromtalte tilladelser og bevillinger, rådgivning af frivillige, kontaktsted for de der ønsker at gøre en indsats og dem der har opgaverne, og meget mere.

Internet – baseret “frivilligbørs”

Det kan være svært at finde det rigtige frivillige arbejde, for hvor er der nogen der har behov for netop min hjælp? Det problem kan afhjælpes med en frivilligbørs. Fælleslisten mener kommunen skal etablere en internet – baseret frivilligbørs, hvor institutioner, foreninger og andre kan opslå arrangementer og opgaver, som de søger frivillige til. De frivillige kan ad den vej let melde sig som frivillig ud fra opgavetyperne og de tidsrum de kan stille sig til rådighed. De kan ad den vej booke sig ind, og på den måde bliver det let og simpelt for begge parter at matche hinanden.

Fortsat anerkendelse og påskønnelse

Sidst men ikke mindst skal vi som samfund huske at anerkende og påskønne den store indsats mange frivillige gør til fælles gavn. Vi skal huske at fejre de mennesker, der gør en indsats for andre. Den årlige frivilligfest i Sønderborg kommune er et godt eksempel på det. Men den bedste måde at påskønne indsatsen på, er at gøre det let for de mange, der gerne vil give en hånd med.

Del med dine venner
Sønderborg centrum set fra luften

Visionen for Sønderborg

Del med dine venner

Fælleslistens vision for Sønderborg er, at den i 2030 fortsat skal være den førende handelsby i Sønderjylland. Det til trods for at kommunens indbyggertal falder og internet handlen tager omsætning fra de fysiske butikker. For at imødegå truslerne er det nødvendigt, at der i de kommende år tages en række nye og dristige initiativer, som skal styrke Sønderborgs position som handelsby.

I de kommende 10-15 år vil der ske store ændringer i handelslivet. I Sydjylland vil der ske en koncentration, så færre byer vil kunne kaldes handelsbyer. Befolknings prognoserne siger faldende indbyggertal over det meste af Sydjylland og internethandel vil overtage mere og mere af handlen. Fælleslisten mener  vi aktivt skal beslutte at Sønderborg skal være een af de få handelsbyer der overlever de store kommende forandringer.
Fælleslisten er klar til at tage de nødvendige beslutninger, for at visionen kan lade sig gøre.

Handelstrekanten Borgen – Rønhaveplads – Rådhustorvet

Handlen i Sønderborgs centrum er i store træk koncentreret indenfor  trekanten mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Det er først og fremmest det område der skal styrkes i de kommende år. Efter at Borgen er etableret, er balancen i området tippet, så en stor del af aktiviteten nu er rykket tættere på Borgen. Det er helt afgørende at vi får genoprettet balancen i området, så også gågaden op mod Rønhaveplads får nyt liv. Når det nye hotel på havnen står klar sidst i 2018, vil gågaden blive den naturlig vej ind i Sønderborgs handelscentrum. Så er der en ny chance for at få mere aktivitet i gågaden, som vi skal sørge for at udnytte.

Første prioritet – Gågaden i Sønderborg

Efter Borgen er kommet, er mange butikker på gågaden flyttet nærmere Borgen. Det betyder at der er en en del butikker der står tomme og det er svært at få ny aktivitet i dem. Det problem er det vigtigste at få gjort noget ved. De ting der nævnes herunder, burde kunne gennemføres indenfor godt et års tid.

  • Gågaden skal hurtigst muligt fornyes med den nye belægning, som i den øverste del af Perlegade. Renovering af belægningen er planlagt og går i gang i efteråret 2017.
  • Gågaden bør omfattes af et samlet info system. Borgen har et udmærket infosystem, som gør det nemt at finde de butikker man er interesseret i. Det burde udvides til at omfatte hele området mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Derved ville hele området fremstå som et samlet, attraktivt handelsområde. Det vil tilmed være nemt at finde rundt i for turister.
  • Uden parkering – ingen kunder. Der skal være flere parkeringspladser i området ved hjørnet af Helgolandsgade og Løkken. Parkeringsarealet på Rønhaveplads skal udvides med børnevenlige aktiviteter, så indkøbsområdet bliver attraktivt for forældre med børn.
  • Der skal være mulighed for at der kan laves flere små cafeer og salat/juice barer, som er med til at skabe en hyggelig atmosfære i området.
  • Der skal satses mere på små specialforretninger og boder. Nogle af de store butikker der står tomme, kunne indrettes til at indeholde flere små specialforretninger og pop-up boder, som en slags mini butikscentre. Det kunne være med til at tiltrække nye forretninger i kraft af lave etableringsomkostninger.

Forældede lokalplaner

De er vigtigt at få skabt liv i de tomme lokaler. Det er vigtigere end at de bliver til butikker igen. Hvis det ikke er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange nye butikker til at fylde lokalerne ud, så må kommunen være mere fleksibel og tillade dispensationer fra gældende lokalplaner. Der skal være mulighed for at etablere liberalt erhverv i stueetagen og samtidig børe der være mulighed for at etablere boliger på første sal.

I det hele taget er der behov for at modernisere forældede lokalplaner og tilpasse dem til virkeligheden, som den er nu og ikke mindst som den bliver i de kommende år. Det gælder i Sønderborgs centrum, hvor det skal tillades at butikker kan bruges til andet formål. Men det gælder også andre steder i Sønderborg, hvor tiden er løbet fra lokalplanen. Det kan være industriområder, som næsten ikke har industri mere, men hvor lokalplanen dikterer at der skal være industri. Der skal lokalplanerne ændres, så de ikke står i vejen for udvikling, men er med til at skabe udvikling.

Ideer til udvikling på lidt længere sigt

Men det er ikke gjort med de ting der er nævnt ovenfor. Det er nødvendigt at sætte gang i større og mere langsigtede aktiviteter, så Sønderborg ikke bare kan bevare sin position som handelsby, men kan forstærke den. Kommunen, handlen og beboerne i området bør i samarbejde udvikle de mere langsigtede udviklingsplaner. Her er nogle ideer som man kan starte med at undersøge:

  • Overdækning af den øverste del af gågaden. En overdækning af en butiksgade skaber en helt speciel stemning hele året rundt. Der bliver bedre mulighed for cafeliv og udendørs udstilling. Det giver indtryk af et indkøbscenter og ville danne en god modvægt til Borgen, så området kommer i bedre balance igen.
  • Nye innovative butiks koncepter med kombination af fysiske butikker og net butikker. Nethandlen ses af mange som en trussel mod de traditionelle butikker. Men måske kunne det også være en mulighed? Ihvertfald bliver de fysiske butikker nødt til at leve med nethandlen – den forsvinder ikke igen. Der er behov for innovation og kreativitet – igen et område hvor kommune og handlen burde samarbejde. Måske kunne specialbutikker kombinere den fysiske butik og nethandel. På den måde ville de få større rækkevidde og et bedre forretningsgrundlag. Kommunen/Vækstrådet kunne understøtte konceptet ved at gå foran og udvikle en fælles nethandelsportal. Den ville give de små specialforretninger adgang til nethandel uden at de selv skulle udvikle en netbutik. Hvis Sønderborg tilbyder den slags fordele til specialforretninger der vil etablere sig i byen, vil det sikkert tiltrække nye forretninger. Forretninger som ellers ikke ville komme til Sønderborg.

Fælleslisten vil støtte udvikling af handlen i Sønderborg. Og især gerne støtte at kommune, Vækstråd og handlen går sammen om at udvikle nye konkurrencedygtige  løsninger. Løsninger som skal være med til at sætte Sønderborg på landkortet.

Del med dine venner
Områdebyerne med Broager by og kirke

Områdebyerne – kommunens kronjuveler

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at områdebyerne (de mindre og mellemstore byer i kommunen) skal være blomstrende samfund. De skal hver for sig fungere som udviklingscentre i deres område.

Vi har 8 områdebyer i kommunen, som alle har potentiale til at drive den lokale udvikling. Tilsammen har de stor indflydelse på hele kommunens udvikling og borgernes velstand og velfærd. Områdebyerne skal være blomstrende samfund, som er attraktive for tilflyttere og erhvervsliv. Derfor ønsker Fælleslisten at byerne får  bedre rammer for at drive den lokale udvikling.

Områdebyerne – hvem er de og hvad med de andre?

Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.

Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.

Kommunens bystrategier

I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.

Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.

Fælleslisten ønsker bedre rammer for udvikling

Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.

Fælleslistens ønsker at der etableres samarbejdsorganer for byerne, som kunne være efter følgende model:

  • Hver by skal kunne vælge et  “Bylaug”, som kommunen skal anerkende som repræsentant for byen. Det kan være en overbygning på byens foreninger, eller en selvstændig forening, som alle borgere kan være medlem af, og er stemmeberettiget til. Bylaugene samler og koordinerer borgerinitiativer til udvikling af byen, samt ansøger på byens vegne om midler til projekterne.
  • Kommunen skal etablere et “Byudvalg”, hvor alle byerne er repræsenteret. Byudvalget skal være knyttet til et af Kommunalbestyrelsens faste udvalg. Byudvalget behandler og indstiller udviklingsprojekter fra bylaugene til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Byudvalget udpeger selv  sin formand blandt medlemmerne. I Byudvalget placeres 3-4 politikere fra Kommunalbestyrelsen og 5 personer valgt fra bylaugene.
  • Hvert Bylaug får et tilskud til driften, f.eks. 5000 kr. om året, på samme måde som landsbylaugene får det.
  • Byudvalget skal have et budget til udviklingsprojekter i byerne. Det kunne til en start være på 3 – 5 mill. kr. om året.
  • Bylaugene arbejder sammen i et Byforum, bestående af formændene for alle bylaug. Byforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af byerne diskuteres og koordineres.
  • Kommunen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed for Bylaug, Byudvalg og Byforum.

Kommunens vigtigste opgave

Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by –  og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.

Vigtigt at bevare de grundlæggende faciliteter

For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.

Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.

 

Del med dine venner