Pressemedddelelse: Erhvervsklima i Sønderborg

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Fælleslisten har udsendt følgende pressemeddelelse om Dansk Industri’s måling af Lokalt Erhvervsklima:

DI’s årlige måling af det lokale erhvervsklima er netop udkommet og er godt nyt for Sønderborg kommune. Sønderborg er i år placeret som nr. 60 ud af 96 kommuner, en forbedring på 26 pladser fra sidste år. Viceborgmester og Fælleslistens borgmesterkandidat Aase Nyegaard siger: ”Det er et godt resultat, som frem for alt viser, at de initiativer vi har taget i byrådet nytter noget. Det gælder også afskaffelsen af dækningsafgiften, som Fælleslisten tog initiativ til at fjerne i 2013 og 2014. Vi skal i Byrådet fortsætte med det lange seje træk, for at gøre Sønderborg mere attraktiv for erhvervslivet og dermed sikre arbejdspladser og økonomisk udvikling i kommunen”.

Men trods den flotte fremgang i år, er Aase Nyegaard langt fra tilfreds med Sønderborgs placering. Sønderborg ligger som nr. 60 i den dårligste halvdel på landsplan og i bunden i Sydjylland. Trods den gode fremgang i år, ligger Sønderborg stadig langt fra resultatet i 2011, hvor Sønderborg var nr. 24. Det viser et stort behov for en større og mere slagkraftig indsats.

”Sønderborgs største udfordring er den negative befolkningsudvikling, som har konsekvenser for velfærd og velstand. Udvikling af erhvervslivet og uddannelserne er de største og vigtigste løftestænger for at få vendt den negative udvikling. Hvis vi skal gøre os forhåbning om at lykkes med det, skal vi opnå en meget bedre placering i DI’s undersøgelse. Sønderborg skal ligge i den bedste fjerdedel på landsplan og være nr. 1 i Sønderjylland”, siger Aase Nyegaard.

Di’s undersøgelse viser tydeligt på hvilke områder Sønderborg ligger dårligt. På nogle områder er Sønderborg endda gået tilbage, selvom det samlede resultat er blevet bedre.
”Der er flere områder i DI’s undersøgelse, hvor kommunen med det samme kan gå i gang med forbedringer. Det gælder f.eks. dialogen med politikerne og kommunens embedsmænd, samt formidling af vigtig information. Også et område som kommunal sagsbehandling kan kommunen med det samme gå i gang med at forbedre. Den slags områder med lavthængende frugter skal vi selvfølgelig gøre noget ved omgående. Andre områder som f.eks. arbejdskraft tager længere tid. Fælleslisten vil arbejde målrettet for, at Sønderborg opnår forbedringer på både den korte og den lange bane, til gavn for velstand og velfærd i kommunen”, slutter Aase Nyegaard.

 

Fælleslisten for Sønderborg kommune er den førende lokalliste i Sønderborg kommune. Fælleslisten er tværpolitisk og anerkender ikke den traditionelle opdeling i rød-blå blokke i lokalpolitik. Fælleslisten er uafhængig af partipolitik og ideologier og fastholder retten til at tage politisk stilling ud fra lokale forhold og ikke ud fra den traditionelle landspolitiske dagsorden. Fælleslisten opfatter sig som talerør for den del af lokalbefolkningen, der prioriterer den lokale udvikling og velfærd højere end ideologier og partiinteresser.
Hjemmeside: www.fælleslisten-sønderborg.dk

Del med dine venner

Skat er ikke det vigtigste!

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Aase Nyegaard og Fælleslisten mener:

Ud fra overskrifterne i aviserne, skulle man tro at skat er det vigtigste emne i valgkampen. Men det er helt forkert. Vi har stadig den store udfordring, at befolkningstallet går tilbage, mange unge rejser væk og de ældre bliver tilbage. Det er det helt afgørende problem, som vi skal have løst. I Sønderborg kommune vil vi ikke ende som andre udkantsområder, der sygner hen og går i stå.

Derfor er det vigtigste, at vi får skabt mere vækst i erhvervslivet, nye jobs og nye uddannelser.

Vækst kræver investering

Det er forkert at tro, at man kan spare sig til vækst. Tværtimod kræver det investeringer og et langt sejt træk. Det er helt afgørende, at kommunen har penge til at investere i vækst og derfor er det nuværende skatteniveau det rigtige. Men samtidig skal kommunen løbende effektivisere driften, for at frigøre midler både til børn, unge, ældre og til vækst.

Vi skal koncentrere os om det vigtigste

I 2013 tog Fælleslisten initiativ til at afskaffe dækningsafgiften. Vi har i år besluttet at investere 35 mill. kr. i nye uddannelser på Alsion. Vi skal fortsætte i samme spor med at investere i udvikling, give erhvervslivet bedre vilkår, skaffe arbejdskraft til de eksisterende virksomheder og til de nye virksomheder vi så gerne vil have.
Lad nu Christiansborg om at diskutere skattelettelser. Lad os i Sønderborg koncentrere os om det vigtigste for vores egn: at få vendt tilbagegang til vækst. Mange borgere vil langt foretrække at se vores dejlige egn blomstre og gro, frem for at betale en smule mindre i skat.

Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Del med dine venner
Sønderborg centrum set fra luften

Visionen for Sønderborg

Del med dine venner

Fælleslistens vision for Sønderborg er, at den i 2030 fortsat skal være den førende handelsby i Sønderjylland. Det til trods for at kommunens indbyggertal falder og internet handlen tager omsætning fra de fysiske butikker. For at imødegå truslerne er det nødvendigt, at der i de kommende år tages en række nye og dristige initiativer, som skal styrke Sønderborgs position som handelsby.

I de kommende 10-15 år vil der ske store ændringer i handelslivet. I Sydjylland vil der ske en koncentration, så færre byer vil kunne kaldes handelsbyer. Befolknings prognoserne siger faldende indbyggertal over det meste af Sydjylland og internethandel vil overtage mere og mere af handlen. Fælleslisten mener  vi aktivt skal beslutte at Sønderborg skal være een af de få handelsbyer der overlever de store kommende forandringer.
Fælleslisten er klar til at tage de nødvendige beslutninger, for at visionen kan lade sig gøre.

Handelstrekanten Borgen – Rønhaveplads – Rådhustorvet

Handlen i Sønderborgs centrum er i store træk koncentreret indenfor  trekanten mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Det er først og fremmest det område der skal styrkes i de kommende år. Efter at Borgen er etableret, er balancen i området tippet, så en stor del af aktiviteten nu er rykket tættere på Borgen. Det er helt afgørende at vi får genoprettet balancen i området, så også gågaden op mod Rønhaveplads får nyt liv. Når det nye hotel på havnen står klar sidst i 2018, vil gågaden blive den naturlig vej ind i Sønderborgs handelscentrum. Så er der en ny chance for at få mere aktivitet i gågaden, som vi skal sørge for at udnytte.

Første prioritet – Gågaden i Sønderborg

Efter Borgen er kommet, er mange butikker på gågaden flyttet nærmere Borgen. Det betyder at der er en en del butikker der står tomme og det er svært at få ny aktivitet i dem. Det problem er det vigtigste at få gjort noget ved. De ting der nævnes herunder, burde kunne gennemføres indenfor godt et års tid.

  • Gågaden skal hurtigst muligt fornyes med den nye belægning, som i den øverste del af Perlegade. Renovering af belægningen er planlagt og går i gang i efteråret 2017.
  • Gågaden bør omfattes af et samlet info system. Borgen har et udmærket infosystem, som gør det nemt at finde de butikker man er interesseret i. Det burde udvides til at omfatte hele området mellem Borgen, Rønhaveplads og Rådhustorvet. Derved ville hele området fremstå som et samlet, attraktivt handelsområde. Det vil tilmed være nemt at finde rundt i for turister.
  • Uden parkering – ingen kunder. Der skal være flere parkeringspladser i området ved hjørnet af Helgolandsgade og Løkken. Parkeringsarealet på Rønhaveplads skal udvides med børnevenlige aktiviteter, så indkøbsområdet bliver attraktivt for forældre med børn.
  • Der skal være mulighed for at der kan laves flere små cafeer og salat/juice barer, som er med til at skabe en hyggelig atmosfære i området.
  • Der skal satses mere på små specialforretninger og boder. Nogle af de store butikker der står tomme, kunne indrettes til at indeholde flere små specialforretninger og pop-up boder, som en slags mini butikscentre. Det kunne være med til at tiltrække nye forretninger i kraft af lave etableringsomkostninger.

Forældede lokalplaner

De er vigtigt at få skabt liv i de tomme lokaler. Det er vigtigere end at de bliver til butikker igen. Hvis det ikke er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange nye butikker til at fylde lokalerne ud, så må kommunen være mere fleksibel og tillade dispensationer fra gældende lokalplaner. Der skal være mulighed for at etablere liberalt erhverv i stueetagen og samtidig børe der være mulighed for at etablere boliger på første sal.

I det hele taget er der behov for at modernisere forældede lokalplaner og tilpasse dem til virkeligheden, som den er nu og ikke mindst som den bliver i de kommende år. Det gælder i Sønderborgs centrum, hvor det skal tillades at butikker kan bruges til andet formål. Men det gælder også andre steder i Sønderborg, hvor tiden er løbet fra lokalplanen. Det kan være industriområder, som næsten ikke har industri mere, men hvor lokalplanen dikterer at der skal være industri. Der skal lokalplanerne ændres, så de ikke står i vejen for udvikling, men er med til at skabe udvikling.

Ideer til udvikling på lidt længere sigt

Men det er ikke gjort med de ting der er nævnt ovenfor. Det er nødvendigt at sætte gang i større og mere langsigtede aktiviteter, så Sønderborg ikke bare kan bevare sin position som handelsby, men kan forstærke den. Kommunen, handlen og beboerne i området bør i samarbejde udvikle de mere langsigtede udviklingsplaner. Her er nogle ideer som man kan starte med at undersøge:

  • Overdækning af den øverste del af gågaden. En overdækning af en butiksgade skaber en helt speciel stemning hele året rundt. Der bliver bedre mulighed for cafeliv og udendørs udstilling. Det giver indtryk af et indkøbscenter og ville danne en god modvægt til Borgen, så området kommer i bedre balance igen.
  • Nye innovative butiks koncepter med kombination af fysiske butikker og net butikker. Nethandlen ses af mange som en trussel mod de traditionelle butikker. Men måske kunne det også være en mulighed? Ihvertfald bliver de fysiske butikker nødt til at leve med nethandlen – den forsvinder ikke igen. Der er behov for innovation og kreativitet – igen et område hvor kommune og handlen burde samarbejde. Måske kunne specialbutikker kombinere den fysiske butik og nethandel. På den måde ville de få større rækkevidde og et bedre forretningsgrundlag. Kommunen/Vækstrådet kunne understøtte konceptet ved at gå foran og udvikle en fælles nethandelsportal. Den ville give de små specialforretninger adgang til nethandel uden at de selv skulle udvikle en netbutik. Hvis Sønderborg tilbyder den slags fordele til specialforretninger der vil etablere sig i byen, vil det sikkert tiltrække nye forretninger. Forretninger som ellers ikke ville komme til Sønderborg.

Fælleslisten vil støtte udvikling af handlen i Sønderborg. Og især gerne støtte at kommune, Vækstråd og handlen går sammen om at udvikle nye konkurrencedygtige  løsninger. Løsninger som skal være med til at sætte Sønderborg på landkortet.

Del med dine venner
Det gamle rådhus i Gråsten

Modernisering af lokalplaner

Del med dine venner
Tomme butikker i Gråsten

Gråsten, tomme butikker

Områdebyerne gennemgår store ændringer, især de store som Gråsten og Nordborg. For at byerne kan følge med udviklingen og ikke blive hægtet af, er det vigtigt at de får bedre vilkår for at tilpasse sig.

Fælleslisten ønsker, at kommunen skal gøre en større indsats for at modernisere forældede lokalplaner i områdebyerne. Forældede lokalplaner må ikke være en stopklods for, at byerne kan tilpasse sig og dermed følge med udviklingen. Der skal være en større imødekommenhed overfor dem, der tager initiativ til at få skabt liv i de døde områder. De skal ikke mødes af et stort og besværligt bureaukrati, som kan tage lysten fra de fleste.

Tomme butikker

Siden kommunesammenlægningen er der sket store forandringer i områdebyerne. Det er mest synligt i de større, som Gråsten og Nordborg. De havde tidligere et godt butiksmiljø i kraft af deres størrelse som centre i hver deres område. I de sidste 5-10 år er der forsvundet mange butikker. Der er mindre aktivitet i byerne, fordi de ikke mere er centrum i en kommune, og der er færre indbyggere. En væsentlig del af handlen er flyttet til Sønderborg, hvor der er satset meget på at udvikle detailhandlen. Samtidig er netbutikkerne begyndt at gøre indhug på de fysiske butikkers omsætning. Det har alt sammen ført til, at en del butikker nu står tomme. En del af dem har været tomme i længere tid og der er ikke meget  udsigt til, at der kommer nye butikker til. For afviklingen af butikslivet i områdebyerne er ikke stoppet, det er en udviklingstendens der fortsætter.

Omdannelse af tomme butikker til liberalt erhverv og boliger

Men der er heldigvis stadig efterspørgsel efter de tomme butikker – bare ikke til butikker. Der er en del, som kan se muligheder i de tommer butikker og som gerne vil bruge dem til liberalt erhverv eller boliger. Men her det så, at lokalplanerne kommer ind som stopklods. I de gamle butiksområder er der typisk lokalplaner, der kun tillader detailhandel. Og det har stoppet mange, der gerne ville bruge de butikker der er tilovers til et andet formål.

Kommunen skal være fleksibel og hurtig

De tomme butikker skaber en trist stemning i en by og det kan skræmme andre væk. For en by er det vigtigt hurtigst muligt at komme af med det brune papir i vinduerne. Her har kommunen et stort ansvar for at hjælp med. I de områder, hvor det er meget lidt sandsynligt, at der kommer nye butikker til, skal kommunen være fleksibel og tillade, at de tomme butikker kan bruges til andre formål. Det er især liberale erhverv og boliger der er interesse for. Kommunen kunne fastholde lokalplanerne til butiksdrift i centrum, men i sidegaderne tillade liberale erhverv og boliger længst væk fra centrum. Derfor skal lokalplanerne moderniseres i de områder, hvor der ikke mere er efterspørgsel efter butiksarealer.

I Gråsten er der i øjeblikket tre tomme butikker i samme sidegade til hovedgaden. Hovedgaden er fyldt op, men behovet er ikke stort nok til at fastholde butikker i sidegaderne. Her er der behov for at være hurtig med dispensationer, når der kommer forespørgsler om at bruge bygningerne til andet formål. Da det tager lang tid at ændre en lokalplan, skal kommune være fleksibel og være villig til at dispensere indtil lokalplanen er blevet ændret.

Del med dine venner
Områdebyerne med Broager by og kirke

Områdebyerne – kommunens kronjuveler

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker at områdebyerne (de mindre og mellemstore byer i kommunen) skal være blomstrende samfund. De skal hver for sig fungere som udviklingscentre i deres område.

Vi har 8 områdebyer i kommunen, som alle har potentiale til at drive den lokale udvikling. Tilsammen har de stor indflydelse på hele kommunens udvikling og borgernes velstand og velfærd. Områdebyerne skal være blomstrende samfund, som er attraktive for tilflyttere og erhvervsliv. Derfor ønsker Fælleslisten at byerne får  bedre rammer for at drive den lokale udvikling.

Områdebyerne – hvem er de og hvad med de andre?

Områdebyer er kommunens betegnelse for byerne i de gamle kommuner, plus Fynshav og Guderup. Det vil sige områdebyerne består af: Nordborg, Guderup, Fynshav, Augustenborg, Hørup/Høruphav, Broager, Vester Sottrup, Gråsten. Efter kommune sammenlægningen har de 6 af dem mistet deres naturlige identitet som centrum i en kommune. Den aktivitet der var knyttet til den rolle, er for en stor dels vedkommende forsvundet ud af byen. De 6 byer har i årene efter kommunesammenlægningen været igennem en slags identitetskrise. De er først langsomt ved at finde deres nye roller. I mange af byerne har det ført til fraflytning – i stor udstrækning ind til Sønderborg. Mange butikker er lukket og gadebilledet er blevet mere dødt.

Men der er flere byer end dem kommunen har udnævnt til områdebyer. Fælleslisten ønsker at alle byer, der er større end landsbyerne og mindre end Sønderborg, skal være omfattet af begrebet “områdebyerne”. Det kunne f.eks. være Rinkenæs, som kommunen vil behandle under et sammen med Gråsten. Vi mener at Rinkenæs skal ses som en selvstændig områdeby og have de samme muligheder som de øvrige.

Kommunens bystrategier

I 2017 har kommunen startet udviklingen af bystrategier for de 8 områdebyer og Sønderborg. Den første by er Augustenborg og dernæst Broager. Det er kommunen der driver udviklingen af bystrategierne. Kommunen inviterer borgerne til at deltage gennem borgermøder og løbende kontakt til interessenter i byen. Processen munder ud i at der bliver formuleret en strategi for byen, som skal være rettesnor for den fremtidige udvikling af byen. Gennem kontakten til borgerne håber man at få et godt lokalt ejerskab til strategien og også aktiv medvirken fra borgerne i den fremtidige udvikling af byen.

Bystrategierne er et godt værktøj for udviklingen af områdebyerne. De kan medvirke til at der er en fælles retning og prioritering af de tiltag der gøres i byen. Men der er en risiko for , at det bliver kommunen der driver udviklingen og ikke byen. Fælleslisten ønsker at byen og dens borgere skal have hovedrollen i udviklingen af byen. Det vi skal have gjort, er at skabe de bedste rammer for at frivillige kræfter og borgerinitiativer kan udfolde sig og få succes. De nuværende rammer er slet ikke gode nok til at det kan ske. Der er behov for at vi får skabt nye og bedre rammer for byens udvikling.

Fælleslisten ønsker bedre rammer for udvikling

Vi har tidligere skrevet om landsbyerne, hvor der faktisk eksisterer gode samarbejdsorganer i form af landsbylaug og landdistriktsudvalg. Noget tilsvarende findes slet ikke for områdebyerne! Det er jo underligt, når der faktisk bor langt flere mennesker i byerne og deres udvikling er vigtig for hele kommunen. Fælleslisten vil arbejde for, at der etableres tilsvarende samarbejdsorganer for byernes udvikling. Det skal være samarbejdsorganer, der fokuserer på de frivillige kræfter og borgerinitiativer, som de vigtigste drivkræfter for byens udvikling.

Fælleslistens ønsker at der etableres samarbejdsorganer for byerne, som kunne være efter følgende model:

  • Hver by skal kunne vælge et  “Bylaug”, som kommunen skal anerkende som repræsentant for byen. Det kan være en overbygning på byens foreninger, eller en selvstændig forening, som alle borgere kan være medlem af, og er stemmeberettiget til. Bylaugene samler og koordinerer borgerinitiativer til udvikling af byen, samt ansøger på byens vegne om midler til projekterne.
  • Kommunen skal etablere et “Byudvalg”, hvor alle byerne er repræsenteret. Byudvalget skal være knyttet til et af Kommunalbestyrelsens faste udvalg. Byudvalget behandler og indstiller udviklingsprojekter fra bylaugene til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Byudvalget udpeger selv  sin formand blandt medlemmerne. I Byudvalget placeres 3-4 politikere fra Kommunalbestyrelsen og 5 personer valgt fra bylaugene.
  • Hvert Bylaug får et tilskud til driften, f.eks. 5000 kr. om året, på samme måde som landsbylaugene får det.
  • Byudvalget skal have et budget til udviklingsprojekter i byerne. Det kunne til en start være på 3 – 5 mill. kr. om året.
  • Bylaugene arbejder sammen i et Byforum, bestående af formændene for alle bylaug. Byforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med repræsentanter for Kommunalbestyrelsen, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af byerne diskuteres og koordineres.
  • Kommunen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed for Bylaug, Byudvalg og Byforum.

Kommunens vigtigste opgave

Fælleslisten ønsker at gøre det helt klart, hvad der er kommunens vigtigste opgave i forbindelse med udviklingen af byerne. Fælleslisten mener kommunens fornemste opgave er at fjerne barrierer for at de frivillige kræfter og det lokale initiativ kan udfolde sig. De lokale initiativer er afgørende for succes. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at mange kan bidrage til udvikling. Det gælder både private, virksomheder og foreninger. Jo flere der bidrager, jo bedre chance er der for, at der rent faktisk sker noget. Fordi alle i byen ønsker det bedste for netop deres by –  og deri ligger motivationen og drivkraften. En drivkraft der ikke på samme måde er til stede i en kommunal administration.

Vigtigt at bevare de grundlæggende faciliteter

For at nye udviklingstiltag kan virke og få succes, skal de grundlæggende forudsætninger være på plads. Det er de afgørende ting der gør, at en familie kan leve hele livet igennem i byen. Det er daginstitutioner, skole, foreningsliv og sportsfaciliteter, plejehjem,dagligvareforretninger. Og ikke mindst, gode offentlige transportmuligheder, så folk kan komme frem og tilbage til arbejde og uddannelse. Kort sagt, så er det afgørende, at det kommunale service niveau i byerne er i orden. Det gælder også den almindelige vedligeholdelse af veje, fortover, grønne områder osv.

Når vi snakker om udvikling af byerne, så mener vi ikke de grundlæggende faciliteter. Det er kommunens opgave at sørge for dem. Det er kommunens kerneopgave at sørge for, at forudsætningerne for udvikling er til stede. Hvis ikke de er tilstede, er der stor risiko for, at den ønskede udvikling ikke kommer og at pengene er spildt.

 

Del med dine venner
grønne områder i landsbyer

Bedre vilkår for landsbyer

Del med dine venner

Erik Lorenzen

Serviceniveauet i landsbyerne skal være i orden og lige så godt som i resten af kommunen. I vores sidste indlæg skrev vi om  udvikling i landdistrikter og landsbyer. Men for at udvikling nytter noget og får folk til at blive i landsbyen, skal serviceniveauet også være i orden.

Jyske Vestkysten skrev den 7. juni, at landsbyerne i Sønderjylland affolkes, også i Sønderborg kommune. Årsagen er især, at der mangler arbejdspladser indenfor en rimelig afstand. Men artiklen nævner også, at landsbyens udseende og vedligeholdelses standard, et godt foreningsliv, god infrastruktur, ikke alt for langt til skole, daginstitution og indkøbs muligheder, betyder meget for folks lyst til at bo der. Med andre ord, kommunens serviceniveau skal også være i orden ude i landsbyerne. De basale ting, der er vigtige for en almindelig familie, skal være i orden. Ellers gør vi det meget svært for folk at vælge landsbyen.

Nogle af de nævnte områder er vanskelige at gøre noget ved på kort sigt. Men der er tre områder, som kommunen næsten her og nu kan gøre noget ved og som gør en stor forskel for landsbyerne. Og det er områder, der samtidig giver landsbyens ildsjæle bedre vilkår for at få succes med deres indsats, nemlig udvikling af landsbyen.

Landsbyens udseende og vedligeholdelses standard

Det er et område der har direkte indflydelse på lysten til at bo i landsbyen, men som også kan påvirke ejendomspriserne. Ud over at få fjernet faldefærdige bygninger, er det afgørende at opretholde en rimelig vedligeholdelses standard. Men der er en række områder, hvor serviceniveauet har været faldende i en årrække. Det skal genoprettes, så vi kommer tilbage til et acceptabelt og tilfredsstillende niveau.

  • Klipning og vedligeholdelse af hegn, grøftekanter og grønne områder. Niveauet er vel halveret i forhold til tidligere. Billedet ovenfor viser et aktuelt billede af situationen i dag et sted i kommunen! Det er noget af det der allermest signalerer “udkant” og skaber en trist stemning.
  • Nedprioritering af vintervedligeholdelsen. Det er vigtigt at folk kan komme på arbejde og børnene i skole – også i landsbyen.
  • Asfalt på vejene. Dårligt vedligeholdte veje gør transporten besværlig – og signalerer igen “udkant”.
  • Færdiggørelse efter kloakering/separering – afstribninger mangler ofte. Skaber et rodet indtryk og giver daglige besværligheder for indbyggerne.
  • Besværligheder i forhold til skiltning. Når en landsby har noget interessant og gerne vil vise vej til det, skal det være muligt at få opsat skilte – ligesom i de større byer.
  • Lang og besværlig vej til den offentlige forvaltning – ingen eller dårlig kommunikation. Når landsbyboerne selv prøver at få noget gjort ved problemerne, oplever de ofte at det er  svært at få tilbagemeldinger om tidsplan for igangsætning og ikke mindst færdiggørelse af tiltag.

Erhvervsudvikling

Det skal være lettere at etablere virksomhed i landdistrikter og landsbyer. Der er først og fremmest behov for en mere fleksibel tolkning af love og regler, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser. Hvis kommunen beslutter sig for en mere smidig praksis på dette område, kan det få effekt med meget kort varsel og begynde at virke til gavn for landsbyer og landdistrikter.

Borgerservice

Da de gamle kommuner blev samlet i storkommunen, blev også borgerservice centraliseret. Ikke med det samme, men over nogle år skete der en gradvis centralisering. Samtidig blev det muligt at ordne mange ting over internettet. Men vi har stadig mange medborgere, som ikke er fortrolige med internettet. Der er stadig en række ting, der kræver fysisk fremmøde. Hvorfor ikke lade borgerservice kommet til borgerne i stedet for omvendt? I dag kræver borgerservice ikke meget andet end en transportabel computer, så kan opgaverne løses hvor som helst.

Fælleslisten foreslår at indføre en mobil borgerservice efter samme model som biblioteks busserne. Den mobile borgerservice kan dække landdistrikterne med en enkelt medarbejder, der på faste datoer besøger de enkelte landsbyer. Meromkostningen er begrænset og serviceniveauet vil blive langt højere end ved en centraliseret borgerservice.

 

Del med dine venner
En landsby i et af landdistrikterne

Mere udvikling i landdistrikterne

Del med dine venner

Fælleslisten ønsker landdistrikternes udvikling styrket. Vi skal bringe stoltheden tilbage i landsbyerne. Derfor vil Fælleslisten investere mere i landsbyer og landdistrikter, så de kan være med til at løfte hele kommunen.Vi skal turde tænke stort – også på landet og i landsbyerne.

Vi vil have en kommune, hvor udviklingen også sker i landsbyer og landdistrikter. Vi skal passe og pleje kommunens image som et dejligt og idyllisk sted, og her spiller landsbyerne en stor og vigtig rolle. Vores landsbyer skal signalere udvikling, velstand og livskvalitet, så flere får lyst til at bosætte sig der.

Den frivillige indsats skal være drivkraften.

Vi har allerede flere eksempler på landsbyer, hvor beboerne tager initiativer og gør en frivillig indsats for at udvikle deres landsby. Det skal vi understøtte og bygge videre på. For Fælleslisten er det vigtigt, at det lokale engagement og den frivillige indsats driver udviklingen i landsbyerne. Men så skal kommunen også være klar til at gøre sin del af opgaven.

Fælleslisten vil arbejde for at sikre borgerne større medindflydelse. Kommune og borgere i tæt dialog skal drive udviklingen i landsbyerne. Fælleslisten er stærk fortaler for at inddrage borgerne mest muligt i kommunens drift og udvikling. Det har vi beskrevet i indlægget om borgerinddragelse.

Bedre forudsætninger for udviklingen af landdistrikterne

Byrådet skal sikre bedre forudsætninger for at den frivillige indsats kan blomstre og skabe resultater. Det er kommunens ansvar at fjerne barrierer for at det lokale initiativ kan bære frugt. Det er især på følgende områder, der er behov for at kommunen baner vejen:

  • Intensivere oprydningen af faldefærdige huse, så landsbyerne holder en god standard og ser velholdte og indbydende ud. Det skaber en trist stemning hvis der er “sorte pletter” i landsbyer og landdistrikter. En velholdt og indbydende visuel standard giver optimisme og lyst til at gøre mere.
  • En mere smidig og fleksibel tolkning af Planloven, så det bliver lettere at etablere mindre virksomheder i landdistrikterne. Vi kender alle historierne om de succesfulde virksomheder, der startede i en garage. Det er en god historie, men der er også sandhed i dem. Det er værdifuldt, at små virksomheder kan få mulighed for at få en god start med lave omkostninger og små forpligtelser.
  • Etablere samlingssteder for befolkningen både i de gamle kommunebyer og i landsbyerne. Vi har flere eksempler på landsbyer, hvor befolkningen har overtaget en skole eller en anden offentlig bygning og lavet det om til et samlingssted. Det har ført til en stærkt stigende aktivitet i lokalsamfundet og er blevet til samlingsstedet, hvor man i fællesskab starter nye initiativer til gavn for lokalsamfundet. Den udvikling vil vi gerne have sat i gang i alle landsbyer i kommunen. Ved nedlæggelser af kommunale institutioner, skal det i første række vurderes, om områdets befolkning kan overtage dem. Kommunen skal stadig eje bygningerne, men det er beboerne, der tager sig af drift og indvendigt vedligehold.

Kommunen skal investere mere i udvikling af landsbyerne.

I budgettet for 2017 er der afsat ca. 500.000 kr.  til drift af landdistrikterne, heraf får hvert landsbylaug (34 stk.) 5.500 kr. om året til administrative udgifter. Så er der en pulje på 500.000 kr. til borgerinitiativer fra landsbylaugene, samt 250.000 kr. til forprojekter og undersøgelser. Desuden er der i 2016 og 2017 en pulje på 500.000 kr. og kommunale timer for 175.000 kr. til alternativ kollektiv transport i landdistrikterne ( landsbybusser, delebiler).

Fælleslisten ønsker at der afsættes betydelig flere midler specielt rettet mod udvikling af landsbyerne. De nuværende rammer skal udvides, så der kan gennemføres betydelig mere slagkraftige udviklings initiativer, end de nuværende midler tillader.
Fælleslisten ønsker at de nuværende rammer øges til et samlet budget på 3-5 millioner kr. pr. år til udviklingsprojekter i landsbyerne.

Der skal være klare retningslinjer for godkendelse af projekter, så landsbyerne får størst mulig udvikling og værdi for pengene. Landbyernes befolkning får ansvaret for at finde egnede projekter. Dermed sikres det lokale initiativ, den lokale forankring og det lokale engagement. Hvis der ikke bliver fremlagt projekter nok til at budgettet bliver brugt, går de ikke – forbrugte midler tilbage til kommunen.

Mere indflydelse til landdistrikterne

Landdistrikterne i kommunen har i dag en række samarbejdsorganer, som ikke er dårlige sammenlignet med mange andre kommuner. Men landdistrikterne inddrages mest i form af høringer, altså uden direkte medindflydelse på beslutningerne. Det giver ikke de bedste betingelser for det lokale initiativ og den frivillige indsats til gavn for kommunen.
Det kan vi og det skal vi gøre bedre.
Vi mener, at landdistrikterne, (i form af Landdistriktsudvalget) fremover skal kobles til – og have en direkte adgang til – et stående udvalg, f.eks. Kulturudvalget.
Hermed sikres direkte forbindelse til det politiske system, hvilket er både nødvendigt og sikrer at landsbyer og landdistrikter behandles ligeværdigt med andre områder i kommunen.

Fælleslisten vil bevare Landdistriktsudvalget.

Til forskel fra i dag, så skal udvalget fremover selv udpege sin formand. Kravet om at formanden skal være politiker og sidde i byrådet fjernes. Landdistriksudvalget skal selv kunne vælge den bedst egnede formand. I Landdistriktsudvalget placeres 3-4 politikere fra Kulturudvalget og 5 personer valgt fra landsbylaug- og råd. De fem medlemmer fra landsbylaug- og råd sidder i 2 år ad gangen. Prioritering af udviklingsprojekter med tilhørende midler, indstilles af Landdistriktsudvalget til godkendes i Kulturudvalget.

Landsbylaug- og råd arbejder sammen i et forum, bestående af formændene for alle laug og råd. Landsbyforummet holder 2 – 3 årlige arbejdsmøder med Kulturudvalget, hvor erfaringer udveksles og planerne for udvikling af landsbyerne diskuteres. Sekretariatsfunktionen i kommunen bevares, men justeres eventuelt i forhold til den nye organisation.

Del med dine venner