Bedre erhvervsudvikling i kommunen

Del med dine venner

Det går jo meget godt!

Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Det ser ud til at være den almindelige opfattelse op til kommunevalget. Det går da meget godt i Sønderborg kommune! Der bliver bygget en masse, arbejdsløsheden er  lav, der er kommet ny asfalt på mange veje det sidste halve år og der er blevet indviet rigtig mange cykelstier og parkeringspladser.

Men hvis man graver et spadestik dybere og ser på fakta, så viser det sig, at det stadig går den forkerte vej med især vækst i det private erhvervsliv og jobskabelsen i Sønderborg kommune. Også selvom der er iværksat mange gode vækst tiltag i de senere år. Der skal åbenbart mere til, eller det skal gøres anderledes.

I Fælleslisten er vi ikke tilfredse med den udvikling der tegner sig. Vækst i det private erhvervsliv og jobskabelse er helt afgørende for, at kommunen kan fastholde velfærden på den lange bane. Vi kan ikke være tilfredse med en udvikling, der er ringere end i de fleste andre kommuner. Derfor foreslår vi nye initiativer, som kan iværksættes af det nye byråd, der skal vælges i november.

Vi foreslår, at der i byrådet etableres et nyt Udviklingsudvalg, som skal have det samlede ansvar for udvikling af kommunen. Samtidig foreslår vi, at den administrative ledelse deles op i et område med ansvar for driften og et andet område med ansvar for udvikling. På den måde skabes det fokus der er nødvendigt, for at opnå varige forbedringer og fremskridt.

Hvordan er situationen?

Kommunens seneste befolkningsprognose forudsiger , at vi indtil 2030 vil miste omkring 1850 indbyggere. Selvom der har været en lille stigning i indbyggertallet i 2016, så er det hovedsagelig befolkningsgruppen over 60 år der er blevet større. Sidste års befolkningsprognose forudsagde et fald på godt 5000 indbyggere. Den store forskel på bare ét år viser, at usikkerheden er stor og fraflytningen kan blive større end det der nu forudsiges. Samtidig viser prognoserne, at der bliver langt flere ældre og færre yngre indbyggere. Altså flere der skal hjælpes og færre til at tjene pengene.

Med det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger vi har nu, vil kommunen i 2030 have omkring 300 millioner kroner mindre i beskatningsgrundlag – hvert år. Med sidste års prognose på 5000 færre indbyggere, ville beskatningsgrundlaget være faldet med godt 800 millioner kroner. Uanset hvilket tal der er det rigtige, vil det få store negative konsekvenser for velfærd og investeringer i kommunen.

DJØF udgav den 19. september 2017 en analyse over udviklingen i antal private fuldtidsstillinger i kommunerne fra 2011 til 2016. Analysen er baseret på Danmarks statistik. Her er Sønderborg den kommune, der har mistet sjette-flest jobs blandt alle 96 kommuner. Sønderborg mistede i perioden 6% af de private fuldtidsjobs.

Jyllandsposten offentliggjorde i maj 2017 en analyse af antallet af nye virksomheder pr. kommune i 2016. Her lå Sønderborg på den fjerde-sidste plads blandt alle kommuner, lige efter Tønder.  Se grafikken her. 

ASE Analyse udgav i april 2017 en tilsvarende analyse, hvor Sønderborg lå femte-sidst blandt alle kommuner i Danmark.

Dansk Industri og Jyllandsposten udgav den 9. oktober 2017 en undersøgelse af tilvæksten af nye virksomheder (ApS og A/S) i de danske kommuner i 2016. Her ligger Sønderborg som nr. 89 ud af 96 kommuner, lige foran Tønder.

Dansk Industri udgav i september 2017 den årlige rapport om Lokalt Erhvervsklima, hvor Sønderborg lå som nr. 60 blandt landets 96 kommuner.

Samlet tegnes der et billede af en kommune, der har problemer med at skabe nye virksomheder og arbejdspladser og hvor befolkningen går tilbage, samtidig med at den bliver ældre. Det til trods for at der er sat mange ting i værk, der skulle forbedre situationen. Men det har ikke været nok til at ændre udviklingen.

Der er heller ikke meget tvivl om, at det er nye virksomheder og vækst i de bestående, der skal trække det store læs, når denne udvikling skal vendes.

Målsætningen

Vi vil foreslå at bruge befolkningsudviklingen som mål. Det må være et rimeligt mål, at Sønderborg kommune har en befolkningsudvikling på niveau med landsgennemsnittet. Det vil sige at vi over de næste 12 år skal opnå en befolkningstilvækst på 6%, i modsætning til den tilbagegang på 2,5% som kommunens 2017 – befolknings prognose siger. Vi har altså en manko på 8,5%, som vi skal have lukket.

Kommunens opgave

Det er byrådet der har det overordnede ansvar for at drive udviklingen af kommunen. Men hvis man kigger nærmere efter, ligger ansvaret for kommunens udvikling spredt over flere udvalg og personer. Erhvervsudvalget, Udvalget for kulturel og regional udvikling, Økonomiudvalget, Teknik og Miljø, samt deres formænd og direktører har et ansvar for kommunens udvikling. Nogle vil pege på borgmesteren, og nogle vil måske pege på kommunaldirektøren. Samtidig har de alle mange andre driftsopgaver. Hvad er vigtigst, drift eller udvikling? Ansvaret for kommunens udvikling er altså ikke klart placeret og prioriteringen heller ikke.

Indenfor ledelse plejer man at sige, at når alle har ansvaret, er der ingen der har ansvaret.

Det er en rigtig stor opgave, som byrådet står med. Derfor er det vigtigt, at byrådet har de bedste forudsætninger for at kunne løse den. Det er et helt grundlæggende ledelsesprincip, at ansvaret skal være placeret ét sted for at skabe fokus og retning for opgaven. Og det er faktisk noget byrådet kan gøre noget ved.

Samling af ansvaret for udvikling

Derfor foreslår Fælleslisten at samle det politiske ansvar for kommunens udvikling ét sted, i et Udviklingsudvalg. Udvalget skal have ansvaret for alle de områder, der er vigtige for udvikling af kommunen. De områder der skaber forudsætningerne for at udvikling kan ske, mener vi er:

  1. Erhvervsudvikling i bred forstand: industri, handel og håndværk, turisme, landbrug og fødevarer
  2. Videregående uddannelser: alt det der ligger udenfor folkeskole, gymnasier og tilsvarende
  3. Overordnet infrastruktur, især de trafikforbindelser der forbinder kommunen med omverdenen: tog, fly, motorvej, broer, overordnet vejnet.
  4. Kulturen: som er en forudsætning for at kommunen er attraktiv at flytte til og bo i.

Udviklingsudvalget bør have ansvaret for de første 3 områder. Kultur er et meget bredt område, og det vil nok være for meget, at lægge hele området ind under udviklingsudvalget. I stedet skal der sikres en tæt koordinering mellem udviklingsudvalget og kulturen, så kulturområdet hele tiden er bevidst om at støtte op om udvikling af kommunen.

Erhvervsudvalget og Udvalget for kultur og regional udvikling nedlægges og deres opgaver overgår til Udviklingsudvalget.

På den måde kan byrådet adskille udviklingsområdet og driftsområderne, og dermed skabe bedre fokus. Driftsområderne er de områder, hvor kommunen har fået pålagt en opgave af staten. Indenfor driftsområderne (børn og unge, sundhed, ældre, social, teknik og miljø, osv.) sker der også meget udvikling, og det skal fortsat foregå her. Udviklingsaktiviteter der foregår indenfor de enkelte driftsområder skal fortsætte uændret.

De fire områder, der indgår i Udviklingsudvalget, er områder hvor kommunen ikke har en driftsforpligtelse overfor staten. Videregående uddannelser og overordnet infrastruktur er ikke kommunale opgaver, men det er områder af afgørende betydning for at få succes med kommunens udvikling, og derfor skal udviklingsudvalget beskæftige sig med emnet.

Den administrative ledelse

Udviklingsudvalget serviceres af en forvaltningsenhed med en udviklingsdirektør i spidsen. Hvis man skal være konsekvent med opdelingen i udvikling og drift, bør Udviklingsdirektøren rapportere direkte til byrådet på samme måde som kommunaldirektøren, som har ansvaret for driftsområderne.

Del med dine venner

Meningsmåling borgerinddragelse

Del med dine venner

Nu har I muligheden for at sige jeres mening ved at deltage i meningsmålingen herunder.

Vi har i den seneste tid vist flere eksempler på, at der er behov for at forbedre borgerinddragelsen og dialogen i kommunen. Nu vil vi gerne høre jeres mening.

Resultatet bliver senere vist her på siden og på Facebook.

Klik på linket herunder og svar på spørgsmålene.

https://goo.gl/forms/513mJBUJ9LRPNFPm2 

 

Del med dine venner

Borgerinddragelse – Nordvang vejbyggeri

Del med dine venner

Der har i den senere tid været flere dårlige eksempler på manglende borgerinddragelse. Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg er en af dem. Her har kommunen ikke villet lytte til beboerne, trods det at beboerne kunne dokumentere, at kommunen byggede offentlig vej på privat grund! Da Nørre Havnegade blev flyttet i 2012, eksproprierede kommunen jord fra de samme grundejere. Men her i 2017 har kommunen stadig ikke udbetalt den fulde erstatning til lodsejerne.

Hør i videoen, hvad grundejernes repræsentant fortalte Aase om denne sag.

Del med dine venner

Fælleslistens krav om borgerinddragelse

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Fælleslisten og jeg vil arbejde hårdt for, at vi i næste byrådsperiode får gennemført nye principper for borgerinddragelse, så borgerne ikke skal gå og være bange for at blive klemt af deres egen kommune.

Det er en mærkesag for Fælleslisten, at borgerinddragelse og dialog skal være en selvfølge i kommunen.

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler på at borgerne ikke bliver hørt og inddraget, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Der er også gode eksempler på, at borgerne bliver hørt. Men borgerinddragelse må ikke være et “tag selv bord”, som kommunen kan bruge efter forgodtbefindende.

Vi vil alle sammen gerne behandles ordentligt og føle os respekteret, især af vores egen kommune. Vi vil gerne have en kommune i øjenhøjde. Det er kun rimeligt at vores egen kommune behandler os ordentligt.

Fælleslistens krav er følgende:

  1. Kommunens politik for borgerinddragelse skal gøres obligatorisk at følge for alle kommunale instanser. Politikken blev vedtaget i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Hidtil har den haft karakter af en hensigtserklæring, men det er tydeligvis ikke nok. Derfor skal den nu være obligatorisk at følge for alle kommunale instanser.
  2. Der skal indføres nye principper for lokalplaner og større projekter, som kan påvirke borgere negativt.
    • Som udgangspunkt skal borgerne altid inddrages før lokalplaner udarbejdes. Det er for sent at inddrage borgerne når planerne er lavet og alting er fastlagt. Så er det besværligt at ændre i planen og borgernes gode ideer og forslag kommer heller ikke i spil.
    • Kun hvis projektet har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, kan det accepteres at kommunen godkender projektet og planen imod lokalsamfundets ønsker.
    • Hvis projektet ikke har afgørende betydning for Sønderborg kommunes udvikling, skal den “indtrængende part” og kommunen fremover have ansvar for at inddrage lokalbefolkningen inden planerne fastlægges og i størst muligt omfang opnå accept inden lokalplanerne udarbejdes.
    • Projekter uden afgørende betydning for Sønderborgs udvikling, kan vedtages når den ”indtrængende part” og kommunen har opnået accept i lokalområdet.

 

Link til: Indlæg om Borgerinddragelse

Link til: Indlæg om Nye principper om lokalplaner

 

Del med dine venner

Borgerinddragelse – Teknikum grunden

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Borgerinddragelse er en vigtig mærkesag for Fælleslisten. Kommunen skal lytte til folk, når der gennemføres projekter, som påvirker den enkelte borger negativt.

Dårlige eksempler.

Se videoen om Teknikum grunden og døm selv om du synes det er en rimelig behandling at give borgerne:

Der er i øjeblikket en række aktuelle eksempler, som byggeriet på Teknikumgrunden, højhusbyggeri på Bülowsvej i Sønderborg,  og Nordvangs forlængelse ud i Nørre Havnegade ved Joachimparken i Sønderborg. Og mange borgere har oplevet situationer, hvor de føler sig “kørt over” af kommunen. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi kom i den situation?

Politik for borgerinddragelse.

Byrådet vedtog faktisk en politik for borgerinddragelse i 2013, da Aase Nyegaard var borgmester. Men efterhånden er borgerinddragelse, især i forbindelse med projekter og lokalplaner, blevet reduceret til minimumkravet i lovgivningen. Det ligger langt fra den politik, som byrådet vedtog i 2013.

Kommunens politik for borgerinddragelse skal efterleves og håndhæves kompromisløst. Det er uacceptabelt at gå på kompromis med dette princip, fordi det måske ikke er så bekvemt. Når kommunen faktisk har en politik på området, skal den efterleves konsekvent og uden slinger i valsen. Borgerinddragelse er ikke et “tag selv bord”, som man kan benytte sig af eller lade være med, som det nu bedst passer!

Du kan se hele artiklen om borgerinddragelse her: Borgerinddragelse er afgørende

 

Del med dine venner

Lokalplan er en ommer

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Pressemeddelelse fra Fælleslisten.

Lokalplan er en ommer.

Fælleslisten siger nej til, at lokalplanforslaget vedr. Nordvesthavnsvej i Sønderborg sendes i høring i den foreliggende udgave.
I stedet opfordrer Fælleslisten kommunens Teknik- og miljøudvalg til på sit møde i morgen tirsdag den 10. oktober, at sende den foreliggende plan tilbage til forvaltningen med en klar besked om, at embedsmændene skal tage en dialog med de berørte borgere, for på den måde at nå frem til et forslag, som alle kan tilslutte sig. Derefter kan planen sendes i den lovpligtige 8 ugers høringsfase.

-Vi ønsker dialog med borgerne, og er imod at noget trækkes ned over hovederne på folk. For os er det vigtigt at lytte til borgerne. Det er jo derfor vi har to ører og én mund, siger Fælleslistens borgmesterkandidat, viceborgmester Aase Nyegaard.
-Vi ønsker, at kommunen bliver en samarbejdspartner og ikke en modspiller. Ved samarbejde og dialog kan vi skabe en kommune, hvor der er sammenhængskraft på alle niveauer.
Det handler om at lytte til borgerne. Gør vi det på et tidligt tidspunkt, kan vi undgå megen negativ støj, og efterfølgende meget unødvendigt arbejde.

Del med dine venner

Synliggørelse i yderområder

Del med dine venner
Jens Liebe-Lindgreen, kandidat for Fælleslisten

Jens Liebe-Lindgreen

Bedre synliggørelse af aktiviteterne i kommunens yderområder.

Af Jens Liebe Lindgreen

Der findes rigtig mange ildsjæle ude i kommunens yderområder og landsbyer, der yder en kæmpe indsats for at gøre netop deres område attraktivt for områdets indbyggere og mulige tilflyttere. For Fælleslisten er dette arbejde et meget vigtigt element i dagligdagen og dermed også i den igangværende valgkamp.

Jeg mener at det er meget vigtigt at give kommunens landsbyer mulighed for at gøre sig selv og deres arrangementer mere synlige. Det er desværre lidt vanskeligt i dag. Som eksempel kan jeg nævne mit eget lokalområde, Tandslet på Sydals, hvor der er rigtig mange arrangementer, såsom musik arrangementer, kirkelige arrangementer, sports arrangementer og jeg kan blive ved. Det resulterer i diverse mere eller mindre synlige opslag og hjemmelavede skilte ved byens indfaldsveje. Ikke alle bemærker disse opslag og skilte, hvilket bevirker at nogle af arrangementerne ikke får den opmærksomhed de har fortjent. Det gælder også fremmødet til diverse generalforsamlinger og lignende.

Også elektroniske skilte ved de mindre byer

Et af de seneste eksempler var den ekstraordinære generalforsamling i vores lokale håndbold klub, hvor manglende opmærksomhed på arrangementet nær havde kostet klubben livet. Jeg vil derfor kæmpe for at det ikke kun er kommunens “store byer” der har elektroniske skilte ved byernes indfaldsveje. Disse skilte bør også sættes ved kommunens mindre byer.

Kommunen bør betale for skilte ved de mindre byer

Mit drømmescenarie er selvfølgelig, at kommunen vil prøve at finde pengene til disse skilte. Da det nok er ønsketænkning, kunne alternativet være at finansiere projektet via Landdistriktsudvalget. I det nye budgetforlig, som netop er blevet vedtaget, er der afsat yderligere 500.000,- til Landdistriktsudvalget. Derfor mener jeg at de enkelte landsbygrupper skal kunne søge penge fra Landdistriktsudvalget, hvis de ønsker at opsætte disse elektroniske skilte.

En stemme på Fælleslisten, er en stemme for lokal samfundet.

Jens Liebe-Lindgreen

Kandidat til kommunevalget for Fælleslisten

Del med dine venner