Hvad er Fælleslisten for en størrelse?

Del med dine venner

Der har været Fælleslister i Sønderborg området siden 1966. Det har altid været lister, der har fokuseret på de lokale forhold.

Sådan er det stadigvæk.

Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Fælleslisten er tværpolitisk og uafhængig af partipolitik. Det er ikke farven på politikken der er afgørende for Fælleslisten. Det er derimod afgørende, at politikken gør noget godt for borgerne i vores kommune, ud fra de særlige forhold vi har her i området.

I Fælleslisten mener vi ikke, at en bestemt politik passer ind alle steder. Politikken skal indrettes efter de lokale  behov, ikke omvendt.

Man kan sige, at Venstre kæmper for liberalisme, Socialdemokratiet kæmper for socialisme, men Fælleslisten kæmper for Sønderborg kommunes borgere.

Når der skal tages beslutninger i byrådet, så skal Fælleslisten ikke først tage hensyn til landspolitik og farven på politikken. I kan regne med, at Fælleslisten ikke går på kompromis, når det handler om de lokale interesser – de står altid øverst hos os.

Det står jeg og alle Fælleslistens kandidater inde for.

Derfor – stem på Fælleslisten – støt dit lokalsamfund.

Del med dine venner

Indflydelse på Christiansborg

Del med dine venner
Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Vi hører tit fra de store partier, at en lokalliste ikke duer, fordi den ikke har indflydelse på Christiansborg

En borgmester fra en lokalliste, kan også godt få indflydelse på Christiansborg. Man lytter selvfølgelig, når der kommer en borgmester, der jo repræsenterer alle kommunens borgere. Venstre og Socialdemokratiet i Sønderborg mener selv de har stor indflydelse på Christiansborg. Men erfaringen viser, at det har de ikke.

Kasernesagen

I kasernesagen havde de store landsdækkende partier en forventning om at de kunne styre sagen på Christiansborg – så kasernen ville blive bevaret. Som bekendt holdt det jo ikke en meter. Det blev i stedet det taktiske spil på Christiansborg der afgjorde sagen. Marie Krarup og Lene Espersen fik den afgørende indflydelse og sørgede for at få tilgodeset de valgkredse de er valgt i. Marie Krarup forlangte at få kasernen flyttet til Varde, hvor hun er valgt. Det var altså personlig vinding og storpolitik, der vandt over hensynet til den lokale politik. Sønderborg blev en lille ubetydelig brik i spillet på Christiansborg, trods vore to folketingspolitikeres gode indsats.

Landbrugs- og fiskeristyrelsen

Hvad så, hvis borgmesteren kommer fra regeringens oppositionsparti, som det er tilfældet nu med Erik Lauritzen. Så vil Venstre jo nødigt se ham få for mange fjer i hatten. Bliver Sønderborg så dårligt behandlet af regeringen?

Nej, ikke mere end normalt. Se bare på udflytningen af landbrugs- og fiskeristyrelsen til Augustenborg. Den udflytning fik Sønderborg, selvom vi har en socialdemokratisk borgmester. Hvorfor? Fordi Venstre har behov for at hente nogle af de stemmer tilbage, som de tabte til Dansk Folkeparti ved sidste valg. Altså er det igen storpolitik der er afgørende, ikke den lokale indflydelse.

En lokal liste kan tale med alle på Christiansborg

Det kan sagtens være en fordel at have en borgmester, der kommer fra en lokalliste. Så er borgmesteren neutral og kan tale med alle på Christiansborg. Det er meget mere ufarligt at tale med en borgmester fra en lokalliste, end det er at tale med en borgmester fra arvefjenden. Faktisk vil en borgmester fra en lokalliste meget bedre kunne få opbakning bredt i folketinget end en borgmester fra et landsdækkende parti. Han vil grundlæggende kun få opbakning fra hans eget parti. Og da ingen partier har flertal i Folketinget, kommer borgmesteren altså ikke langt med den opbakning!

Partierne på Christiansborg lytter selvfølgelig til en borgmester, der repræsenterer hele kommunen. Det gælder også hvis borgmesteren er fra en lokalliste. Ellers ville de store partier jo få deres egne vælgere i Sønderborg kommune på nakken!

Del med dine venner

Masterplan for daginstitutioner

Del med dine venner

Tilpasning af kapaciteten i  børnehaverne, ikke mere snak!

Af Erik Lorenzen

Erik Lorenzen, kandidat hos Fælleslisten

Erik Lorenzen

Formand for Børn og Uddannelse og Kandidat for Fælleslisten

Budgetforligsgruppen er enige om at iværksætte en masterplan for kommunens daginstitutioner i løbet af første halvdel af 2018. Det gælder både for bygningsindretning og tilstanden af disse. Også i den foregående masterplan fra 2011 var der et politisk ønske om, at der i byområder med tre børnehaver, der har  svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen, skulle arbejdes hen mod to bæredygtige enheder. Byrådet har endnu ikke afsat de nødvendige anlægsmidler til at realisere dette.

Udfordringen med for få børn er ikke blevet mindre med årene.

Måske skal vi endda gå skridtet videre og bygge en enhed og placere den i nærheden af den lokale folkeskole. Samarbejdet mellem skole og børnehave vil dermed få optimale vilkår og institutionen vil blive indrettet efter nutidens pædagogiske behov.

Fælleslisten ønsker at sætte handling bag ordene. Vi skal ikke have endnu en masterplan, uden at vi handler på den viden, vi får eller til dels allerede har.

Derfor ønsker vi at afsætte en anlægsramme på 25 mill. om året i 2019, 2020 og 2021.

Børnehaven Møllegade i Sønderborg er besluttet, men ikke finansieret og vi kan efterfølgende realisere  bæredygtige institutioner  i Hørup, Augustenborg og Nordborg.

Del med dine venner

Fælleslisten støtter erhvervslivet

Del med dine venner

Kære Erling Duus, formand for Dansk Industri i Sønderjylland.

Aase Nyegaard, borgmesterkandidat for Fælleslisten

Aase Nyegaard

Kommentar til dit læserbrev i JyskeVestkysten.

Af Aase Nyegaard, Borgmesterkandidat for Fælleslisten.

 

Jeg synes altid FÆLLESLISTEN og jeg har interesseret os for Erhvervslivet, da det er afgørende for vores velfærd.

Da jeg blev borgmester i 2010 hørte jeg gang på gang fra Erhvervslivet og Formand for Industrigruppen Erling Duus, at Dækningsafgiften i Sønderborg var en stor ulempe.

Jeg lyttede til Erhvervslivet og besluttede mig for at fjerne den, da jeg forhandlede budget med Socialdemokratiet og flere andre partier i 2013, minus Venstre. Jeg fik halvdelen fjernet i budget 2014. Samtidig aftalte jeg med borgmesteren, at den skulle helt fjernes i budget 2015. Der var ingen repræsentant for de Konservative, der deltog i forhandlingerne i 2013, da deres eneste repræsentant var gået over i Venstre.

I 2013 blev Erhvervskontakten etableret, som senere blev udvidet til Erhvervsservice.

Fremadrettede initiativer

Vi har i budget 2018 og frem valgt at afskaffe det kommunale byggesagsgebyr, at fastholde Vækstrådets budgetmidler for at skabe mål, retning og samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, om at tiltrække uddannelser og arbejdskraft til området.

FÆLLESLISTEN har i sidste uge været ude med et forslag om at Sønderborg skal være omdrejningspunkt for et internationalt klima- og energiselskab, som skal give mere udvikling og vækst med fokus på det grænseoverskridende samarbejde. Vi har også foreslået et nyt Udviklingsudvalg, hvor det politiske ansvar for kommunens udvikling skal samles. Se mere her: Udviklingsselskab

Så jeg synes faktisk vi tænker på Erhvervslivet, også for at sikre jobs og velfærd til alle i kommunen i fremtiden.

 

 

 

Del med dine venner

Fælleslistens mål

Del med dine venner

Aase fortæller om de mange gode råd hun har fået af borgere og virksomheder på turen rundt i kommunen. Her samler hun op på alle indtrykkene og fortæller hvad hun og Fælleslisten vil gøre for at forbedre borgeres og virksomheders vilkår.

Del med dine venner

Nyt udviklingsselskab i Sønderborg

Del med dine venner

Sønderborg kommune har brug for mere udvikling og vækst for at opretholde velfærden i fremtiden.

Fælleslisten foreslår nu at etablere et nyt udviklingsselskab, som skal kick-starte udvikling af nye virksomheder og arbejdspladser og være drivkraften for en ny vækstperiode i Sønderborg og grænseregionen. Vi har tidligere dokumenteret, at Sønderborg kommune halter bagefter de fleste kommuner i Danmark, når det handler om at skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Derfor er der behov for en ekstra indsats for at rette op på det. Udviklingsselskabet skal ses som et banebrydende initiativ, på samme måde som Project Zero og Havneselskabet var det. Det skal i mange år fremover sætte Sønderborg på landkortet både nationalt og internationalt. Det skal bringe Sønderborg tilbage på sporet når det handler om vækst og arbejdspladser.

Offentligt privat partnerskab – en succesmodel

Vi forestiller os et OPP selskab (offentligt-privat partnerskab) på samme måde som Project Zero og Havneselskabet. Det er en velafprøvet model, som vi har haft succes med. Selskabets formål skal være både at tiltrække virksomheder og udvikle helt nye virksomheder her i området. For at gøre det skal selskabet opbygge et grænseoverskridende klyngesamarbejde indenfor klimaomstilling og energi. Selskabet skal bygge på Danmarks gode renomme som pioner indenfor grøn omstilling, energiteknologi og cleantec i det hele taget. Lokalt skal det bygge på Project Zero’s erfaringer og gode navn, som har resulteret i et stærkt internationalt netværk. Teknologisk skal det bygge på det nye CIE (Center for Industriel Elektronik) ved SDU i Sønderborg, og tilsvarende universiteter i Flensborg og Kiel. Selskabet skal være i stand til at tiltrække udenlandsk kapital, både privat kapital og kapital fra EU i kraft af grænseoverskridende projekter. Sønderborg kommune kan fortsætte i fodsporene af projekt Zero ved at fungere som et levende laboratorium for nye løsninger og forretningsmodeller.

Initiativtager og stiftere

Vi forestiller os, at initiativtagerne skal være Sønderborg kommune, Region Syddanmark, Flensborg og Landesregeringen i Kiel. Sønderborg skal gå foran og tage initiativet, fordi det giver større chance for, at en væsentlig del af aktiviteterne også bliver placeret her i kommunen. Sønderborgs finansiering kan komme fra kommunens kassebeholdning.

Klima og energi – et globalt vækstområde

Klimaomstilling og energi er et stort område, der i mange år frem vil være et af de vigtigste vækstområder i verden. Det kan bl.a. omfatte følgende:

  • Vedvarende energi, vindenergi og solenergi
  • Elektrificering af energisystemerne
  • Energibesparende systemer og produkter
  • E-mobilitet, både på vej og off-road
  • Lagring og konvertering af energi
  • Smarte energisystemer, der kan håndtere svingende produktion af vedvarende energi
  • Smarte bygninger, der kan tilpasse sig til svingende energiproduktion
  • Digitalisering, som er central for alle områder

Grænseområdet som fordel

Vi har på tværs af grænsen mange virksomheder, der er stærkt involveret i de ovennævnte områder. Mange af dem vil være interesseret i at der opbygges et nyt kraftcenter, der kan være fødekæde for nye innovative ideer og forretningsmuligheder og levere de medarbejdere der kan føre ideerne ud i livet. Nogle af dem vil forhåbentlig være med til at danne det OPP selskab, der skal være drivkraften.

Samtidig vil det være et interessant sted at være for nye opstarts virksomheder, der kan udvikle niche løsninger indenfor områderne og eventuelt samarbejde med de større virksomheder.

Fælleslisten vil arbejde for at der straks i det nye år bliver taget hul på arbejdet. En foreløbig tidsplan kunne være, at 2018 bruges til forundersøgelser og aftaler med partnere, sådan at selskabet kan starte i 2019, når det nye CIE er kommet i gang.

Del med dine venner

Medborgerhuse i landsbysamfund

Del med dine venner

Hvordan et medborgerhus skaber liv i lokalsamfundet.

Aase besøger Ullerup og Notmark, som er to eksempler på, at medborgerhuse gør en stor forskel. De tidligere skoler blev lavet til medborgerhuse, og det har ført til en masse aktivitet i lokalsamfundet. Hør hvad borgerne siger.

 

Del med dine venner